72 episodes

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.

Udsyn DR LYD Nyheder & Aktuelt

    • News
    • 4.1 • 722 Ratings

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.

    Udsyn anbefaler sommerferielytning

    Udsyn anbefaler sommerferielytning

    Udsyn er gået på sommerferie, men vil anbefale alle at bruge sommeren på at lytte med på "Brev til 2050". Her skriver seks kendte danskere et personligt brev til folk i 2050 om, hvad vi gjorde for klimaet i 2024. Det er aktivist Selma Montgomery, skuespiller Nicolas Bro, forsker Eske Willerslev, klimaminister Lars Aagaard, forfatter Hanne-Vibeke Holst og fremtidsforsker Sara Skare.
    Udsyn er tilbage 29. juli.

    • 1 min
    Symbolske sanktioner

    Symbolske sanktioner

    Hvis der er en ting, som de europæiske politikere har slået fast igen og igen, siden Ruslands invasion af Ukraine, så er det, at sammenholdet og samhørigheden i Europa aldrig har været stærkere og mere ubøjelig. Og på et vist niveau er det måske også sandt nok. Vi blev i hvert fald hurtigt enige om at indføre de mest vidtrækkende sanktioner nogensinde mod et land. Men hvor dybt stikker enigheden, solidariteten og idealismen egentlig? I hvert fald fyger det med historier om skyggeflåder og sanktionsbrud, mens eksporten til lande som Kirgisistan er steget voldsomt og uforklarligt. Kort sagt, når vi ikke må eksportere til Rusland, så eksporterer vi i stedet til nogle andre lande, som så kan sende varerne videre til Rusland. Sammen med Jens Ladefoged, lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, om sanktioner overhoved kan fungere i en globaliseret verden, der er forbundet på kryds og tværs?
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 27 min
    Nybyggere i en virtuel verden

    Nybyggere i en virtuel verden

    Vi lever i en delvis virtuel verden. Vi er alle allerede cyborgs, hvis forståelse af os selv og verden er dybt påvirket af internettet og de sociale mediers omkalfatring af virkeligheden. Det betyder også, at vi alle danner holdninger og er blevet politisk bevidste på en anden måde end for bare fem år siden. Denne nye verden med dens enorme mobiliseringer på de sociale medier fungerer efter andre principper end dem, vi kendte i den analoge verden. Den kommunikative magtform har kraften til at overtrumfe vores retsstat, retslige principper, det politiske system og dermed vores demokrati. Det kan minde om, da nybyggerne rejste mod vest, mod et nyt liv fyldt med muligheder og drømme. Sammen med professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, Vincent Hendricks, ser Udsyn i dag på, hvordan vi kan gentænke rettigheder og selve demokratiet i denne nye virtuelle virkelighed.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 28 min
    Borte med blæsten

    Borte med blæsten

    For to år siden samledes regeringschefer fra hele Europa på havnen i Esbjerg for at underskrive den historiske Esbjergdeklaration. Den betyder, at man vil opsætte 65 GW havvind i 2030 og hele 150 GW i 2050 i Nordsøen. Nok til at dække strømforbruget til halvdelen af alle husstande i hele EU og derudover tilføre Danmark løbende milliardindtægter. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det grønne energipotentiale i Nordsøen er da også blevet sammenlignet med Norges olierige undergrund. Man skulle tro, at der lige nu blev høvlet havvindmøller op i Nordsøen, men nej - desværre. Der sker næsten ingenting. Hvorfor formår vi ikke at gribe denne historiske mulighed? Det spørger Udsyn professor i økonomi og divisionschef ved DTU Vind, Lena Kitzing, om.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 27 min
    Europas elbiler på slingrekurs

    Europas elbiler på slingrekurs

    Build Your Dreams er navnet på det kinesiske firma, der på rekordtid er blevet en af verdens største elbilproducenter. Billige elbiler er godt for os forbrugere, men hvordan skal Volkswagen konkurrere med de nye kinesiske bilmærker, der ikke bare er smarte, men også sælges med massiv statsstøtte fra den kinesiske stat? I USA har man allerede taget konsekvensen og indført en afgift på 100% på import af kinesiske elbiler, mens EU nu ser ud til at følge efter med en lignende, lavere straftold, som EU-Kommissionen lige har foreslået. Sammen med Mette Thunø, Kinaekspert og lektor, ser Udsyn i dag på et problem, der er større end elbiler og også handler om kampen om den grønne omstilling og Europas overlevelse som stormagt i verden.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 26 min
    Europæisk samling

    Europæisk samling

    Europaparlamentsvalget er overstået, og resultaterne afspejler den nye og mørkere virkelighed, som Europa befinder sig i. For vores demokratier, den demokratiske debat og selv vores egne mest personlige holdninger har forandret sig grundlæggende i de senere år. De færreste havde troet, at Europas fremtid mere og mere ville komme til at ligne en overlevelseskamp mod en krigerisk og stadig mere selvsikker omverden, der ikke længere vil acceptere, at magten og privilegierne med historisk nødvendighed er vores. Europa befinder sig i et historisk vadested, hvor den interne samling eller splittelse vil afgøre vores videre skæbne. Udsyn ser i dag på EU efter valget sammen med Christine Nissen, der er chefanalytiker hos Tænketanken Europa.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 25 min

Customer Reviews

4.1 out of 5
722 Ratings

722 Ratings

Megashark2009 ,

Spændende

Jeg synes det er en god serie, kan blandt andet godt lide hvordan de taler om emnerne, men lydkvaliteten kunne godt være bedre

Rikke-kbh2023 ,

Mere end nyheder

Casper Colling Nielsen stiller spørgsmål,
der rækker ud over den typiske nyhedsvinkel, og det kommer der nogle fremragende og meget interessante svar ud af. Tak for det. 🙏🏻

Sandra Maja Birkvad Jensen ,

Sandra Maja

Kaspar Colling har en fantastisk stemme, han stiller gode spørgsmål, og tager samfundsrelevante emner op. Jeg var særligt glad for programmet om vores havmiljø. Jeg glæder mig til at lytte til flere programmer :-)

Top Podcasts In News

Genstart
DR
Stjerner og striber
DR
Kampagnesporet
Jyllands-Posten
Lykkeberg og Corydon
Dagbladet Information
The Daily
The New York Times
Pod Save America
Crooked Media

You Might Also Like

Verden ifølge Gram
DR
Kampen om historien
DR
Tiden
DR
Genstart
DR
P1 Orientering
DR
Slotsholmen
DR

More by DR

Genstart
DR
Bakspejl
DR
Brinkmanns briks
DR
Fodboldlisten
DR
P1 Debat
DR
Hjerteflimmer for voksne
DR