701 episodes

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

Genstart DR LYD Nyheder & Aktuelt

    • News
    • 4.5 • 4.8K Ratings

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

    Boeings deroute

    Boeings deroute

    'If it ain't Boeing, I ain't going'. I årtier er flyproducent Boeing garant for en tryg og luksuriøs rejse i de øvre luftlag lige meget hvor meget det rusker. Men så rammer turbulensen. To Boeing 737 Max-fly forsvinder fra radaren, og da de igen dukker op, er de faldet fra himlen i så voldsom fart, at alt er splintret til atomer. Boeing forsøger desperat at opretholde den sikre facade, men katastroferne fortsætter. Døre og hjul triller af flyene og whistleblowere udlægger, hvordan der bliver slækket på sikkerheden i producentens fabrikker. I dagens Genstart fortæller Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker ved Sydbank, hvordan jagten på profit måske får flygiganten til at give køb på sit livsgrundlag: Den rendyrkede ingeniørkunst.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 5/5.

    • 26 min
    Køntrovers

    Køntrovers

    I fire år har børnelægen Hilary Cass læst sig ned i studie efter studie og gennemtrawlet det system, der møder engelske børn, der mistrives i deres køn. I midten af april udgiver hun sit arbejde og kommer med en opsigtsvækkende hovedpointe: Børn med såkaldt kønsdysfori er blevet behandlet med hormoner på et alt for løst grundlag. Konklusionen starter en lavine af debat - også herhjemme, hvor B.T. blandt andet må trække en leder om emnet tilbage. Midt i den heftige debat, står de børn, der føler sig fanget i det forkerte køn. I dagens Genstart fortæller Weekendavisens Christoffer Zieler om rapporten og de overvejelser, den har efterladt hos ham.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 3/5.

    • 24 min
    Tricktyvenes dronning

    Tricktyvenes dronning

    Iført hvid kittel og under dække af at være hjemmehjælper, har hun i årtier snydt sig adgang til hjem for at stjæle værdigenstande og kontanter. Diana Petrovic er seriekriminel og medlem af den berygtede Levakovic-familie, der bliver kaldt Danmarks mest kriminelle familie. Nu er hun idømt udvisning fra Danmark for i 21 sager at have snydt og stjålet fra de ældste og svageste i samfundet. Men løser det noget som helst at sende endnu et familiemedlem på porten? Journalist på Danwatch Thomas Svensson var den første til at kortlægge den kriminelle families stamtræ, og i dagens Genstart fortæller han historien om dem.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 2/5.

    • 23 min
    Kvinde kvit dit klynk

    Kvinde kvit dit klynk

    Al den tankevirksomhed, der går med at være hjemmets projektleder og følelsesminister har fået et navn: The mental load. Mødre har de seneste uger delt vidnesbyrd om det usynlige arbejde, de står med. Men den debat vil Marie Høegh ikke lade passere. Det er ikke offentlighedens bevågenhed værd. Faktisk synes hun, at de kvinder, der fortæller om den mentale byrde, burde gå hjem og skamme sig. Genstart spørger hende, hvorfor samtalen provokerer hende så meget.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 1/5.

    • 23 min
    Massøren

    Massøren

    På en massagebriks i Hovedstadsområdet tager en lindrende oplevelse en drejning. Mens afslappende musik flyder ud af højttaleren, og der tages hånd om "Pernilles" nakkesmerter, ændrer massagen pludselig karakter. 'Pernille' fryser, og det skal vise sig, at hun er den seneste i en række af kvinder over 10 år, som går ud fra massørens klinik og føler sig forulempet. Hun anmelder det aldrig. Hun føler sig skamfuld. Hvad hun ikke ved, er, at Massøren netop er blevet frikendt i to lignende sager, men at han også tidligere er dømt for at have krænket kvinder under sin behandling. I podcasten "Massøren" undersøger DR Dokumentar, hvor grænsen går mellem et overgreb og en alternativ behandling - og hvem der mon holder øje med de behandlinger, der er mere alternative end det almindelige sundhedssystem kan tilbyde.
    Genstart har i dag overladt mikrofonen til DR Dokumentar og det første afsnit af serien' Mørklagt: Massøren'. Hele serien kan findes på DR LYD.
    Program publiceret i DR Lyd d. 30/4.

    • 29 min
    Bandernes møntvasker

    Bandernes møntvasker

    Løbet af en pistol bliver hevet frem under jakken med en kommando om at hoppe ind i bilen. Manden, der bliver smidt ind i bagagerummet, har i årevis vasket beskidte sedler for det danske bandemiljø. Det er medlemmer af Loyal To Familia, der nu kidnapper ham. Hans livsbane, der har ført ham hertil, er kridtet op af hvide striber kokain og sender ham direkte ind i den kriminelle underverdens regnskabsafdeling. Et netværk af omfattende økonomisk kriminalitet hiver penge ud af den danske statskasse, med falske firmaer og fakturaer. Men nu står en af bandernes pengemænd frem med bogen "Hvidvaskeren" og fortæller om, hvordan de kriminelle grupper renser penge, der er indsmurt i bandeblod. I dagens Genstart fortæller Wael om sin dårlige samvittighed - og hvordan vi lukker det økonomiske tag-selv-bord.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 29/4.

    • 28 min

Customer Reviews

4.5 out of 5
4.8K Ratings

4.8K Ratings

pernilsen93 ,

Fantastisk historie om Børsen!

Tak for jer

TheZeniaShow ,

Zionistisk projekt

Genstart har udviklet sig til et zionistisk projekt og det er skræmmende at bevidne.

RLDrummer ,

Zionistisk nyhedsmagasin burde programmet hedde

I genstarts program fra d. 25/4. Sidder vært Anna Ingrisch og tilbeder Israels missilskjold. Som jo så gør dem i stand til at bryde menneskerettighederne for alle deres naboer. Det er grimt det er meget meget grimt. Og ikke et ord om Palæstinensernes lidelser. Fy for pokker DR!

Top Podcasts In News

Tiden
DR
Genstart Dox
DR
Stjerner og striber
DR
Damerne først
DR
B.T. & det gode selskab
B.T.
Avistid
Weekendavisen

You Might Also Like

Tiden
DR
Dato - arkivet
TV 2
Det, Vi Taler Om
Podimo
Third Ear
Third Ear
Brinkmanns briks
DR
Du lytter til Politiken
Politiken

More by DR

Bakspejl
DR
Hjerteflimmer for voksne
DR
Brinkmanns briks
DR
Djævlen i detaljen
DR
Slotsholmen
DR
Udsyn
DR