Psykologen i Øret Birgitte Sølvstein

Jeg er på det seneste begyndt at skrive dagbog igen og er blevet mindet om, hvor stor en forskel det kan gøre løbende at skrive tanker og følelser ned. Det at skrive er et terapeutisk værktøj, der er gratis, fleksibelt og tilgængeligt for alle, og jeg er kæmpe fan af af at skrive for at passe på vores mentale helbred (og mit eget). Derfor har jeg lavet en podcastepisode om, hvordan du kan komme i gang.

I dagens episode taler jeg om:


7 grunde til du får det bedre af at skrive om dine tanker og følelser inkl. mindre stress, integrering af indtryk og af forskellige dele af hjernen, kreative indsigter og andet (se listen længere nede her på siden).Hvordan du får dagbogsskrivning ind i hverdagen, selvom du ikke har så meget tid eller er træt sidst på dagenHvilke faldgruber du skal undgå inkl. at lade din indre kritiker eller selvmedlidenhed få overtaget2 specifikke metoder inkl. dialogøvelsen mellem "frygt" og "ro"En struktureret tilgang til det at skrive dagbog og en mere fri metodeEn tilståelse - hvorfor jeg har haft krise over podcasten på det seneste og hvad, der hjalp på det

7 grunde til du får det bedre af at skrive dine tanker og følelser ned 
Integration - at give udtryk for det, der har gjort indtryk integrerer flere dele af hjernen og forbinder følelser og tankerMindre stress - at forskning peger på, at ekspressiv skrivning nedbringer vores stressniveau og gør vores immunforsvar stærkereFølelsesmæssig afklaring - vi finder ud af hvordan vi har det og bliver mere nærværende, når følelser falder på pladsAfhjælper tankemylder - når vi skriver tanker ned, får vi mere plads i hovedet og kan sove bedreKlog handlekraft - når vi får styr på tanker og følelser ser vi ting mere klar og bliver i stand til at handle og tackle udfordringer på en klog måde.Give slip på fortiden - når vi får mærket følelser omkring ting, der er sket, kan vi ofte forstå dem bedre og give slip på demNye indsigter - vi får adgang til kreative løsninger på problemer og nye indsigter.

Tjek også følgende ud... Her er et par bøger og artikler, jeg kan anbefale om terapeutisk skrivning

Writing Works. Red. Gillie Bolton m.fk.Expressive Writing; Words That Heal. James W. PennebakerWriting Down the Bones. Nathalie GoldbergSkriveterapi. Anette Aggerbeck.Artikel: Emotional and physical health benefits of expressive writingArtikel: Expressive Writing in Psychological Science
Tjek også følgende ud:

Skriveterapeutisk øvelseDagbogsøvelse til din morgenDagbogsøvelsen til din aftenMorgensider – skriveøvelsen der ændrede mit livsSkriveøvelse til dig, der har brug for at se ærligt på dig selv og dit livOm skrivemeditation

Har du stået i en situation, hvor du kunne mærke, hvad der var det rigtige at gøre, men hvor det var svært. Måske fordi en autoritet ikke levede op til deres ansvar eller, hvor du måtte sige din mening, selvom den var upopulær. 

Lyt med i dagens episode, som I lyttere har været med til at lave! Jeg spurgte ud på Instagram for et par uger siden efter eksempler fra jeres eget liv om at finde mod til at gøre det rigtige. Mange kommenterede eller skrev mig beskeder. Tak for jeres hjælp! Du kan se opslaget og følge mig på Instgram her. Lyt med herunder, hvor du kan lære:



At mod ikke er en følelse.Hvorfor det kan være svært at sige fra overfor autoriteter og andre med magt.At vi har brug for støtte fra andre for at finde mod til at gøre det rigtige.Jeres vildt imponerende eksempler på tidspunkter, hvor I har gjort noget, der krævede mod.Hvordan min far var et eksempel på mod til at gøre det rigtige i hans hverv som tillidsmand.Hvad vi kan lære af Rosa Parks om ikke at være bange for at gøre det rigtige og om den eneste fejl, vi kan begå.

Jeg har været på besøg hos den dygtige Nadja Vienberg, og jeg har glædet mig til at dele dette interview med jer derude. Nadja Vienberg er klinisk diætist, underviser, podcaster og forfatter, og hun arbejder især med tanker og vaner omkring mad, som hæmmer os i at have et afslappet og naturligt forhold til mad og til kroppen.

