Den grønne kode KOMBIT

Hvordan er det muligt at bruge en energiintensiv teknologi som de store sprogmodeller – og samtidig tænke på klimaet?



Det har jeg inviteret data scientist, Kasper Groes Ludvigsen, ind i studiet for at drøfte. Kasper har i den senere tid turneret Danmark rundt med budskaber om, hvordan vi i første omgang kan anvende kunstig intelligens / de store sprogmodeller på en mere energibevidst måde.



Vi afprøver den optimistiske vinkel på, hvordan kunstig intelligens kan balancere imellem rollerne som fremtidens måske mest kritiske digitale værktøj og energiintensiv teknologi.



I løbet af afsnittet henvises til forskellige artikler og studier. Du finder henvisningerne her:



*Hugging Face / Er et online AI-community, hvor du kan finde en lang række predefinerede modeller, datasæt m.m. (https://huggingface.co/)



*Artiklen nævnt I dette afsnit er: Luccioni et.al. ” Power Hungry Processing: Watts Driving the Cost of AI Deployment?” (https://arxiv.org/abs/2311.16863)



*Den omtalte undersøgelse fra Københavns Universitet er præsenteret her: https://di.ku.dk/nyheder/2023/hvad-kan-vi-goere-ved-ais-stigende-co2-aftryk/

Anvendelsen af kunstig intelligens og de store sprogmodeller udbredes med stor hast – bedst kendt i form af produktet ChatGPT. De såkaldte chatbots bruges til alt fra forretningsunderstøttelse til leg og sjov, når der skal skrives selskabssange.



Store sprogmodeller er dog også berygtet for at kræve store ressourcer i form af såvel vand som strøm, når de scanner internettet for input til de svar der skal genereres mere eller mindre øjeblikkeligt.



Vi har inviteret professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Thomas Troels Hildebrandt, til at åbne lidt op for maskinrummet under de store sprogmodeller, så vi kan blive klogere på, hvor mange ressourcer det egentlig koster at benytte kunstig intelligens.

Hvordan opgør vi it-systemernes aftryk? Det kan man have mange og lange snakke med branchefolk om. Men er man trænet i bæredygtighedsrapportering, så kender man til udfordringerne med at få afdækket hele værdikæden.



Langt de fleste fokuserer på datacentre og regnekraft, når digitaliseringens aftryk skal kortlægges eller mindskes. Vi har da også fået etableret at datacentre – allerede i dag – står for et stort forbrug, som også forventes at komme til at vokse markant.



Men faktisk ligger ca. 60% af det samlede energiforbrug fra informations- og kommunikationsteknologierne (ICT) ude hos slutbrugerne – i computerskærme, mobiltelefoner, tablets, smart-tv'er og så videre.



Maja Hanne Kirkeby er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, og en af de førende eksperter på front-end belastningen af vores digitalisering. Så lyt med, når hun kaster lys over, hvorfor det store billede ser ud som det gør - og hvordan vi kan forholde os til det.

“Money talks”... Hvis man skal motivere virksomheder og leverandører til at være grønnere, så er indkøb og udbud et af de stærkeste incitamenter, vi har til rådighed.



Men hvor skal man starte? Det kan være svært nok bare at finde hoved og hale i de mange rammer, muligheder, krav, certifikater, politikker osv. som spiller en rolle når der skal indhentes tilbud. Samtidig er det vigtigt at markedet er i stand til at levere på de krav der stilles.



Heldigvis har Adam Goslett, Chefkonsulent for bæredygtighed og CSR ved Statens og Kommunernes Indkøb (SKI), indvilget i at fortælle om, hvor og hvordan det giver mening at sætte ind, når du skal skubbe din egen og dine leverandørers forretning i en grønnere retning.



Læs mere her: https://www.ski.dk/emne/gronne-og-baeredygtige-indkob/

De senere år har forskellige digitaliseringsstrategier fra stat, kommuner og i det fællesoffentlige haft fokus på at digitaliseringen skal bidrage til den grønne omstilling.



Specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, Frederik Nøhr Brünner, er tovholder for en arbejdsgruppe under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS), som arbejder på at koordinere tilgangen til indkøb af datacenterydelser på tværs af det offentlige.



Det bliver en anelse indkøbsnørdet - men her kan du altså blive klogere på, hvorfor det giver mening at koordinere indkøb af it-løsninger på tværs af den offentlige sektor.



Læs mere om arbejdet her: https://digst.dk/digital-transformation/digital-groen-omstilling/groen-databehandling-og-opbevaring/

Har du lyttet med til vores tidligere afsnit, så ved du allerede, at KL og Rambøll har udarbejdet et katalog som beskriver 10 eksempler på kommunal brug af teknologi, som bidrager med værdi i deres arbejde med CO2-reduktioner eller klimasikring.



I dette afsnit fortæller en af de centrale figurer bag publikationen, Søren Nørgaard Madsen fra KL, om baggrunden for at lave kataloget, overvejelser, proces - og gennemgår et par af de cases han holder allermest af.



Du kan læse kataloget her: https://www.kl.dk/videncenter/nyheder/2023/ny-caseanalyse-10-klimateknologier-der-sparer-co2-i-kommunerne