Mennesker og Maskiner EdTalk

I det tredje afsnit af "Mennesker og Maskiner – Matematikken i Teknologien" udforsker vi matematisk modellering som en bro mellem teoretisk matematik og praktisk problemstillinger i den virkelige verden. Britta Eyrich Jessen giver os indblik i, hvordan moderne modellering kan berige matematikundervisningen ved at tilskynde til nysgerrighed, dyb forståelse og kritisk tænkning. Husk at tilmelde dig vores kick/off d. 19. april 13-15: https://www.tilmeld.dk/teknologiforst (https://www.tilmeld.dk/teknologiforst) Gæst: Britta Eyrich Jessen, ph.d., tenure track adjunkt i matematikkens didaktik, Københavns Universitet med undervisningserfaring fra gymnasietVært og redaktør: Mathias Lund, Faglig direktør EdTalk - edtalk.dk Medvært: Andreas Lindenskov Tamborg, ph.d. og tenure track adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), Københavns Universitet Højdepunkter fra episoden:Brittas forskningsbaggrund: Britta deler sin rejse fra gymnasielærer til forsker og hendes passion for at anvende matematik til at forstå og interagere med verden. Hendes arbejde understreger vigtigheden af tværfaglighed og teknologisk kompetence i matematikundervisningen.Hvad er matematisk modellering? Britta forklarer, hvordan matematisk modellering fungerer som en metode til at forstå og løse reelle problemer ved at anvende matematiske principper. Hun understreger, at alle menneskelige aktiviteter kan ses som modelleringsaktiviteter.Udfordringer og muligheder: Diskussionen drejer sig om udfordringerne ved at implementere moderne modellering i skolekonteksten, herunder behovet for at forstå komplekse realverdensproblemer og integrere teknologiske færdigheder i matematikundervisningen.Eksempel på succesfuld modellering: Britta deler en inspirerende case om gymnasieelever, der arbejder med ansigtsgenkendelsesteknologi, som illustrerer potentialet i at anvende matematisk modellering til at engagere elever og forbinde matematikken med teknologiske anvendelser.Næste skridt:Dette afsnit markerer afslutningen på de indledende podcasts før kickoff-eventet for projektet. Lytterne opfordres til at deltage i eventet den 19. april på Københavns Universitet eller online for at dykke dybere ned i disse emner og bidrage til diskussionen. Tilmeld dig her: https://www.tilmeld.dk/teknologiforst (https://www.tilmeld.dk/teknologiforst) 

Gæst Jesper Bruun, lektor ved Københavns Universitet, deler sin indsigt i didaktisering af forskning og dens positive indvirkning på elevers nysgerrighed og forståelse for STEM-fagene. Gennem eksempler og erfaringer udforsker vi, hvordan forskningsbaseret undervisning kan gøre fagene mere levende og relevante, samt udfordringerne ved at oversætte kompleks forskning til skolekonteksten. Denne episode giver et indblik i, hvordan fremtidens undervisning kan se ud, med særligt fokus på matematik og naturvidenskab.Husk at tilmelde dig vores kick/off d. 19. april 13-15: https://www.tilmeld.dk/teknologiforst (https://www.tilmeld.dk/teknologiforst) Vært og redaktør: Mathias Lund, Faglig direktør EdTalk - edtalk.dk Medvært: Andreas Lindenskov Tamborg, ph.d. og tenure track adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), Københavns Universitet Højdepunkter fra episoden:Forskningens rolle i undervisningen: Jesper understreger vigtigheden af at inddrage nyere forskning i undervisningen for at gøre den mere levende og relevant. Dette kan hjælpe med at opretholde elevernes nysgerrighed og interesse for STEM-fagene.Udfordringer og metoder: At bringe frontforskning ind i klasseværelset byder på udfordringer, såsom kompleksiteten af emner og mangel på klare svar. Jesper forklarer, hvordan didaktisk transposition kan bruges til at gøre forskning tilgængelig for elever, uden at miste essensen af det videnskabelige arbejde.Eksempel på didaktisk transposition: Jesper deler et eksempel, hvor studerende omdanner forskning om iskerner til et klasserumsprojekt, som illustrerer, hvordan videnskabelige data kan fortælle en historie om klimaforandringer.Kandidat/erhvervskandidat i STEM-undervisning: Jesper beskriver, hvordan denne uddannelse forbereder lærere til at implementere forskningsbaseret undervisning ved at kombinere didaktisk og fagfagligt input med praktisk afprøvning i skoler.

Podcast serie om nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet, som undersøger hvordan frontforskning inden for algoritmisk bias kan gøres til genstand for undervisning i grundskolens matematikundervisning. I denne første episode taler Mathias Lund (vært) med Andreas Lindenskov Tamborg (forsker og medvært) om udviklings- og forskningsprojektet med den præcise titel “Fra datalogisk frontforskning i algoritmisk bias til autentisk integration af teknologiforståelse i matematikundervisning”.Tilmeld dig kick-off for projektet her: https://www.tilmeld.dk/teknologiforst (https://www.tilmeld.dk/teknologiforst) Højdepunkter:  Velkommen til Albatrossen: Mathias og Andreas introducerer podcastserien, der følger forskningsprojektet "Fra datalogisk frontforskning i algoritmisk bias til autentisk integration af teknologiforståelse i matematikundervisning" – eller kort "Albatros".Projektets baggrund: Andreas forklarer projektets sigte: at integrere forståelsen af algoritmisk bias i matematikundervisningen som en del af en bredere teknologiforståelse.Udfordringer ved teknologiforståelse: Diskussionen drejer sig om tidligere forsøg på at integrere teknologiforståelse i skolen og de udfordringer, lærere står overfor, når nye fagligheder introduceres i etablerede fag som matematik.Algoritmisk bias – hvad og hvorfor: Andreas giver en introduktion til algoritmisk bias, dets betydning og eksempler på, hvordan det manifesterer sig i samfundet.Projektets mål: Projektet sigter mod at udvikle undervisningsmaterialer, der bygger på forskningsresultater, for at hjælpe lærere med at integrere teknologiforståelse i matematikundervisningen effektivt.Vært og Redaktør: Mathias Lund, Faglig direktør EdTalk - edtalk.dk Medvært: Andreas Lindenskov Tamborg, ph.d. og tenure track adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), Københavns Universitet

