Den erotiske novelle Podimo Danmark

Hun havde sat det sorte hår op i en stram knold og stod nu med fødderne let samlet på plankegulvet. Den dybrøde sommerkjole og de knaldgule stilletter lå på kelimtæppet mellem dem. Armene holdt hun op for brystet, mere defensivt end sårbart. Hun var i silhuet mod det blå lys fra gadelampen udenfor. Han trådte frem og sikrede sig, at øjenbindet sad tæt om hovedet på hende, inden han gik på knæ.

Tekst: Hassan Preisler. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann. Speak: Simon Munkholm.

Hun var tynd, snarere end slank. Det kunne ikke være tilsigtet, ikke et resultat af diæter eller motion, snarere af et højt stofskifte og et distræt temperament. Måske var hun ældre end mig, det kunne jeg helt afgøre. Hun strakte sine arme, hendes billige sorte badedragt klædte hende. En sporty aftenkjole, tænkte jeg. Hun havde fregner på skuldrene. Vi sad ved havet og kendte ikke hinanden særlig godt.

Tekst: Lea Marie Løppenthin. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.

Jeg kan stadig blive overrasket over at se mig selv. Så fri, så tændt. Hånden glider bag nakken, mine maskinklippede hår stikker mod håndfladen, en rislende fryd. Ryggen er rank, skuldrene brede, hoften skudt lidt frem, øjenbrynet krøllet op. Præcis sådan, ja. Den mørke toiletbås bliver oplyst af en enkelt pære og af mit store smil, der kommer tilbage fra spejlet og rammer os begge. Han er lidt højere end mig, han kysser mig voldsomt og hårdt, jeg nyder, hvor liderlig han er efter mig.

Tekst: Stephanie Caruana. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann. Speak: Simon Munkholm.

Mikkel vågner som sædvanlig før Maya. Han elsker at ligge og se på hende, mens hun sover. Lyset falder i tynde stråler ind gennem gardinet og rammer sengen. Dynen aftegner konturerne af hendes krop. Efter Maya for en måned siden afslørede, hun er gravid, er han begyndt at føle en ny, ufattelig ømhed for hende. Jeg skal være far, mumler han for sig selv i håb om, at de følelser, der stormer rundt i ham falder til ro.

Tekst: Jakob Olrik. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.

Jeg kan ikke sige det på andre måder, end at deres hud får én til at kigge. Man kigger ikke bare på dem, eller det gjorde jeg i hvert fald ikke. Jeg stirrede hypnotisk på ham, på samme måde som jeg kan være hypnotiseret af ild. Måske lyder det mærkeligt, men det er sandt. Masaier gløder som blå flammer. Det gør de alle, både dag og nat. Og det gjorde Olemeeli også.

Tekst: Pia Busk. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.

Vi kan begynde med et træ. Et kirsebærtræ. Et nyudsprunget kirsebærtræ, hvorfra enkelte blade drysser ned, fordi bladene altid drysser af et kirsebærtræ, så snart det er sprunget ud. Det forlader kort sagt sig selv fra begyndelsen. Træet står for enden af vejen. Under træet står F og venter, skubber brillerne længere op på næsen, har den anden hånd i lommen. F venter på Tilda, og se, der kommer Tilda allerede gående.

Tekst: Ida Holmegaard. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.