Spiser du selvom du ikke er ‘rigtig’ sulten? (og ville du helst lade være?‪)‬ Vægtvinder v/ Gitte Boesen

Spiser du selvom du ikke er ‘rigtig’ sulten? (og ville du helst lade være?)

Når det kommer til sult, så findes der to slags - den fysiske sult (altså at kroppen har brug for næring for at fungere optimalt) og så den mere situationsbestemte sult (nu skal vi hygge og derfor også have en pose chips, eksempelvis).

Begge slags sult er menneskelige mekanismer, men hvor den ene har et meget let-forståeligt budskab ‘spis, så du kan leve’.
Så har den anden en noget mere forplumret mission og for mange kvinder står den direkte i vejen for at de kan opnå den fysik de ønsker (altså det vægttab de ønsker)

Måske har du det også sådan?

Stik i mod hvad mange tror, så skyldes den situationsbestemte sult og spisning ikke at du mangler viljestyrke.
Det betyder heller ikke, at du har haft en traumatisk barndom og levet i kummerlighed, så derfor spiser du i dag for at rette op på det. 
 
Ej heller betyder det at du er skrøbelig, unintelligent eller er et ‘madøre’.
 
Men hvad i alverden er det så der foregår når du oplever sult og spiser, selvom du har fået alt den mad du har brug for (og måske mere til)?


 
Når det kommer til sult, så findes der to slags.


Fysisk sult
Der er den fysiske sult som er et behov for næring. Det er den sult som opstår når din krop mangler næring, som er et krav for at kunne fungere optimalt og i sidste ende overleve.
Så langt tror jeg at de fleste er med. Mad skal der til for at overleve. Er der underskud af mad, så  tærer kroppen på dine ressourcer, fedtdepoterne, og er der overskud af mad, så fyldes fedtdepoterne.
 
Emotionel sult
Derudover er der den emotionelle sult, eller følelsesmæssige sult.
Mange står lidt af når jeg siger ‘følelsesmæssige sult’, men det er fordi de hænger sig i ordet ‘følelser’ og straks tror de at det handler om, at man er skrøbelig, ude af balance eller psykisk syg - sådan skal det overhovedet ikke forstås. 
 
Dét at sulten kaldes følelsessult er udelukkende en betegnelse for, at det ikke handler om et fysisk behov for mad.
Vi kunne sagtens kalde det unødvendig sult, sult uden behov for næring, eller situationsbestemt sult - men det ville bare være upræcise betegnelser, som kunne få folk til at få den opfattelse at de ‘bare skal tage sig sammen’. 
For sådan hænger det heller ikke sammen- overhovedet.
SÅ vi bruger ordet følelsesmæssig sult, fordi vi ikke har et bedre alternativ i vores vokabularium på nuvværende tidspunkt.

Når der er tale om den emotionelle sult, så er det også her overspisning hører til. 
Overspisning betyder, at spise mere end der er et reelt fysisk behov for som følge af bestemte situationer, omstændigheder eller følelser - kan du se hvordan det hænger sammen?

Men hvad er følelsmæssig sult så?
Det er kort sagt den sult du mærker, når du ikke har behov for næring - eller som jeg plejer at sige det. Emotionel sult eller følelsesmæssig sult, er sult opstået på baggrund af bestemte situationer, omstændigheder eller følelser.
Det kaldes alt fra reaktionsspisning, vanespisning, følelsesspisning, trøstesisning, kedsomhedsspisning, stressspisning etc etc etc -og selvom der er forskelle i igangsætterne, så er den rigtig gode nyhed at løsningen er den samme - UANSET om du spiser fordi du keder dig, fordi du har gjort det for vane, fordi du mistrives i dit parforhold eller stresser over din chef.
 
Så selvom du tænker ‘åhhh nej alle de områder jeg er emotionel sulten i, hvordan i alverden skal jeg få løst alle dem - det er helt uoverskueligt’, så bare rolig. 
 
Det er præcis én og samme løsning og når du først har løst det én til to steder, så smitter det af hele vejen rundt, fordi du får løst den emotionelle afhængihed, som gør at du overspiser i første omgang - det kan vi tale mere om en anden dag.


I dag skal du bare bemærke at om du overspiser på én bestemt situation, 15 eller slet ikk