10 episodi

En hæderlig bogklub, der diskuterer hædrede forfatterskaber.

Listen over vindere af Nobelprisen i litteratur er lang. Men er de virkelig så gode, bøgerne? Og hvordan konkurrerer man egentlig i bog?

Vi læser alle forfattere, som Det Svenske Akademi har fundet værdige til prisen (spoiler alert: det er primært hvide mænd), og løfter dem op eller river dem ned efter streng subjektiv smagsdommeri.

En Nobel Bogklub Rasmus og Patrick

    • Arte

En hæderlig bogklub, der diskuterer hædrede forfatterskaber.

Listen over vindere af Nobelprisen i litteratur er lang. Men er de virkelig så gode, bøgerne? Og hvordan konkurrerer man egentlig i bog?

Vi læser alle forfattere, som Det Svenske Akademi har fundet værdige til prisen (spoiler alert: det er primært hvide mænd), og løfter dem op eller river dem ned efter streng subjektiv smagsdommeri.

    9. Rabindranath Tagore - Gitanjali (feat. Mads Haahr)

    9. Rabindranath Tagore - Gitanjali (feat. Mads Haahr)

    Det hvirvler med bengalsk visdom og filosofi i dette afsnit, når vi læser såkaldte sangofre af Tagore.
    Men hvad kan sangofre, der prædiker askese egentlig bruges til i et land, hvor alle har fladskærm, flexlån og ret til et fedt køkken?
    Det undersøger vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af Mads Haahr, der er bogklubbens ekspert i indisk litteratur.
    Så smid din vestlige forfængelighed væk, tag Tagore i hånden og træd ind i verden på ny. 
    I afsnittet udpeger vi Tagores fem stærkeste sangofre og drøfter i øvrigt:
    En Haahr smørklat Barndommens buddhisme Kosmetik, pynt og anden trældom Edith Södergrans brev Woolf som kapitalismens forfatter De Fantastiske 6 Vil du blive dus med Bengalens Grundtvig? Så lyt med!
    Rabindranath Tagore vandt Nobelprisen i litteratur 1913.
    Illustration: Sanna Kullin

    • 1h
    8. Gerthart Hauptmann - Væverne

    8. Gerthart Hauptmann - Væverne

    Kammerater! Foren jer om arbejderlitteraturen!
    Det røde flag bliver hejst, når vi dykker ned i et af de allertidligste værker inden for genren arbejderlitteratur.
    Harme! Harme og social indignation er i centrum i teaterstykket Væverne af Gerhart Hauptmann. Værket fortæller om det historiske væveroprør i Preussen i 1840’erne.
    Vi møder den opblæste kapitalistskurk Dreiziger og hans håndlangere Pfeifer og Neumann, som uden skrupler udnytter de fattige og udmagrede væverfamilier. Krudtkarlene Bäcker og Moritz Jäger får sat ild til vævernes revolutionsånd, og snart har Dreiziger og hans lumpne slæng et hastigt voksende oprør i haserne. 
    Kom med op på barrikaderne, når vi blandt andet taler om:
    Et paradigmeskift ”Københavneri" Judith Butlers forsamlinger At undgå demonstrationer Våd vs. hærdet cement Næste afsnits bog Hør afsnittet før din kollega! 
    Gerhart Hauptmann vandt Nobelprisen i litteratur 1912.
    Illustration: Sanna Kullin

    • 1h 4 min
    Sæsonafslutning 1: Wirséns idealister

    Sæsonafslutning 1: Wirséns idealister

    Vi sætter punktum for En Nobel Bogklubs første kapitel med denne sæsonafslutning.
    Men hvilken bog er den bedste fra sæsonen? Det svarer vi på i dette afsnit, hvor vi power-ranker de syv første bøger, vi har læst.
    Det er syv stærke kombattanter, der dyster mod hinanden for at ”gå videre til live”. Du finder ud af, hvem vi sender videre i dette afsnit.
    Derudover:
    Faktatjek på os selv Den romantiske idealismes Don Quijote Den store power-ranking Teaser for sæson to Podcasten er stærkt tilbage med den svære sæson 2 den 1. maj. 
    Vi høres ved!

