Brainstorm

Videnskab.dk
  • 4.3 (243)
  • LIFE SCIENCES
  • UPDATED WEEKLY

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.  I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394 

  1. 6 DAYS AGO

    Julespecial: Året der gik på Brainstorm

    Ho ho hoooo! Glædelig jul! I dagens episode har vi fundet gløggen og det gode humør frem. Brainstorm tager nemlig en god lang juleferie. Vi er først tilbage igen i slutningen af januar, og derfor fejrer vi julens komme - og at vi er nået halvvejs i Brainstorms sjette sæson - ved at se tilbage på året, der gik i podcasten. Lytterundersøgelse Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om podcasten. Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis du bruger 2-5 minutter på at besvare vores lille lytterundersøgelse. Svar på spørgeskemaet her.

    18 min

  2. 19/12/2025

    MDMA som medicin: Kan man ‘trippe’ sig ud af sine traumer?

    For op mod hver tredje, der får PTSD, bliver traumet en kronisk følgesvend.  Og PTSD har vist sig at være en af de psykiske lidelser, der er svær at behandle.  Nu har danske forskere fået penge til at undersøge, om stoffet MDMA - også kendt som ecstasy - kan bruges til at behandle PTSD. Resultaterne fra udlandet er lovende, men rejser også vigtige spørgsmål: Hvordan kan et psykedelisk stof som MDMA hjælpe mod PTSD? Hvordan virker det i hjernen? Kan man virkelig løsne op for sine traumer med et psykedelisk trip? Og er det sikkert…?  I den her episode taler vi med en af forskerne bag forsøget for at blive klogere på netop det! Medvirkende:  Sidsel Karsberg, lektor, Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Sidsel Karsberg og hendes kollegers forsøg med MDMA-terapi mod PTSD: ‘RCT and Mixed-Methods Evaluation of Psychotherapy vs. Music-Assisted Relaxation in MDMA-Facilitated Treatment of Service-Related PTSD’ Målgruppen er veteraner, politi, ambulancereddere og øvrigt beredskab, hvis traumereaktioner gerne skal være opstået inden for de sidste ti år. Er du i målgruppen og interesseret i at deltage i forsøget, kan du finde mere info her: https://redcap.rn.dk/surveys/?s=89M49EALYWAF7CJ7 Relevante studier: Overbliksstudie om de lovende effekter af forsøg i bl.a. USA Sammenhængen mellem MDMA og oxytocin, som forskere peger på, kan have en positiv effekt i forhold til terapien Flere studier om PTSD og MDMA: Første studie med kontrolgruppe fra 2010, som pegede på, at MDMA kunne hjælpe mod behandlingsresistent PTSD Studie fra samme forskningsgruppe om langtidseffekten af MDMA mod PTSD  Studie fra The Lancet fra 2018, der peger på en positiv effekt hos krigsveteraner, brandmænd og politibetjente med PTSD Videnskab.dk-artikler: MDMA-terapi mod PTSD i Danmark: Forskere får knap 6 millioner kroner til stort forsøg MDMA: Hvad er det? Hvad gør det? Hjerneforsker: 2024 kan blive året, hvor MDMA bliver godkendt til terapi-behandling Tilbageslag for MDMA-terapi: Styrelse dumper ansøgning om godkendelse i USA Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    33 min