Peter Svarre, foredragsholder, forfatter og digital strateg og Søren Dahlgaard co-founder og ansvarlig for AI hos SupWiz gør os klogere på GPT3 og potentialer i machine learning. Vi dykker ned i teknologien og hvordan vi som mennesker og organisationer kan udnytte de nye muligheder. Hvordan skal vi realisere teknologiens potentialer? Hvad skal der være på plads i organisationen, så man meningsfuldt kan arbejde med bots? Det svarer gæsterne på. Vi perspektiver også udviklingen og får indblik i SupWiz’ arbejde med at levere intelligent kundeservice.
Noter:
Link til mere om Peter Svarres arbejde inkl. bogen ‘Hvad skal vi med mennesker?’:
https://www.petersvarre.dk/
Link til SupWiz:
https://www.supwiz.com/
Bøger om AI anbefalet af Lars K. Jensen - Twitter @larskjensen:
‘Gods and Robots’ af Adrienne Mayor: https://www.amazon.com/Gods-Robots-Machines-Ancient-Technology/dp/0691183511
‘Rebooting AI’ af Gary Marcus og Ernest Davis:
https://www.amazon.com/Rebooting-AI-Building-Artificial-Intelligence-ebook/dp/B07MYLGQLB
‘The Creativity Code’ af Marcus du Sautoy:
https://www.amazon.co.uk/Creativity-Code-Marcus-du-Sautoy/dp/0008288151
‘Algorithms to Live By: The Computer Science of Human Decisions’ af Brian Christian (https://www.amazon.com/Brian-Christian/e/B004IZCXAI/ref=dp_byline_cont_book_1) og Tom Griffiths (https://www.amazon.com/Tom-Griffiths/e/B01CIRWAUA/ref=dp_byline_cont_book_2):
https://www.amazon.com/Algorithms-Live-Computer-Science-Decisions/dp/1627790365
Vært og tilrettelæggelse: Mathias Lund Schjøtz

Mikala Larsen er nordisk HR direktør i fødevaregiganten Nestlé. I denne episode taler jeg med hende om, hvordan Nestlé har håndteret overgangen til hjemmearbejde, men også hvad de har gjort for at tilpasse sig en verden hvor pandemien gør samvær mere udfordrende og risikabelt. Nestlé har medarbejdere i mange funktioner fra fabriksgulv til direktionsgang. De har fokus på, at medarbejderne trives. Jeg undersøger hvad sundhedskrisen har lært os om fleksibilitet i arbejdslivet og hvordan man kan udnytte de indsigter til muligvis at bekæmpe stress. Vi taler også om digitale kompetencer og hvordan forskellige medarbejdertyper kan understøttes i den nye normal.
Noter:
Link til historie fra Nestlé om introverte medarbejdere: https://www.nestle.dk/da/stories/wake-call-introverte-shiner-p%C3%A5-jobbet-under-coronaen (https://www.nestle.dk/da/stories/wake-call-introverte-shiner-p%C3%A5-jobbet-under-coronaen)
Link til historie fra Dansk Industri, hvor Mikala Larsen udtaler sig: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2020/7/hver-fjerde-dansker-er-klar-pa-aldrig-at-mode-ind-pa-arbejde/ (https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2020/7/hver-fjerde-dansker-er-klar-pa-aldrig-at-mode-ind-pa-arbejde/)
Vært og tilrettelæggelse: Mathias Lund Schjøtz

“Danskerne ku’, da de sku’”. Så kort kan det siges, men går man bag om den udtalelse, gemmer der sig en historie om et arbejdsmarked under accelereret forandring, som aldrig bliver det samme. Det vi taler om i denne episode er, hvordan arbejdsstyrken over en bred kam tog imod nye digitale kommunikationsværktøjer. Det kom bag på mange ledere, at medarbejderne havde eller kunne erhverve sig de nødvendige kompetencer, så hurtigt. Det udgør en kæmpe mulighed, som vi skal udnytte, hvis det står til Claus Rosenstand, som er Digital Hub Professor og Professor MSO på Aalborg Universitet. Han er i samtale med undertegnede og Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling hos Dansk Industri.
Noter:
Link til omtale af undersøgelse fra Analyse Danmark: https://www.altinget.dk/digital/artikel/18-millioner-danskere-har-haft-digitalt-hjemmekontor (https://www.altinget.dk/digital/artikel/18-millioner-danskere-har-haft-digitalt-hjemmekontor)
Link til episode om tillid i organisationer: https://blubrry.com/menneskerogmaskiner/62970044/tillid-som-brndstof-i-den-moderne-organisation/
Vært og tilrettelæggelse: Mathias Lund Schjøtz