154 episodes

En podcast om kærligheden til musik, og især den gode popmelodi.

Noget Ved Musikken nogetvedmusikken

    • Music
    • 4.6 • 26 Ratings

En podcast om kærligheden til musik, og især den gode popmelodi.

    Playground Music Showcase Special: Stella Darla, Nanna Bottos, Anton Cornelius & Jeremy Troy

    Playground Music Showcase Special: Stella Darla, Nanna Bottos, Anton Cornelius & Jeremy Troy

    I denne uges udsendelse sætter vi totalt fokus på ny dansk musik, og det gør vi fordi vi har været til showcase hos pladeselskabet Playground Music. De er nordens største uafhængige pladeselskab og kan i år fejre 25-års jubilæum. Det blev fejret på behørig vis den 17. april på Kayak bar i det indre København, og Noget Ved Musikken var selvfølgelig skrevet på gæstelisten.
    Det blev en herlig musikalsk aften, hvor 4 fremadstormende nye danske artister fik lov til at spille numre for et veloplagt publikum. Vi fik smagsprøver på cinematisk americana fra Stella Darla, vidunderlig Scandi-pop country fra Nanna Bottos, melodisk pop fra Anton Cornelius og eksplosiv electronic fra karismatiske Jeremy Troy.
    Derudover har vi fået en snak med både Nanna Bottos og med Emilie Ohrt som står bag Stella Darla, vi begejstres over kendte look-a-likes, Andy mindes sin egen fortid på den Københavnske musikscene, Pedersen bøvler med et orange armbånd og så hæver vi glasset for Børsen, som dagen før showcasen desværre blev udsat for en voldsom brand.
    Playliste:
    Emilie Dam Ohrt - Blåt lys
    Nanna Bottos - Falling in love with the World
    Anton Cornelius - ude&flyve
    Jeremy Troy - Baby I'm your beast

    • 42 min
    Record Store Day Special: Kate Bush, The Beatles, Vincent Ryder, Billie Eilish, The Doors, Air, McCoy Tyner & The Durutti Column

    Record Store Day Special: Kate Bush, The Beatles, Vincent Ryder, Billie Eilish, The Doors, Air, McCoy Tyner & The Durutti Column

    I denne uges udsendelse vender vi endnu engang til en af vores yndlingsemner, pladebutikker. I morgen er det nemlig den 20. april og det betyder at det igen er blevet tid til den årlige Record Store Day. Derfor har vi selvfølgelig lavet en special, hvor vi prøver at belyse, hvorfor pladebutikkerne og det at bladre i hundredvis af pladekasser simpelthen er fantastisk.
    Men Record Store Day har jo i nogles øjne desværre også udviklet sig lidt til pladeselskabernes dag, og derfor diskuterer vi også om det simpelthen er blevet for kommercielt, og om man i virkeligheden har glemt det vigtigste – pladebutikkerne. Vi bringer også et indslag, hvor vi har besøgt den fantastiske pladebutik Candy Records, som ligger i Køge, og hvor indehaver Jan Melin har en fantastisk samling af både brugt og ny vinyl - deriblandt nogle fuldstændig fantastiske sjældenheder.
    Desuden kommer vi med en række anbefalinger af nogle af de plader der udkommer specielt til dette års Record Store Day, vi snakker om nogle af de musikalske ambassadører dagen har haft gennem årene, og så kommer vi nærmest til at reducere legenden Jim Morrison til en figenstang. Derudover vil vi selvfølgelig gerne ønske alle pladefans en rigtig god Record Store Day, og rigtig god jagt.
    Playliste:
    Billie Eilish - ilomilo
    McCoy Tyner - Duke's place
    Vincent Ryder - Bulletproof
    The Beatles - I want to hold your hand
    Air - Kelly watch the stars
    The Notorious B.I.G. - Juicy (Instrumental)
    The Durutti Column - Love no more
    The Doors - Love me two times (Live in Konserthuset, Stockholm)
    Kate Bush - Eat the music

    • 55 min
    Mix Special: Fielfraz, The KLF, Cutfather & Soulshock, Gangway, Rick Astley, Kirsty Alley, Susanna Hoffs, Phillip Lundsgaard & Vanilla Ice

    Mix Special: Fielfraz, The KLF, Cutfather & Soulshock, Gangway, Rick Astley, Kirsty Alley, Susanna Hoffs, Phillip Lundsgaard & Vanilla Ice