  3. 04/12/2025

    Pumpet - og psykisk sårbar? Sådan påvirker testosteron din psyke

    Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside. For eksempel har mænd, der har brugt anabolske steroider, oftere symptomer på depression og angst. Men hvorfor? Hvad sker der i hjernen, når man udsætter sin krop for høje doser af testosteron?  I denne episode dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen, når testosteronniveauet skrues helt op - og hvordan det kan påvirke psyken. Vi følger sporene fra 1800-tallets laboratorier til nutidens fitnesscentre og hjernescanninger af norske bodybuildere.  Vi runder blandt andet: Verdens måske første ‘testmaxx’er’ og hans særlige testosteron-cocktail brygget på knuste dyretestikler.  Hvad der sker med forbindelserne i hjernen, når man indtager meget testosteron. Hvordan kunstigt testosteron påvirker din naturlige testosteronproduktion. Episoden er del to i vores miniserie om testosteron. Hvis du ikke har hørt del et, kan du lytte til den først - og blive klogere på TikTok-trenden ‘testosteronmaxxing’, og om testosteron virkelig er det mirakelmiddel, videoerne lover. Den hedder ‘Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?’. Medvirkende:  Jon Jarløv Rasmussen, speciallæge i endokrinologi og postdoc Rigshospitalet og Holbæk Sygehus Astrid Bjørnebekk, seniorforsker ved Oslo Universitetshospital og leder af forskningsprojektet ‘Langvarig bruk av anabole androgene steroider - effekter på hjerne, hjerte og mental helse’ Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i episoden: Norsk studie om forbindelserne i hjernen på brugere af anabolske steroider   Norsk studie om strukturelle forandringer ved langvarig brug af anabolske steroider  Det danske registerstudie om depression og angst Jon Jarløv Rasmussens studie om steroidbrugeres livskvalitet To studier om sammenhæng mellem at tage steroider og at have psykiske problemer eller få ændringer i, hvor godt hjernen fungerer - dette og dette. Harvard-forsøget fra 90’erne om testosteron og aggrresion Brown-Séquards artikel om sit testosteron-eksperiment i 1889 Forskerne, der prøvede at eftergøre hans eksperiment   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    30 min
  4. Vanvittige hjerner: Hvad kan kvinden uden frygt og manden uden minder lære os?

    27/11/2025

    Vanvittige hjerner: Hvad kan kvinden uden frygt og manden uden minder lære os?

    Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét. I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M.  H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt. H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige. Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel. Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på? I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder. _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier der er brugt i episoden Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957  Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerne Bog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelse  Studie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige film Studie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    37 min

  5. 20/11/2025

    Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?

    Testosteron er det nok mest hypede hormon på nettet lige nu. TikTok og YouTube flyder over med videoer, der lover, at du kan ‘maxxe’ dit testosteron og fikse alt fra træthed og topmave til dårligt selvværd og depression.  I denne episode går vi derfor på jagt i hormonsystemets krinkelkroge og den maskuline hjerne for at undersøge, om der er noget om hypen. Giver det mening at booste sit testosteron - og hvad gør det egentlig ved din hjerne?  Der er for eksempel forskning, der peger på, at testosteron i visse tilfælde kan påvirke humør, energiniveau - og det mentale velvære i bred forstand.  Men er testosterone-maxxing, som det hedder, så en genvej til det gode liv? Eller er det et hormonelt minefelt, du skal træde varsomt i? Det forsøger vi at finde svaret på i denne uges episode.        Medvirkende Claus Højbjerg Gravholt, overlæge og klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier: Studier om effekterne af testosterontilskud hos mænd med testosteronmangel: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39973943/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29562364/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27241317/ https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-31501-5_17 https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/andro.2022.0021 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26886521 The European Male Aging Study Studie, der finder, at livsstilsfaktorer har større effekt på testosteron end alder  Andre kilder Sundhed.dk (her og her) Artikel om testosteronbehanlding på Videnskab.dk  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    31 min

  6. 13/11/2025

    Generationstraumer: Når dine forældres traumer skjuler sig i dine gener

    Hvorfor har jeg ikke tillid til andre mennesker?  Hvorfor får jeg angst over tanken om at blive forladt? Hvorfor bliver jeg så hurtigt vred? Hvorfor kører mit stressniveau så hurtigt op?  Nogle gange føler vi ting, og reagerer på måder, der ikke er helt logiske. Det kan føles som om, kroppen husker noget, vi ikke selv har oplevet. Og det kan der være en god grund til. Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen. Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang. I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer.  Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over. Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener. _ Medvirkende Line Hjort, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Tidligt Yehuda-studie om lavere kortisol hos Holocaust-ofre og deres børn Yehudas 2016-studie om epigenetiske ændringer i Holocaust-ofre og deres børn Line Hjorts studie om PTSD-ramte mødre i Kosovo Muse-studie om hanmus og duften af kirsbærblomster Line Hjort-studie om familieterapi og kortisolniveauer  Videnskabeligt review om epigenetisk arv i ormen C.elegans Andre kilder Systematisk gennemgang af forskningen i traumer blandt børn af Holocaust-ofre Studie om psykiske lidelser blandt børn af Holocaust-ofre Scientific American-artikel der dykker ned i Rachel Yehudas forskning Review-artikel om miljø-faktorer, der påvirker børns epigenetik Det her kan du også tjekke ud Videoindslag om Marylin Sinclair og andre børn af Holocaust-overlevere Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    32 min

