60 episoder

Podcast for Samtidskunst følger op på udstillinger og events på Museet for Samtidskunst, men er også en udstillingsplatform i sin egen ret, hvor nykommissioner, performances og kunst fra museets samling og arkiv præsenteres. Podcasten er et samarbejde mellem Museet for Samtidskunst og onlineradioen The Lake.

Podcast for Samtidskunst The Lake Radio

    • Kunst
    • 4,7 • 7 vurderinger

Podcast for Samtidskunst følger op på udstillinger og events på Museet for Samtidskunst, men er også en udstillingsplatform i sin egen ret, hvor nykommissioner, performances og kunst fra museets samling og arkiv præsenteres. Podcasten er et samarbejde mellem Museet for Samtidskunst og onlineradioen The Lake.

    DJ Audio$var #82

    DJ Audio$var #82

    Verdens sidste Audio$var. Kunstneren Goodiepal, der er dukket op flere gange i Podcast for Samtidskunst, har lavet det sidste og endelige Audio$var i serien, der har været i gang siden starten af 2010’erne. Audio$varene rundes af i anledning af Spor festivalen i Århus og dette sidste Audio$var. 
    Find Podcast for Samtidskunst episode nr. 37 for en generel introduktion til Goodiepals Audio$var.
    Produceret af Jan Høgh Stricker

    • 2 t 58 min.
    5 lydbøger af 5 kunstnere – introduktion

    5 lydbøger af 5 kunstnere – introduktion

    I denne episode introducerer museumsinspektør og kurator Magnus Kaslov serien ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’. De fem kunstnere, der har skabt artist books i form af lydbøger er:
     
    Ursula Reuter Christiansen
    Rolf Nowotny  
    Jeuno Kim  
    Marie Kølbæk Iversen
    Erik Thygesen
     
    Fire af de fem lydbøger – som allesammen kan findes i podcast-strømmen allerede nu – er skabt særligt her til Podcast for Samtidskunst. Den femte lydbog – den der hedder PLUS – en roman i tid er et ældre lydværk fra Museet for Samtidskunst arkiv skabt af kunstner og forfatter Erik Thygesen i 1969. 
     
    ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’ er støttet af Statens Kunstfond.

    • 16 min.
    LYDBOG: Annabell von Finckenstein af Ursula Reuter Christiansen

    LYDBOG: Annabell von Finckenstein af Ursula Reuter Christiansen

    Annabell von Finckenstein af billedkunstner Ursula Reuter Christiansen (f. 1943 i Trier, Tyskland) er en selvbiografisk fortælling sat i scene på en ruinøs røverborg et sted i middelalderens Sydtyskland. Gennem skikkelsen Annabell von Finckenstein er bogen et tilbageblik på Reuter Christiansens eget liv som kunstner, mor og hustru set fra livets sidste kapitel. Den morsomme og grumme historie opruller hovedpersonens opvækst og liv med hovedvægt på alderdommens ensomhed og opgør med verden. Selv betragter Reuter Christiansen bogen som en magisk fortælling og et testamente. Det er derfor heller ikke uden betydning, at bogen er skrevet og indlæst af Reuter Christiansen selv på hendes modersmål tysk. Bogens efterskrift består af et kort resume på dansk samt en samtale mellem kunsthistoriker Mai Dengsøe og Ursula Reuter Christiansen om, hvordan hun fik adgang til at skrive historien om sit eget liv ved at opfinde et middelalderligt alter ego.
     
    Uddrag fra bogens (oversat til dansk): 
    “Selv dengang, som en ganske lille pige, voksede Annabell op på borgen med den dybe kælder. Dernede lugtede det af gæret vin, dråber sivede ned ad væggene. Den lille pige slikkede dråberne op, (de gærede dråber), med nydelse, mere! Her blev kimen til hendes fordærv lagt.”
     
    “Annabell studerer sig selv i spejlet. Huden føles som en gammel garvet ko. I dag vælter regnen ned igen. Det er august men allerede efterår. Farvel, i dejlige sommerdage, hvor min legekammerat Beatrice, med møje og besvær bugserede mig ned til den lille slotsdam. Vi badede nøgne, mellem åkander og frøernes kvækken. Annabell er så træt af livet, men at dø er heller ikke nogen løsning.”
     