Mange kæmper med et forstyrret forhold til spisning og lavt selvværd omkring krop og udseende. Selvom det er relativt få, der lider af en alvorlig spiseforstyrrelse, er der mange, der kæmper med vores forhold til mad og dermed forholdet til os selv. Og hvad gør vi, når vi kæmper med vægten? Dropper vi kampen og accepter kroppen, som den er, eller er det ok at ville smide de ekstra kilo? Lyt med til denne snak, hvor vi kommer ind på:

Nadjas rejse hen mod at beskæftige sig med mad og spisning, og hvordan vigtige voksnes udtalelser om hendes krop som barn havde alvorlige konsekvenser.Om en brystoperation og om at få fjernet implantaterne igen - og hvad Nadja lovede sin krop efter det - og om at tilgive sig selv ikke at have behandlet kroppen kærligt.Hvordan stress og spisning hører sammen, og hvorfor slankekure ikke virker.Hvorfor det ikke kan anbefales, at man vejer sig hver morgen og hvad der skete, da Nadja nåede sit mål på 47 kg.Om det vægtcentrerede paradigme vs. vægtneutral sundhed, hvor vi respekterer kroppen, som den er. Og hvad man gør, hvis man stadig gerne vil tabe sig.Birgittes kamp med de relativt få men ikke desto mindre genstridige ekstra kilo og behovet for en ny tilgang til vægttabHvad man gør, hvis man gerne vil tabe sig men på en sund og selvkærlig mådeOg andre spændende ting.

Jeg kan i høj grad anbefale dig at lytte til Nadjas podcast "Du Burde ingenting", som jeg selv også gæstede for nylig. Du finder den her. Du kan læse mere om Nadja og hendes arbejde her på hendes hjemmeside, og du finder hende også på Instagram. Håber du blev inspireret og at du hørte noget her, du kan bruge!

Dagens podcastepisode er en hjælp til dig, der også kæmper med to-do-listen, som synes, at fortsætte i det uendelige. Og som aldrig rigtigt giver dig selv lov til at slappe af, for du når aldrig dertil, hvor der er tid til blot at være.

Jeg giver dig en reminder, og det er denne: der vil altid være mere at nå. Når du engang skal herfra, vil der være ting, du ikke har nået. Derfor kan du ikke lade din to-do-liste og følelse af travlhed afgøre, om der er tid til at stoppe og tage en pause.

 Lyt til denne episode, hvor jeg dykker ned i:


Effektivitetsfælden og samlebåndsmetaforenHvad der fik mig til at stoppe op trods travlhedAt pointen med at slappe af ikke blot er at slappe af men at finde den dybere mening med dit livJungs forståelse af livsfaser i voksenlivet og livsenergien, og hvorfor du bliver udrændt, hvis du fortsætter med travlhed baseret på frygt og egoets interesserHvorfor vi ofte skal hen midt i livet eller rammes af en alvorlig krise, før vi vågner opVigtigheden af balancen mellem at gøre og være, og hvorfor konstant effektivitet er overvurdetDe 3 ting du konkret kan gøre for at kunne lægge travlhed til side og slappe af, selvom der er meget, du ikke har nået.

Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud:
SommerRO - et mindfulnessbaseret sommerferieforløb, der hjælper dig helt ned i gearLær at slappe af - 4 nøgler til stressramteSådan holder du op med at stresse over hus og have

Hvis jeg skulle bestemme, skulle begrebet "positiv psykologi" nedlægges, og vi skulle ganske enkelt kalde de felter, man beskæfter sig med inden for positiv psykologi, for "psykologi" på linje med alle andre felter.

Man kan se psykologien som en have, og hvis vi udelukkende fokuserer på psykologiske problemer og manifestering af symptomer, så svarer det til kun at vide noget om myrebekæmpelse, rydning af ukrudt og andre uønskede ting i haven.

Men hvad med det, vi gerne vil have til at gro i haven? Hvordan får vi planter og dyr til at trives og indretter haven, så vi elsker den. Det er de ting, vi arbejder med i den positive psykologi. I min optik er det sådan, at for hver gang, vi forsker i angst, skal der også forskes i tryghed. For hver gang, der forskes i depression, skal der også forskes i, hvordan vi kultiverer glæde og håbefuldhed. 