    I denne uges udsendelse skal vi for første gang i 2024 tilbage til det klassiske danske musikmagasin MIX’s fantastiske verden. Vi skal igen bladre os igennem et af disse vidunderlige blade, og denne gang er vi i april 1991 med danske Fielfraz på forsiden. Et rockband med Claus Hempler i forgrunden, som desværre er lidt glemt i dag, men som i den grad alligevel fortjener at blive husket.
    Vi dykker ned i diverse artikler med Gangway, Susanna Hoffs, David Lee Roth, Rick Astley og Cutfather og Soulshock, men det bliver også til et kig på faste MIX-traditioner som Cha-Cha Charten, Dan’s On The Beat og læsernes tegninger i Plads Til Begejstring.
    Derudover overvejer Andy om han kunne have fundet på at ringe til MIX-linjen for at høre et interview med Tanita Tikaram, vi afslører at Kjeld Tolstrup var glad for Twin Peaks, vi skamroser igen (igen) de geniale originaler The KLF, vi nyder temaet til TV-serien Sams Bar, vi undrer os over hvorfor Flemming Jensen var upopulær hos Dan Rachlin, vi diskuterer hvilken læskedrik der burde lancere sit eget undertøj og så får vi lyst til lave en ny podcast med titlen Gods På Trykken.
    Husk I kan læse med i bladet på vores Facebook: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/
    Playliste:
    One-Eyed Jacks - Falling
    Gangway - Going away
    Fielfraz - Shine
    The Justified Ancients Of Mu Mu - It's grim up north
    Gary Portnoy - Theme from Cheers (Where everybody knows your name)
    Vanilla Ice - Ice ice baby
    Rick Astley - In the name of love
    Yasmin - Wanna dance

    • 1 hr 4 min
    NOW 1994 Special: Whigfield, Take That, 2 Unlimited, Ace Of Base, Corona, Blur, Haddaway, Eternal, Erasure, Enigma, D:Ream & The Cranberries

    NOW 1994 Special: Whigfield, Take That, 2 Unlimited, Ace Of Base, Corona, Blur, Haddaway, Eternal, Erasure, Enigma, D:Ream & The Cranberries

    I denne uges udsendelse er vi tilbage efter vores lille påskepause, og det er med en mastodont af et afsnit – faktisk vores længste nogensinde. Vi bruger nemlig mere end to timer på at gå igennem endnu en NOW-compilation og denne gang fejrer vi 30-års jubilæum med NOW 1994.
    En opsamling som bringer sindssygt mange højdepunkter fra dette fantastiske musikår, og med 39 tracks fordelt på 2 CD’er, så er der rigeligt at gå i gang med. Masser af eurodance, reggae, pop, rock, one-hit wonders og hele 14 af 1994’s 40 bedst sælgende singler fra den engelske singlehitliste. Vi nyder bl.a. 90’er-klassikere fra Whigfield, Take That, Enigma, Blur, Corona, Doop, Shampoo, Haddaway, The Prodigy, East 17, Ace Of Base, D:Ream og M People.
    Derudover prøver vi at imitere Beavis og Butthead, vi overvejer om Ray fra 2 Unlimited er manden der vidste for meget, vi afslører Flemming Bamse Jørgensens fulde navn, Andy reklamerer for sin kommende TED-talk om den britiske R&B-gruppe Eternal, vi undrer os hvorfor Meat Loaf (forklædt som en skummel spåmand) passer på en ung Angelina Jolie, vi prøver at huske favoritscener fra Die Hard og med masser af kaffe og lakridste i kopperne, så disker vi op med en sand hyldest af musikåret 1994.

    • 2 hrs 3 min
    Afsnit 54: Beyoncé, Real Estate, Mark Knopfler's Guitar Heroes, Girl In Red, Kraftklub, Amea & EU Airplay Top 40 - 23/3-91

    Afsnit 54: Beyoncé, Real Estate, Mark Knopfler's Guitar Heroes, Girl In Red, Kraftklub, Amea & EU Airplay Top 40 - 23/3-91