  7. 30/10/2025

    Vanvid eller videnskab: To historiske hjerneforsøg, der ikke var gået i dag

    Du ved sikkert, at mennesker og dyr, der er med i videnskabelige studier, ikke må lide unødvendig skade.  Forskere skal leve op til strenge regler og krav, der beskytter forsøgsdeltagerne og forsøgsdyrene. Men hvis vi sætter os ind i tidsmaskinen og flyver omkring 130 år tilbage i tiden, så virkeligheden noget anderledes ud. Grænserne for, hvad man kunne tillade sig i videnskabens navn, var langt mere flydende. Derfor blev der eksperimenteret frit - på dyr, og nogle gange på mennesker, der ikke anede, hvad de gik ind til.  Vi har været på tur i videnskabens mørke arkiver og fundet to historiske eksperimenter frem, der både fascinerer, frastøder og gør os klogere.  I denne episode kan du høre om forsøgene. Både om de dystre og grumme eksperimenter i sig selv - men også om de to forskere bag.  For bag deres skræmmende metoder gemmer sig en utæmmelig nysgerrighed, en vild kreativitet og et fremsyn, der har gjort dem til pionerer inden for deres felt - og sikret, at deres forsøg stadig bliver husket i dag. Lyt med og hør, hvad de to forskere gjorde, og hvorfor, det var vigtigt. Spoiler-alert: Det handler om frygt og søvn… _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og forsker, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet Poul Jørgen Jennum, professor i klinisk neurofysiologi, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i podcasten Studie om myelins forbindelse til søvn Andre kilder, vi har brugt Videnskabelig artikel om søvnforskningens pioneer  ‘Letter to the editor’ (kort faglig kommentar) om Maria Manasseina  Videnskabelig artikel om Maria Manasseinas liv New York Times-artikel om børn med fobier Videnskabelig gennemgang af Lille Albert-studiet Studie, der prøver at afsløre Lille Alberts identitet Videnskabelig artikel om videnskabsetikkens historie Det her kan du også tjekke ud Maleriet ‘The Nightmare’ fra 1781 Videoklip fra Lille Albert-eksperimentet Mikael Palners Videnskab.dk-artikel om, hvordan du kan aflære angst Videnskab.dk-serie, hvor forskere fortæller om deres sværeste etiske dilemmaer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    38 min

  8. 23/10/2025

    Hjernevæv groet i petriskåle, gammabølge-terapi og hårtab - Brainstorm svarer på lytterspørgsmål

    Du har måske hørt om laboratorie-groede bøffer, men har du også hørt om laboratorie-groede mini-hjerner? De findes! I dag kan forskere nemlig gro små kugler af hjernevæv i laboratoriet ved hjælp af stamcelleteknologi. Men kan man bruge dét hjernevæv til at hjælpe mennesker med cerebral parese, så de får et bedre liv?  Det er et af de spørgsmål, du kan blive klogere på i ugens episode, hvor vi svarer på lytterspørgsmål. Du kan også få svar på, om stress kan få dit hår til at falde af, og så kan du dykke med ned i hjernens rytmesans og finde ud af, om nogle særlige svingninger kan forebygge demens.   Tak til vores søde lyttere for at stille de gode spørgsmål. Hvis du brænder inde med spørgsmål om hjernen, så send dem til os på neh@videnskab.dk.  Hvis du har lyst, kan du også sende dit spørgsmål til os som en talebesked, f.eks. på Instagram.   Medvirkende: Peter Vuust, professor, jazzmusiker og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Agnete Kirkeby, lektor og leder af Kirkeby Lab på Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) på Københavns Universitet Ulrik Knap, speciallæge i hudsygdomme ved Alba Privathospital Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Links: Brainstorm-episoden om stamcelleterapi til Parkinsonpatienter Her kan du høre mere om behandling af hårtab i Videnskab.dk-podcasten ‘Hudlægens Bord’ Artiklen om mus, der blev gråhårede af stress Brainstorm-episode om, hvad stress egentlig er, og hvad der sker i hjernen, når du er stresset Studier, vi nævner i episoden: Reviewet fra 2025, der peger på, at gammabølger ser ud til at have en positiv effekt på kognitionen hos Alzheimerspatienter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    25 min
See All (248)

Trailer

4.3
out of 5
243 Ratings

About

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.  I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394 

Information

  • Creator
    Videnskab.dk
  • Years Active
    2019 - 2025
  • Episodes
    248
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © Videnskab.dk 949394
  • Show Website
    Brainstorm

You Might Also Like