    --
    Billedkunstner Ursula Reuter Christiansen er født i 1943 i Trier i Tyskland. Hun er uddannet fra Kunstakademiet i Düsseldorf som elev af Joseph Beuys. I starten af 1960’er flyttede hun til Danmark og har siden da skabt en kunstnerisk praksis som indbefatter både film, skulptur og performance, men altid har maleriet som det centrale medie. Reuter Christiansens kunstneriske univers trækker stærkt på den tyske romantik og de tyske traditioner for overleverede fortællinger og eventyr.
     
    Denne lydbog er en del af serien ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’. Serien er støttet af Statens Kunstfond.
     
    Forfatter: Ursula Reuter Christiansen
    Redaktør og samtalepartner: Mai Dengsøe
    Optagelse: Magnus Kaslov
    Redigering og produktion: Kasper Vang

    • 1 t. 16 min.
    LYDBOG: Abrahamstrup af Rolf Nowotny

    LYDBOG: Abrahamstrup af Rolf Nowotny

    Abrahamstrup af billedkunstner Rolf Nowotny (f. 1978) er en blanding af feltoptagelser og indtalt monolog fra et både virkeligt og spekulativt Jægerspris. Historien er både en transmission fra en husket hjemstavn og en kanalisering af et andet hjemsøgt Jægerspris fanget i et non-lineært ormehul, omkranset og afgrænset af et dybt mørkt ingenting.
     
    Jægerspris sogn og dens omkringliggende samfund er i Nowotnys fortælling inddelt i forskellige hierarkier med hver deres pligter og roller: Landerslev, Kulhuse, Nyhuse, Venslev, Overdråby Strand, Lyngerup, Kyndby, Dalby, Gerlev. I midten af byen stråler Jægerspris Slot; det gamle Abrahamstrup, og så langt lyset når, så langt rækker Jægerspris – og mere er der ikke. 
     
    --
    Rolf Nowotny er født i 1978 og tog afgang fra Kunstakademiet i 2009. Nowotny arbejder både med skulptur og performance, og har de seneste skabt kunstneriske universer, der virker som en art bagsider af nationalromantikkens idyl. En slags Frilandsmuseums-horror, hvor samfundets regler og traditioner binder kroppene fast og et kæmpe klaustrofobisk mørke ulmer i alting.
     
    Denne lydbog er en del af serien ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’. Serien er støttet af Statens Kunstfond.
     
    Tekst, indlæsning, optagelse og redigering: Rolf Nowotny
    Musik: Victor Gogly

    • 46 min.
    LYDBOG: IO I af Marie Kølbæk Iversen

    LYDBOG: IO I af Marie Kølbæk Iversen

    Lydbogen IO I af billedkunstner Marie Kølbæk Iversen kobler sig til hendes længerevarende kunstneriske projekt Io/I (2015-) og udvider den fysiske bogudgivelse med samme titel udgivet af Antipyrine i 2019. Projektet Io/I tager sit udgangspunkt i månen Io, der kredser om Jupiter. Derfra spiralerer projektet gennem associationer og fejloversættelser videre til at handle om mytologi og videnskab, moderskab og kunstner-jeg’et. Lydbogen rummer både uddrag fra Marie Kølbæk Iversen og Katinka Fogh Vindelevs opera Moonologue fra 2018 samt digte af Ida Marie Hede, et essay af Yann Chateigné Tytelman og Marie Kølbæk Iversens egen tekst Moonologue.
     
    “Io: Jupiters inderste måne, som blev opdaget i 1610 af den italienske astronom Galileo Galilei og opkaldt efter præstinden Io, der – efter at have været forført af Jupiter – blev forvandlet til en hvid kvie for at skjule hende for sin jaloux kone, Juno. Juno gennemskuede imidlertid bedraget, og sendte en hestebremse for at bide Io hver gang hun stoppede for at hvile. Således var Io dømt til rastløse vandringer, ligesom en måne kredser om sin planet. Ved hjælp af det italienske førstepersons pronomen, 'io', - 'I' på engelsk - er Ios mange identiteter sammenfaldende og frembringer et hybrid transversalt måneselv, der omfatter præstinden, koen, Galileo, månen, du, mig…”
     
    --
    Billedkunstner Marie Kølbæk Iversen er født i 1981 i Herning, og bor og arbejder i dag i København og Oslo. Hun er uddannet fra Kunstakademiet i 2008 og arbejder ofte med kunstprojekter som trækker på en stor research, der går på tværs af både videnskab, mytologi, historie og tro. Hendes arbejde manifesterer sig både i videoværker, installationer, tegninger, bøger og senest også som sange.
     
