
113 episodes

MANDAT RADIO4 POLITIK
-
- Government
-
-
4.5 • 20 Ratings
-
Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s nye politiske magasin ’Mandat’ åbner hver onsdag porten til Christiansborg, når vært Pernille Rudbæk og politisk kommentator Thomas Larsen tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm. Og så dækker vi hele Danmark.
-
Time will show
Mette Frederiksen er klar med en ny og håbefuld fortælling, men kan hun med et pennestrøg omskrive SVM-regeringens grundfortælling og genstarte projektet? Samtidig tager rygterne om Mette Frederiksens mulige NATO-kandidatur til i en grad, hvor det begynder at skabe intern uro i både parti og regering. Og Lars Løkke Rasmussens tvetydige kommentarer hjælper ikke til at afmontere rygterne, så hvorfor gør han det? Også Jakob Ellemann-Jensens fremtid ser igen usikker ud, efter det er kommet frem, at flere folketingspolitikere har følt sig vildledt af hans ministerium. Og så barsler regeringen med en kommende bandepakke, der blandt andet vil skærpe straffen for knivoverfald, fortæller justitsminister Peter Hummelgaard i et længere interview.
Gæster: Peter Hummelgaard og Peter Ernstved Rasmussen
Værter: Pernille Rudbæk og Thomas LarsenSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
Hovsa, hvor kom 16 milliarder fra?
Rygtebørsen er gået amok, efter Mette Frederiksen har modtaget en invitation fra Joe Biden. Og det er ikke kun på de danske rygtebørser. Så hvad betyder det, hvis der er hold i rygterne, og hvor efterlader det regeringen herhjemme? Mette Frederiksen har ikke bare dukket sig for spørgsmål om NATO denne uge, også den seksårige dreng og hans mor i Syrien har fyldt. Og sagen afslører en intern magtkamp i SVM-regeringen, hvor Mette Frederiksen nu kun er én hjemtagning fra at tabe, fortæller politisk analytiker Niels Th. Dahl. Enhedslistens Pelle Dragsted besøger også studiet forud for partiets landsmøde i weekenden til en snak om partiets vej tilbage til indflydelse. Og spørgsmålet er, om han også kunne være den, der skal lede partiet derhen? Endelig svarer Venstres finansordfører Torsten Schack Pedersen på, hvordan der pludselig kan være 16 milliarder kroner ekstra i det økonomiske råderum. Ikke mindst efter, at danskerne blevet bedt om at betale med deres helligdag i disse særlige krisetider. Er det virkelig liberal Venstrepolitik?
Gæster: Niels Th. Dahl, Pelle Dragsted og Torsten Schack Pedersen
Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Er Christiansborg klar til AI?
Digitaliseringsministeren sidder på sine hænder, og politikerne på Christiansborg er slet ikke forberedt på den store AI-bølge, der lige nu skyller ind over os. Det mener Lisbeth Bech-Nielsen, der som it-ordfører for SF nu kommer med et decideret AI-udspil med 16 konkrete forslag, som kan sættes i værk her og nu. Men hvor meget batter de egentlig? Det svarer Lisbeth Bech-Nielsen på i studiet. På lørdag er det ét år siden, at Inger Støjberg fik fodlænken af. Det seneste år har budt på en af de vildeste comebackhistorier i dansk politik, og Erik Holstein og Thomas Larsen gør status. For kan Danmarksdemokraterne for alvor kan omsætte succesen til reel magt?
Gæster: Lisbeth Bech-Nielsen og Etik Holstein
Værter: Thomas Larsen og Pernille RudbækSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
Det svære comeback
Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage som formand, forsvarsminister og vicestatsminister 1. august. Men presset og arbejdsopgaverne er ikke blevet mindre, og satset kan vise sig at være stort. Og spørgsmålet er, om spekulationerne om en arvtager til formandsposten nu også endeligt forstummer? Muhammedkrisen som en del af undervisningen i folkeskolen har antændt en ophedet debat. For Danmarksdemokraternes leder Inger Støjberg handler det om at stille sig på den rigtige side af historien, mens Socialdemokratiets Frederik Vad ikke mener, at det løser problemet med selvcensur og utryghed. Og så står Moderaterne nu med endnu en møgsag, denne gang med folketingsmedlem Nanna Gotfredsen i centrum. Tidligere pressechef Søren Søndergaard åbner for værktøjskassen inden for krisekommunikation og kommer med sit bedste råd til partiet.
Gæster: Inger Støjberg, Frederik Vad og Søren Søndergaard
Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Den store flugt fra Slotsholmen
Reformpilen peger nu mod børn og unge. Og det kan blive et ideologisk opgør, der kan skabe splittelse i SVM-arbejdsfællesskabet, mener forfatter Lars Olsen. Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører Astrid Krag mener da også, at hendes politiske kolleger burde have taget mere åbent imod forslagene fra kommissionen, end de gjorde. Ministerierne på Slotsholmen oplever en sand medarbejderflugt i embedsværket, hvor stress, pres og en kronisk krisekultur har sendt sygefravær og opsigelser på himmelflugt. Og det kan blive et problem for os alle sammen, fortæller journalisten bag historierne, Mathias Mencke fra Zetland. Og så har Troels Lund Poulsen præsenteret det store kasseeftersyn af forsvaret, der røber et gigantisk milliardhul. Det kommer til at præge de forhandlinger, der starter i næste uge. Og samtidig svæver et spørgsmål stadig i luften: Hvem kommer til at sidde for bordenden?
Gæster: Astrid Krag, Lars Olsen, Mathias Mencke, Peter Ernstved Rasmussen og Benny Damsgaard
Vært: Pernille RudbækSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
Er der en voksen til stede i Moderaterne?
Igen, igen, igen er det de unge, der skal ruske op i de voksne politikere på Borgen. De to ungdomspartiledere Maria Ladegaard og Simon Fendinge undrer sig over Moderaternes håndtering af Jon Stephensen-sagen og ser det som endnu et eksempel på, at moderpartierne stadig ikke tager krænkelsessager alvorligt. De voksne skal lære at opføre sig ordentlig, mener Maria Ladegaard fra VU, mens Simon Fendinge fra LAU spørger, om der overhovedet er en voksen til stede. Uanset hvad, venter der Lars Løkke Rasmussen et vanskeligt dilemma til oktober, mener politisk kommentator Helle Ib. Socialdemokratiet er måske ved at bakke på seniorpensionen. Men det kan kræve et par studehandler med Venstre og Moderaterne, fortæller politisk kommentator Erik Holstein. Sammen med politisk redaktør Sebastian Risbøl Jacobsen sætter han det gamle arbejderpartis dilemma under lup og ser frem mod 1. maj, hvor socialdemokraterne mange steder må holde sig væk fra talerstolen og blive på græsplænen.
Gæster: Helle Ib, Maria Ladegaard, Simon Fendinge, Erik Holstein og Sebastian Risbøl Jacobsen
Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Customer Reviews
God opsamling på #dkpol
Velproduceret og gode gæster