Gavmildhedens psykologi - hvorfor det at give fra hjertet er sundt og kan gøre dig gladere 

Der er mange spændende emner at lære noget om på feltet, men et emne, jeg faldt over for nylig var gavmildhed og forskningen i "generosity".  I dagens podcastepisode dykker vi ned i: 
Hvordan den positive psykologi altid har eksisteret men især kom på banen for godt 20 år sidenHvad der skete den anden dag, der gav mig lyst til at sætte spot på især gavmildhedSammenhængen mellem gavmildhed og lykkeAt gavmildhed er en medfødt impuls, vi har som mennesker, men som vi aflærerAt stress mindsker gavmildhed og hvorforHvorfor det ikke virker, hvis vi giver noget for at gå anerkendelse eller for at føle os gode nokHvorfor det omvendt er umuligt at give noget uden at få noget igenHvorfor vi bliver mistænkelige og finder negative sider ved andres store gavmildhed og i det hele taget er bange for at være ukritiske og for naive og for gavmildeMin oldemors gavmilde indstilling og andre kvinder, der har inspireret migAt gavmildhed ikke altid føles godt eller nemt - og at vi ikke behøver at føle os overskudsagtige for at være gavmilde.Eksempler på, hvordan du kan være gavmild på forskellige måder (der er mange flere end blot at give penge væk)
Ting nævnt i episoden og andet, du måske vil blive inspireret af:

Abanis verden på Instagram; gavmildhed på hækleform5 grunde til at regn gør dig lykkeligVæk glæden i dit liv - 3 ting du allerede kan gøre i dag

Link til hjemmesiden

Hvis du har det som de fleste, så har du det sådan, at du ikke kan forestille dig et liv uden din smartphone og bruger den meget. Men du kan også mærke, at den ikke nødvendigvis bidrager med noget positivt til dit mentale velvære og din evne til at fordybe dig. Smartphonen er et fantastisk værktøj men også et tveægget sværd. Den giver frihed men fanger os.

Lige nu kæmper mange af os med en adfærdsmæssig afhængighed, der får os til konstant at tjekke vores smartphone. Vi ved det godt, men selvom vi prøver at styre vores brug af smartphonen, er det ikke så nemt, som man skulle tro. Spørgsmålet er, hvem der kontroller vores brug af vores smartphone. Os selv eller de aktører, der har en interesse i, at vi bruger den så meget som muligt.

Vi har brug for at tage kontrollen tilbage. Det har jeg også mærket i mit eget liv. Jeg har tidligere talt om, hvad der skete, da jeg droppede Instagram i 6 uger, og for nylig blev jeg interviewet til DR om emnet.

Hvordan du tager kontrollen tilbage over din smartphone og får tid og fokus tilbage til de vigtige ting

I dagens podcastepisode giver jeg dig vigtig viden om, hvilke biologiske mekanismer, der driver vores smartphonebrug og hvorfor, det er så vigtigt at få digtal ro, så vi kan få vores tid og fokus tilbage. Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på:
Hvorfor mange af os har en adfærdsmæssig afhængighed af vores smartphone, og hvad det vil sige at være afhængig af nogetHvad der styrer din brug af din smartphone - om dopaminøkonomi, den mørke side af kapitalismen og, hvorfor det er nemmere sagt end gjort at tage kontrollen tilbageHvorfor det ikke kun er tiden brugt på din smartphone, der er problemet, men hvad nogle af de afledte alvorlige konsekvenser er ved mange timers skærmbrug dagligt.Tak på, hvor meget vi typisk bruger vores smartphone dagligt og regnestykket, der fik mig til at stoppe og tage mine egen smartphonebrug op til grundig overvejelseUdvalgte Spørgsmål fra The Smartphone Compulsion Test, så du kan tjekke din egen grad af afhængighedHjernens dopaminerge mekanismer, tolerans og vippe-reaktionen, der gør, at der altid vil komme en modreaktion på ting, der hurtigt sender dopamin i vejret i hjernenHvorfor løsningen er at have en plan og lidt om guiden "Digital Ro", som udkommer 1. juni i forløbet Daglig Ro.Hvorfor det paradoksalt nok kan øge dit dopaminniveau at gøre ting, der er ubehagelige, kedelige, skræmmende eller svære.>>> Tilmeldingsfrist til Daglig Ro i morgen d. 8. maj kl. 20.00, hvis du vil have forløbet til intropris og spare 40% : Læs mere om Daglig Ro her