    Denne lydbog er en del af serien ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’. Serien er støttet af Statens Kunstfond.
     
     
    “IO I” af Marie Kølbæk Iversen, 2021
    Udgivet af Museet for Samtidskunst, 2021 på baggrund af den fysiske bog med samme titel udgivet af Antipyrine, 2019.
     
    Sprog: Engelsk, dansk og italiensk
     
    Tekster:
    “Jeg kigger på IO / Io sto guardando IO / I’m looking at myself” (2015) af Ida Marie Hede
    Optaget og indtalt på dansk af Ida Marie Hede, 2021
    Optaget og indtalt på italiensk af Francesca Astesani, 2021 (på baggrund af Chiara Sartors oversættelse, 2015)
    Optaget og indtalt på engelsk af Tom Hale, 2021
     
    “Moonologue” (2016) af Marie Kølbæk Iversen, frit efter Lynn Madsen, Aeschylos, Galileo Galilei og Wikipedias side om Io (måne).Indtalt på engelsk af Marie Kølbæk Iversen, 2021
     
    “Untitled (moon with many eyes)” (2018) af Yann Chateigné Tytelman
    Optaget og indtalt på engelsk af Yann Chateigné Tytelman, 2021
     
    Musik:
    Uddrag fra “Moonologue—For Our Suns”, 2018
    Komposition: Katinka Fogh Vindelev
    Libretto: Marie Kølbæk Iversen
    Sopran: Katinka Fogh Vindelev
    Kontratenor: Morten Grove Frandsen
     
    Optaget på The Lake Studio
    Komposition og lyddesign af Katinka Fogh Vindelev, 2021
    Cover af Marie Kølbæk Iversen, 2021, baseret på grafisk design af Louise Hold Sidenius, 2019

    • 1 t. 21 min.
    LYDBOG: Movements That Matter af Jeuno Kim

    LYDBOG: Movements That Matter af Jeuno Kim

    Billedkunstner Jeuno Kims lydbog Movements That Matter udspringer af en performance, der tematiserer levede erfaringer i overlappet mellem krop, race, seksualitet, identitet og tilhørsforhold. Kim beskriver bogen således:
     
    A text written as part of a performance score.
    A performance score that focuses on the body.
    The body in relation to the power dynamics of race, sexuality, identity and (un)belonging.
    Identity and (un)belonging of a diasporic body.
    A diasporic body that speaks in translation.
    Translation that hides and reveals the fragility of social structures and nebulous relations.
    Bogen er indtalt på engelsk af kunstneren selv.
     
    Uddrag fra bogen
    “A text about coming out can become a text about hiding.
    A text about coming out can also become a text about looking.
    A text about coming out can be a text about observing the world around her and the people she looks at but is not necessarily in contact with.
    A text about coming out can be a text about things she doesn’t want to know.”
     
    --
    Kunstner Jeuno Kim er født i Seoul i Sydkorea i 1977. Hun er uddannet fra Oberlin College in Ohio, fra Harvard university og fra University of Illinois, Chicago og bor og arbejder i dag i København. Hun har en baggrund i musik og radio og feministisk teologi, og hendes praksis er ofte fokuseret på lyd, performance, video, spil og tekst.
     
    Denne lydbog er en del af serien ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’. Serien er støttet af Statens Kunstfond.
     
    Tekst og oplæsning: Jeuno Kim
    Redigering og lyddesign: Pejk Malinovski

    • 28 min.

Kundeanmeldelser

4,7 ud af 5
7 vurderinger

7 vurderinger

Magnus_lldkd ,

Favorit

Lydkunst og om kunst fra Museet for Samtidskunst! What’s not to love <3

Mest populære podcasts inden for Kunst

Kunstsamlerne
Jens-Peter Brask
Vin for begyndere
Radioteket
Soul Sisters
Carolyne Kaddu & Michèle Bellaiche
Skønlitteratur
DR
Rosa ser rødt
Enhedslisten
Harry Pottcast
Harry Pottcast