    I denne uges udsendelse, skal vi kigge på, hvad det er der gør at countrygenren er blevet det hotteste hotte lige nu, og ikke mindst hvad Beyoncé har med det hele at gøre. Vi nærstuderer en europæisk airplayhitliste fra 1991 og så anbefaler vi tysk powerrock fra Kraftklub, norsk powerpop fra Girl In Red, amerikansk indiepop fra Real Estate og så har vi intet mindre end verdenspremiere på den fantastiske danske sangerinde Ameas helt nye single.
    Derudover ser vi på hvordan det er lykkes Mark Knopfler at få mere end 60 guitarister i verdensklasse med på hans nye single, vi kæmper lidt med tekniske problemer via vores ven DJ Noise Gate, vi advarer imod at køre mellem Kalundborg og Næstved hvis man er småtræt, vi afslører hvor mange top 10 singler Sting har haft solo i England (og det er overraskende få), vi undrer os over at alle rappere åbenbart hedder Sean, vi mindes dogmekonceptet D-Dag fra 2000, og så fejrer vi at dette faktisk er vores afsnit nummer 150. Vi satser meget på at tage 150 afsnit mere!
    Playliste:
    Kraftklub - Blaues licht
    Girl In Red - Too much
    Amea - Physical
    Real Estate - Flowers
    Beyoncé - Texas hold' em
    Mark Knopfler's Guitar Heroes - Going home (Theme of the Local Hero)
    Seal - Crazy
    Chris Rea - Auberge
    George Michael - Heal the pain
    Bee Gees - Secret love
    Diana Ross - Chain reaction
    Sting - All this time

    • 1 hr 6 min
    Comic Relief - Red Nose Day Special: Cliff Richard, Spice Girls, Absolutely Fabulous, Tony Christie, Bananarama, Right Said Fred & Mr. Bean

    Comic Relief - Red Nose Day Special: Cliff Richard, Spice Girls, Absolutely Fabulous, Tony Christie, Bananarama, Right Said Fred & Mr. Bean

    I denne uges udsendelse har vi iført os røde næser, og det har vi gjort i anledning af at det er 15. marts, og det er i dag, at briterne fejrer humoren ved deres Red Nose Day. Et koncept som udsprang af velgørenhedsorganisationen Comic Relief som blev stiftet af forfatter Richard Curtis (Fire Bryllupper og En Begravelse/Den Sorte Snog) og standupkomikeren Sir Lenny Henry i midten af 80’erne.
    Red Nose Day har igennem årene indsamlet mere en 1 mia. britiske pund, og det er sket, ikke mindst, igennem en række charity singles som forener komikken med den engelske sangskat. Vi kommer til at kigge på flere af dem fra så forskellige kunstnere som Cliff Richard, The Proclaimers, Spice Girls, Tony Christie, Boyzone og Bananarama.
    Derudover møder vi selvfølgelig også en lang række fantastiske britiske komikere som f.eks. Rowan Atikinson, Peter Kay, French & Saunders og David Walliams og Matt Lucas. Andy leder efter sin komiske timing, og så prøver vi at definere hvad der er så fantastisk ved netop den britiske humor.
    Cliff Richard & The Young Ones feat. Hank Marvin - Living doll
    Bananarama & Lananeeneenoonoo - Help!
    Hale & Pace and the Stonkers - The Stonk
    Mr. Bean and Smear Campaign feat. Bruce Dickinson - I want to be (Elected)
    Right Said Fred and Friends - Stick it out
    Absolutely Fabulous - Absolutely Fabulous
    Cher, Chrissie Hynde and Neneh Cherry with Eric Clapton - Love can build a bridge
    Spice Girls - Who do you think you are?
    Boyzone - When the going gets tough
    Westlife - Uptown girl
    Tony Christie feat. Peter Kay - (Is this the way to) Amarillo
    The Proclaimers feat. Brian Potter and Andy Pipkin - I'm gonna be (500 miles)
    Paloma Faith - Enjoy yourself

    • 1 hr 12 min

Customer Reviews

4.6 out of 5
26 Ratings

26 Ratings

Top Podcasts In Music

PORTRÆTALBUM
Radio4
10-20-30
DR
Udenom Systemet - historien om rapmusikken fra Aarhus V
Xor - TV2 ØJ
Song Exploder
Hrishikesh Hirway
Sort Søndag
DR
The Story of Classical
Apple Music

You Might Also Like

Rockhistorier
Heartbeats.dk
PORTRÆTALBUM
Radio4
r8Dio - Undskyld vi roder
r8Dio
Verdens bedste film
DR
Fodboldlisten
DR
Genstart
DR