Kalorier, forbrænding, fedtlagring og vægttab / fedttab (Grundlæggende viden omkring kroppen, kost og vægt‪)‬ Vægtvinder v/ Gitte Boesen

I denne episode af podcasten VÆGTVINDER får du den basale viden du har behov for i forhold til at forstå et vægttab
Alt for ofte overkompliceres et vægttab, hvilket i sidste ende ofte ender med at have en demotiverende effekt.
Det er, inden jeg går videre, vigtigt at understrege at denne episode adresserer det rent mekaniske, det fysiologiske om du vil, af et vægttab.
Det betyder, at jeg ikke kommer ind på de mere komplekse psykologiske faktorer, vanerne og de bagvedliggende spisemønstre som f.eks. Følelsesmæssig overspisning, impulsspisning, kontroltab, selvsabotage etc som ofte er den del, der spænder ben i et vægttab.

Jeg vil i denne episode komme ind på emner og spørgsmål som 
- kan man tabe sig ved at spise kage?
- kan man tage på af at spise grøntsager?
- hvad er en kalorie? 
- hvordan forsvinder fedtet i et vægttab og hvorfor?
- forbrænder jeg den samme mængde energi døgnet rundt?
 
Det og meget mere vedrørende kalorier, forbrænding og fedtlagring kan du se frem til i dag
Du har før hørt mig sige at vi mennesker er nogle finurlige størrelser, der er drevet af 1001 forskellige faktorer og påvirkninger og vores beslutninger og adfærd kan ofte virke irrational.
Men hvis man forstår menneskets adfærd og drivkræfter, som på mange måder er skabt til urmennekset, så giver det langt hen ad vejen meget god mening med den måde vi agerer på.
 
Vi skal i dag igennem fire basale emner som hænger sammen nemlig 
- Kalorier
- Energiforbrug
- Fedlagring (vægtøgning)
- Vægttab
 
Hver dag forbrænder du og jeg og alle dyr i verden energi for at eksistere. Blot det at være i live kræver energi. Så selvom du blev lagt i et koma ville du stadig have brug for energi.
Energi får vi fra den mad og drikke vi indtager i form af kalorier, som du kan tænke som en måleenhed.
Definitionen på en kalorie lyder: den energi der kræves til opvarmning af 1 gram vand 1 grad celsius fra 14,5 °C til 15,5 °C
Denne definition behøver du ikke hænge dig i, men du skal blot vide at den energi din skal bruge kommer fra mad og drikke og kaldes som sagt kalorier.
Du har måske før hørt benævnelsen kilojoule – det er det samme som kalorier, bare en anden målestok.
 
Vi kan få kalorier fire steder fra nemlig fedt, protein, kulhydrat  eller stivelse (også kendt som sukker) og sidst alkohol.

Du kender dem måske også som makronæringsstoffer.

Disse makronæringsstoffer indeholder forskellige mængder kalorier 
1 g fedt indeholder 9 kalorier
1 g sukker 4 kalorier
1 g protein 4 kalorier
1 gram alkohol 7 kalorier.
Det betyder omsat at der er flere kalorier i fedt end i f.eks. Kulhydrat.
Det betyder også at der er lige mange kalorier i kulhydrat og protein.


En voksen kvinde har typisk behov for et sted mellem 1600-2300 kalorier afhængig af en masse faktorer som alder, højde, drøjde, fysisk aktivitet, cyklus, sygdomme, medicin, genetik og meget meget mere.
Vi kommer tilbage til dette senere i denne episode.
 
Energiforbruget er det samlede antal kalorier du forbrænder eller forbruger i din krop hver dag.
Vi kan dele vores energiforbrug op i 3; basalstofskiftet, NEAT og intentionel forbrænding.
 
Hver dag bruger du og jeg energi på at leve . På at organer, hjerte, lunger og ikke mindst hjerne fungerer. At vi udskifter celler og opbygge kroppen. At vi fordøjer maden og i det hele taget lever.
Det sker døgnet rundt 24/timer.
Dette kaldes også basalstofskifte eller hvilestofskifte og ligger mere eller mindre konstant i forhold til hvor meget energi det kræver


Basalstofskiftet er defineret som det energiforbrug, der er, når et menneske er totalt afslappet både fysisk og psykisk, har fastet i 12-18 timer og befinder sig ved en behagelig temperatur.
Jeg hørte formuleringen tomgangsforbrug forleden og det tænker jeg fungerer meget godt som metafor


Når du så begynder at bevæge dig rundt så kommer der et yderligere energi forbrug, dette