
299 episodes

To The Moon Honey Podcast tothemoonhoney
-
- Kids & Family
-
-
4.6 • 523 Ratings
-
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem, med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke mellem seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden.
Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther.
www.tothemoonhoney.com
-
Mama: Mie Kaae, medstifter af Blackbird Institute
Mie Kaae kommer til verden, da hendes mor er blot 14 år gammel, og hun tilbringer de første måneder af sit liv på et spædbarnshjem, inden moderen henter hende hjem igen. Allerede fra en tidlig alder søger Mie fællesskaber, og hun flytter hjemmefra som 14-årig med en stor sult på livet. Det er en vild historie og en fascinerende fortælling om mod alle odds at klare sig godt i tilværelsen. Og om hvordan Mie med et positivt sind og en stærk vilje skaber både en familie og siden det psykoterapeutiske uddannelsesinstitut Blackbird Institute, som hun etablerer i samarbejde med familieterapeut Fie Hørby.
-
Vores panel snakker om morlivet & venskaber
Selvom veninder er vigtige, kan relationerne blive udfordret, når hverdagen bliver fyldt op med familieliv og arbejde. Vi taler med tre kloge, sjove og ærlige kvinder om, hvordan morlivet fremkalder nye versioner af venskaber, om hvor mange forventninger man kan tillade sig at have til sine veninder, og om at gøre sig umage med sine venskaber. Vores panel består af TV-vært Petra Nagel, mor til Pelle Emil, 4, og Rosa, 1, chefredaktør Christina Zemanova, mor til Andrea, 11, og Barbara, 8, og kommunikationschef Beate Bernhoft, mor til Roberta, 7, og Georg, 4.
-
Efterfødselssamtale med Tine Stampe
Da Tine Stampe bliver gravid med sit tredje barn, har hun både fertilitetsforløb og en række spontane aborter med sig i bagagen. Til sin store overraskelse bliver hun denne gang hurtigt gravid, men graviditeten er præget af mange bekymringer, og om hun har presset den for meget ved at ønske sig et tredje barn. Vi skal også høre Tine fortælle om, hvordan hun endelig får lov til at opleve en fødsel, som går i gang af sig selv, da hun føder datteren Abbie Victoria, der kommer til verden i en sejrsskjorte. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. -
Mama: Designer og iværksætter Barbara Potts
Med et par tusind på lommen og en kuffert fuld at farverige pelse skaber designer og iværksætter Barbara Potts sammen med veninden og forretningspartneren Cathrine Saks modebrandet Saks Potts, da de kun er 19 år gamle. I dag tæller kunderne Beyoncé, Rihanna og Kardashians, og duoen er netop blevet valgt til Forbes europæiske ’30 under 30’-liste. Hør Barbara fortælle om opbygningen af Saks Potts, og især om det skelsættende kapitel, der udfolder sig, da hun ved en voldsom fødsel bliver mor til datteren Uma Eloise og oplever en efterfødselstid præget af kolik, hvilket alt sammen munder ud i følelsen af ikke at kunne finde ud af moderskabet.
-
Vores panel snakker om morgener
Der er meget, der skal gå op i en højere enhed om morgenen, når alle i familien skal ud ad døren til tiden og i nogenlunde humør. Vi taler om morgenerne med små børn, om kaos og forkerte sokker, men også om velsignelsen ved en Krummefilm, når lokummet brænder, og om at finde små pauser til sig selv i løbet af morgenstafetten. Vores panel består af illustrator Line Jensen, mor til Kirsten, 7, Solvej, 5, og Nora, 19, kreativ konsulent Sine Cecilie Laub, mor til Olga, 5, og Rosa, 3, og client manager Emilie Maria Allan, mor til Boris, 5, og Dagny, 1.
-
Ego: Om sex, lyst og den forandring der sker med os når vi er blevet mødre
Vi forandrer os ofte, når vi bliver mødre, og det kan være svært at sætte ord på, at vores lyst til sex også forandrer sig efter en fødsel. Lyt med når vi taler med sexolog Molly Mørch om, at forbundethed og samvær kan være meget andet end klassisk sex, om hvordan man kan bruge sexlegetøj til at få et nyt kendskab til sin krop, og om hvordan man starter samtalen med sin partner om, hvad man egentlig har lyst til.
Customer Reviews
Meningen med det hele
Mange gode fif til livet
Spændende
God podcastvært
Nr 141, ja tak.
Den ramte bare plet. TAK