132 episodes

I dette feed finder du alle podcasts fra Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast Videnskab.dk

    • Science
    • 4.3 • 118 Ratings

I dette feed finder du alle podcasts fra Videnskab.dk

    Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagside

    Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagside

    Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. 




    Men alt imens de teknologiske produkter og innovative løsninger skaber ren luft og grønne løsninger i lande som Danmark, kaster den grønne omstilling i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande.




    Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. 




    Det er nemlig undervejs i rejsen til grøn teknologi, at blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling. 




    Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier.




    Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark.  




    I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for. 

     Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og milijøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark. 




    For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af. 




    Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet. 




    Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning.

    Medvirkende: 



    Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
    Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS





    Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 26 min
    Er mikroalger fremtidens proteinkilde?

    Er mikroalger fremtidens proteinkilde?

    Nannochloropsis oceanica.




    Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden.




    Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper.




    Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2.

     Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt. 

    »Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.« 

    Mikroalgens egenskaber




    I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein.




    Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk.




    Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres.




    Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt.




    Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt.




    I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå.




    Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger.

    Medvirkende: 



    Charlotte Munch Jacobsen,  professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet,
    Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet


    Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 27 min
    Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier

    Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier

    I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier.




    Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium.




    De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea.




    For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på.

    I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille.

    Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere.




    Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier.




    Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området.




    Og kampen er hård.




    For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier.




    I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler.




    Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med:




    »Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten.




    Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier.

    Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

    Medvirkende: 



    Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi - Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet. 
    Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet. 
    Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagring
    Danmarks Tekniske Universitet





    Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 21 min
    Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?

    Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?

    Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt.




    Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. 




    Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. 




    Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner? 




    Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner. 

    Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste.




    Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien. 




    »Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten.




    Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde. 




    Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej - fra teenager til voksen?




    Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende - om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden. 




    I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner.

    Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

    Medvirkende: 



    Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse - MAPP - Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet. 
    Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet.



    Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 29 min
    Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider

    Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider

    Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, de kan sprænge ud af kroppen når som helst.




    Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i.

    Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne. 




    Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå.

    Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast.




    Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 - og på engelsk i 2020.




    I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger.





    Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning. Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt.




    Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen.

    Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.

    Medvirkende: 



    Ask Vest Christiansen, lektor, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet
    Anders Schmidt Vinther, ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet



    Produceret af: Jeppe Aamand Øvig





    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 32 min
    Sådan kan du mindske madspild

    Sådan kan du mindske madspild

    Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år.




    Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost.




    Masser af gode madvarer bliver kasseret før de overhovedet, når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet.

    Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav.




    Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad. vi køber. er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild.




    Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud som er gået over udløbsdatoen.




    Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én dag eller to over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke.




    Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrelse - simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere.




    Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem. Og få nogle tips til hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet.

    Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

    Medvirkende: 



    Stine Rosenlund Hansen, adjunkt , Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
    Anne Clausen, ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC



    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse





    Teknik: Kristian Højgaard Nielsen





    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 33 min

Customer Reviews

4.3 out of 5
118 Ratings

118 Ratings

The Proof is in the Plants ,

Artikler er bedre end podcasts

Deres artikler er bedre end disse podcasts, for der er links til studier, og forskerne bliver generelt gået mere kritisk til. Dog er podcasten ikke mindre sand, bare ikke så transparent. Lyt til de podcasts her og læs deres artikler på videnskab.dk, find ud af hvorfor ved at gøre det, de omtalte emner er VIGTIGE (det handler om menneskeliv- og lidelse)

Elsesommer ,

ESB

Herlig (let) måde at snuse til hvad der rør sig på der videnskabelige felt

jbbt1 ,

Hvad vi har brug for!

Virkeligt god podcast. Superinteressant information fra alle dele af forskningens verden serveret i mundrette bider så alle kan følge med uden selv at være forsker på de konkrete områder.

Top Podcasts In Science

DR
Christian Fuhlendorff
Weekendavisen Podcast
DR
DR
DR

You Might Also Like

Videnskab.dk
Weekendavisen Podcast
DR
DR
Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
Teknologiens Mediehus