Scenekunst - en podcast Morten Aagaard

Skuespilhuset fejre 10 års fødselsdag. I den anledning kigger Morten Aagaard og Mathias August Borg tilbage på de store oplevelser på de tre scener.

De kommer også ind på julibæumsforestillingen Maskerade, som de så på selve jubilæumsaftenen.

Podcasten Scenekunst byder denne gang på en cafésnak – optaget i skuespilhusets foyer. Her møder vi scenografen Katrine Nilsen. Hun arbejder med scenografi på en ganske særlig måde - det interaktive rum. Katrine Nilsen blev Reumert-nomineret for forestillingen ”Udsigter fra min bedstemors køkken” – og her fortæller hun om arbejdet med at skabe et tilfældigt køkken om til en scene.

Hun er også optaget af tankerne omkring scenografi i bordhøjde – altså forestillinger der spiller på et bord, hvor publikum sidder rundt om. Det hele blander sig sammen og det bliver en snak om dukketeater, scenografi, publikum og digital internativitet.

Medvirkende: Katrine Nilsen og Morten Aagaard

Dorte Eggertsen fra teatret Art Hotel fortæller om den kreative proces. Art hotel arbejder med musik og video som bærende elementer i deres forestillinger - men hvordan går man egentlig til arbejdet når man skal skabe en musikforestilling.

Se Art Hotels hjemmeside:
www.arthotel.dk

Først og fremmest – stjernerne:
Morten: ****
Belinda: ****
Mathias: ****

Om forestillingen:
For 50 år siden, købte en flok unge mennesker en gammel bus. De ville ændre verden og spørgsmålet er om det lykkedes?

Året er 1972 – USA’s præsident, Richard Nixon, besøger Kina og møder Mao Zedong. Mogens Glistrup stifter Fremskridtspartiet. Roskilde Universitetscenter (RUC) åbner. Anker Jørgensen bliver statsminister.

I årene inden har Mogens Amdi Petersen startet Den Rejsende Højskole og samme år Det Nødvendige Seminarium, der senere skal blive til det verdensomspændende imperium, Tvind.

70’erne var en tid med systemændringer, tankeeksperimenter, nye undervisningsformer – en udfordring til det etablerede samfund og opfordring til radikale ændringer. Tvind var et socialt projekt i en tid, hvor man sagde Os, Vi, Sammen, i stedet for Mig, Mig, Mig.

Forestillingen er ikke en dokumentarisk gennemgang af Tvinds historie med Amdi i hovedrollen. Det er heller ikke en musical i gængs forstand, men historien om en gruppe mennesker og deres udvikling i Tvind, individuelt og sammen, krydret med et udvalg af tidens politiske (slag)sange.

Medvirkende: Iben Dorner, Rikke Bilde, Sune Kofoed, Martin Bo Lindsten, Margit Watt-Boolsen og Sune Skuldbøl Vraa

Instruktion: Jens Svane Boutrup

Scenografi: Julie Forchhammer

Musikalske arrangementer: Sune Skuldbøl Vraa

Dramatiker: Andreas Garfield

Skattesagens helte
- en komedie om skat, spin og sladder

Først og fremmest – stjernerne:
Morten: ******
Julie: ******
Mathias: ******

Om forestillingen:
En skattesag, en lækagesag, et folketingsvalg, en politianklage og en permanent hjemsendelse af en departementschef. Eller med andre ord: “Var det ikke noget med at statsministerens mand er bøsse?”

Skal der nedsættes en skattekommission for at finde ud af, hvem der har skylden i en skatteskandale? Og hvad skal der ske, når kommissionsarbejdet er færdigt? Har det nogen konsekvenser for de skyldige?

I en underholdende, hæsblæsende, satirisk tour de force optrevler 3 skuespillere og 2 musikere de hændelser der førte til nedsættelsen af den sidste skattesagskommision.

I et forsøg på at gennemskue det politiske spil, de professionelle benspænd og de særlige spilleregler, der gælder for politikere, spindoktorer og embedsmænd udspiller skattedramaet sig i et legende og musikalsk Saturday Night Live-univers. Her tramper de tre skuespillere sig igennem hændelserne, drevet af en massiv trang til for engang skyld at give demokratiet hovedrollen.

Medvirkende:
Ina-Miriam Rosenbaum
Andreas Jebro
Søren Bang Jensen
og et live-orkester

Manuskript:
Kristian Halken

Journalistisk konsulent:
Marie Louise Toksvig

Sangtekster:
Jens Korse (Selvsving)

Instruktion:
Anne Zacho Søgaard

Scenografi:
David Gehrt

As Far As My Fingertips Take Me
- en til en - teater

Først og fremmest – stjernerne:
Morten: *****

På Warehouse9 i forbindelse med Bodies Beyond Borders – festivalen

As Far As My Fingertips Take Me er en samtale gennem en væg mellem en enkelt publikummer og en flygtning. Gennem berøring og lyd fortælles en historier om mennesker, der for nylig har udfordret grænsediskrimination. Historierne kan beholdes eller vaskes væk.

Dette stykke performance udforsker empati og påvirker. Man kommer til at "føle en flygtning" og tankerne sættes i gang om at stå op imod diskriminerende grænsepolitik. Værket reflekterer over begrebet fingerspidser gennem berøring, men det bruges også af myndighederne som en fængselsfælde.

One-on-one installation performance by Tania El Khoury
Performed by Basel Zaraa

Se mere på
www.warehouse9.dk