Musik uden vejviser SPOT Festival

Musikeren Katrine Stochholm var en stor del af Aarhus-bandet Under Byen, indtil det lille musikalske kollektiv gik hvert til sit. Herefter prøvede hun kræfter med gartner-erhvervet, for at stimulere en anden drift – havearbejdet. Men selvom de grønne fingre blev brugt til fulde, følte hun sig med tiden alene. Gartnersprog er ikke en musikers sprog – det kreative sprog.
Katrine fortæller reflekterende om sin tur ind og ud af musikkens verden. Hvordan musik kan blive for meget, lysten til at prøve noget andet og om at komme ekstra ydmyg tilbage til sit udgangspunkt – at kreere musik og toner og sætte lyd til sine følelser.

’Er det sådan dumme mennesker dør…?’ Ordene kommer fra Jenny Rossander, der optræder under navnet Lydmor, og stammer fra en fortælling om en rejse til Mexico, hvor hun pludselig fandt sig selv stå foran en slidt opgang i et mindre trygt kvarter i millionbyen. Rundt omkring var der pigtrådshegn og hun vidste ikke hvad der gemte sig bag den dør, hun ringede på.
Jenny Rossander er blandt vennerne, familie og fans blandt andet kendt for at være lidt til den ekstreme side. Hun optræder hudløst ærligt, ofte lige til grænsen og hun indgår i projekter med hud, hår og hele sin sjæl. Omkostningstungt måske – men i Jenny Rossanders verden, er det et spørgsmål om tillid, at lære og om at bruge alle de erfaringer, som hun har fået undervejs.

Musikeren Tone ligger et sted i grøften ved landevejen, med en kniv i hjertet, og forbløder. Sofie Nielsen har sagt farvel til den artist, som hun lancerede sig selv som, efter at hun forlod efterskolen. Tone var et eventyr og en spændende rejse, der også til sidst sled Sofie op, så hun endte grå og gennemsigtig.
Efter en tænkepause, har hun valgt enkelte musikprojekter til – men ladet det store kulturelle entreprenørskab ligge stille. Hun kan se tilbage på, at hun og et særligt kollektiv af gode kræfter i Aalborg, fik sat skub i en musikalsk udvikling – også i selskab med det kommunale system i ’Nordens Paris’. I dag har hun kastet sig over, at investere – som selvlært aktiehandler!

Marie bliver ofte mødt med en nærmest undrende sætning: ’Du har vel nok mange bolde i luften’. Selv ser hun ikke alle boldene som en udfordring – men som en naturlig del af hendes hverdag. I løbet af 2018 og 2019 har hun været dybt involveret i bandet Nephew, med alt hvad der hører til af indspilning af plade og efterfølgende turneer.
Samtidig er hun underviser, kaster sig ud i lydinstallationer og skriver sin egen musik i samme bevægelse som hun smører madpakker, afleverer børn og køber ind til aftensmad i stærkt samarbejde med hendes mand, der også arbejder med musik. I hele hendes liv i musikken, har hun haft ét klart valg – hun vælger musikken til i sin tilværelse, så den passer ind i den hverdag hun gerne selv vil have – og ikke den anden vej rundt.

For lidt mere end ti år siden, startede Anna Brønsted sit soloprojekt Our Broken Garden. På det tidspunkt, havde hun spillet rundt omkring i Europa med bandet Efterklang og havnene på kult-pladeselskabet Bella Union i England, som udsendte hendes første to plader med Our Broken Garden.
Anna er en stærk artist med et fast blik rettet mod kunsten. Det er ikke alle, der kan forstå, hvordan hun kan leve som musiker, men ligegyldig hvilket arbejde man kaster sig over, har det sin pris. Hendes pris er en umådelig glæde ved at kunne arbejde sammen med nogle personer, som hun har stor respekt for. Samtidig har hun også måtte tage sig nogle pauser og haft brug for at trække sig fra musikkens liv i korte øjeblikke.

28-årige Maria Malmø er professionel musiker. Det vil sige, at hun lever af at lave musik - dels med projektet Malmø, som korsanger med Lars Lilholt Band og som musiker i en række andre konstellationer. Hun rejser en hel del med sin musik - rundt i Danmark og rundt i Europa - og hun har sig selv med på alle rejserne.
At have sig selv med, er det vigtigste for Maria Malmø. Hun fravalgte eksempelvis at forfølge drømmen om at være skuespiller, for dér skal man spille en anden.
Hendes liv består nærmest af lige dele musik, natur og familie og hævder, at det sværeste ved at være musiker, er at skulle få logistikken til at gå op i en højere enhed. Samtidig er det, i følge hende ‘ret godt’ at skulle bringe og hente sine børn i daginstitutionen - det holder hende rodfæstet.