EKSPERIMENTET PÅ MIDTEN RADIO4 POLITIK
-
- News
-
Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment.
Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse?
I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.
Vært: Kathrine Ejdum
-
Er målinger farlige og 11 milliarder på kistebunden
Meningsmålinger fylder en del – især nu, hvor de daler nedad for SVM-samarbejdet, men Meningsmålingerne daler ned for SVM-samarbejdet, men har de her målinger for meget magt. Bliver de overbrugt og misbrugt - eller er det godt for vores demokrati, at vi kan følge med mellem valgene? Det vender panelet i dag, og fortæller også, hvordan de selv har oplevet at blive konfronteret med dårlige meningsmålinger.
Og så kigger panelet nærmere på, hvad det opjusterede økonomiske råderum på 11,25 milliarder kroner betyder for SVM-regeringen. For nu begynder diskussionen om, hvad pengene skal bruges til.
Medvirkende: Britt Bager, Johannes Lebech og Sune Steffen Hansen
Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Hvorfor den gode økonomi er skidt for SVM
Det kører for dansk økonomi. Det var det klare budskab, da økonomiminister Stephanie Lose kom med, da hun fremlagde årets første økonomiske redegørelse. Og det skulle man selvfølgelig tro var positivt, men for en SVM-regering, der har bygget sin berettigelse på krise, er det ikke udelukkende godt med en sund og stærk økonomi. Panelet analyserer og diskuterer, hvorfor det faktisk kan være en hæmsko for regeringen, at det går godt med finanserne.
Og så vender panelet også både EP-valget og dets mange betydninger for hjemlig politik samt både Venstres og Socialdemokratiets krise, der bare ser ud til ikke at stoppe.
Medvirkende: Jakob Axel Nielsen, Johannes Lebech og Steffen Hjaltelin
Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Befrielsens pris og rod i treparten
Det gav genlyd og fik stor betydning, da Lars Løkke i 2019 udgav bogen Befrielsens øjeblik. For her luftede han tanken om, at Venstre og Socialdemokratiet skulle samarbejde og danne regering. Og nu kommer Løkke med sin 2’er, nemlig Befrielsens pris. Panelet diskuterer, hvad Løkke vil med sin nye bog, og hvad den kan komme til at betyde i dansk politik.
Og så ser vi nærmere på den grønne trepart, der er løbet ind i bump på vejen. For to af parterne efterspørger nemlig, hvad der egentlig er målet, efter at nye beregninger fra Klimaministeriet har ændret på, hvor meget CO2, der skal reduceres for, at vi når 2030 klimamålet.
Medvirkende: Gitte Seeberg, Joy Mogensen, Jacob Bruun
Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Gammel erkendelse og hej nede fra 90’erne
Det er ikke nok at lære sproget, få et arbejde og på den måde blive integreret i det danske samfund. Nej, det er nødvendigt at blive "værdimæssigt assimileret". Det mener Venstre, der for alvor spiller sig selv på banen i udlændingedebatten, der fortsætter med at brage af sted i dansk politik.
Hvor vild er den udmelding fra Venstre - og hvad betyder det for samarbejdet på midten, at to ud af tre partier i regeringen i den grad har skruet op for retorikken? Det diskuterer panelet i dag.
Og så handler Eksperimentet på midten også om, hvorvidt Mette Frederiksen er blevet misforstået, eller om hun trækker i land i debatten om arbejdsmoral, når hun siger, at hun aldrig har bedt danskerne om at arbejde mere.
Medvirkende: Martin Geertsen, Annette Vilhelmsen og Anders Frandsen
Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
En klistret klat tyggegummi og behov for et rovdyr
Opbakningen til SVM-regeringen er stadig faldende – og seneste meningsmålinger viser uhørt lave tal for især Venstre og Socialdemokratiet. Bortskaffelsen af St. Bededag og fokusset på vores arbejdsliv er nogle af forklaringerne på, hvorfor procenttallene bare ikke svinger for partierne i regeringen. Panelet diskuterer, hvad den stadig faldende opbakning betyder for SVM-samarbejdet, og hvad der er brug for at gøre.Og så zoomer vi også ind på forsvarsforhandlingerne, som forventes at gå ind i sit afgørende opløb. Der er behov for, at Troels Lund Poulsen for alvor sætter sig for bordenden, sætter Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance på plads og sætter rovdyrs-tænderne i bordkanten og får landet en aftale snarest.Panelet: Manu Sareen, Jens Rohde, Sune Steffen HansenVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
En fuser og sagen, der ikke vil dø
Det skulle være et paradigmeskift i dansk politik - nemlig planen for, hvordan vores samfund fremover skal passe på ældre. Men den nye ældrereform har måske ikke fået helt det swung og opmærksomhed, som regeringen ellers havde lagt op. Og selvom oppositionen gerne vil fortælle, at den har ændret forhandlingsrummet med sit sammenhold under forhandlingerne, så køber panelet ikke, at det vil ændre så meget. Hør også, hvad der måske kunne udløse et behov for iltapparat for en tidligere finansminister.
Og så vender panelet minksagen, der bare ikke vil forsvinde, og som gør ondt på flere partier – især Venstre, hvis minister på området igen og igen skal forholde sig og forsvare den sag, partiet ellers var så indædt kritisk over for, inden det gik i regering med S.
Dagens panel giver også deres bud på, hvad der er gået godt og skidt for SVM-regeringen i ugens løb.
Medvirkende: Bjarne Corydon, Jens Rohde og Jacob Blomgren.
Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Customer Reviews
Tættere på
Interessant at høre hvordan en regering kan virke og tager beslutninger. Selvfølgelig også gætværk som i andre programmer, men trods alt fra folk, der selv har haft fødderne i en regering.