    • 36 min
    7. Paul Heyse - Verdensbørn

    7. Paul Heyse - Verdensbørn

    Matador møder Beverly Hills 90210 i 1800-tallets Berlin. Dét er Verdensbørn.
    Det er den længste bog, vi har læst. Og nok også det mest ukendte værk, vi overhovedet støder på. Og det er en skam. Synes nogle af os. 
    Vi møder Edwin, der lever i "Tønden" med sin smukke og syge bror Balder. Edwin er forelsket i Toinette, der ikke gengælder hans kærlighed. Til gengæld er den klaverspillende underbo, Frøken Christiane, forelsket i Edwin. Ironikeren Henrik Mohr elsker derimod Frøken Christiane. For ikke at nævne både Balders og Røde Franzelius' forelskelse i skomagerens datter, Regine. Og sådan ruller det derudad. 
    Vi reder alle tråde ud i denne "hvem-får-hvem"-roman!
    Paul (von) Heyse var en stor forfatter i sin samtid, og han var slyngvenner med Mr. Moderne Gennembrud aka. George Brandes. Vi drøfter om tiden har behandlet Heyse efter fortjeneste, eller om han skal have en genrejsning i 2024. Derudover indeholder afsnittet: 
    Falkemodellen! En Goodreads-quiz Selvstændig eller ustabil kvinde? Schopenhauer og antikke filosoffer Kan man onanere under forelskelse?  Vil du iklæde dig et "Jeg har læst Verdensbørn"-badge? Så begynd rejsen med os, når vi taler dig gennem en - måske - kommende bestseller. 
    Der er som altid en masse spoilers, så træd varsomt, hvis du faktisk agter at læse bogen. 
    Paul Heyse vandt Nobelprisen i litteratur 1910.
    Illustration: Sanna Kullin

    • 1h 33 min
    6. Maurice Maeterlinck - Pelléas og Mélisande (feat. Emilie Bessing)

    6. Maurice Maeterlinck - Pelléas og Mélisande (feat. Emilie Bessing)

    Hvordan beskriver man et værk, hvis mening ligger hinsides sproget? Og som tørrer sig bagi med alle gængse fortolkningsmodeller?
    Vi klør os i nakken og famler os frem, når vi læser det symbolistiske drama Pelléas og Mélisande fra 1892. 
    Heldigvis har vi kyndigt selskab af litteraturformidler Emilie Bessing, som gæster bogklubben i dette afsnit. 
    Forfatteren i centrum hedder Maurice Maeterlinck, og han bliver for tiden genudgivet og diskuteret i stor stil. Lyt med, hvis du vil tale med i de fine saloner og bryde ind med sætninger som: "Maeterlincks stykke Pelléas og Mélisande er faktisk et hovedværk inden for genren symbolistisk teater". I samme ombæring kan du præsentere følgende resumé: 
    "Kongesønnen Golaud finder den skrøbelige Mélisande ved en skovsø og tager hende med til slottet, hvor Kong Arkël bor. Her møder hun Golauds bror, Pelléas, og de får en relation, som vækker en stærk jalousi i Golaud. Han får sin søn Yniold til at udspionere dem. Ender det godt? Næppe."
    Undervejs taler vi blandt andet om:
    At flytte vand med en hulske Symbolisme vs. naturalisme En kvinde som styres af alle andre Déjà vu til 9. klasses danskeksamen "Er Kong Arkël idealet?"  
    Maurice Maeterlinck vandt Nobelprisen i litteratur 1911
    Illustration: Sanna Kullin
     

    • 1h 3 min
    5. Selma Lagerlöf - Hr. Arnes Penge

    5. Selma Lagerlöf - Hr. Arnes Penge

    ”Nyt år, nye muligheder! Lad os gøre noget crazy, vi aldrig har prøvet før!”
    Måske var det sådan Det Svenske Akademi tænkte, da Nobelprisen i litteratur for første gang blev uddelt til en kvinde.
    Det er skønt, det er svensk, det er Selma Lagerlöf! Og vi har læst Hr. Arnes Penge.
    Tre røvere nedslagter Hr. Arne og alle hans folk på Solberga præstegård. Kun den unge Elsalil overlever blodbadet. Den fattige fiskehandler Torarin giver hende husly i den lille by Marstrand, hvor hun kan undslippe fortidens rædsler. Men fortidens rædsler slipper ikke så let.
     Vi gyser med Selma og drøfter i den forbindelse:
              Det victorianske gys           En klodset forbandelse           Kasper, Jesper og Jonathan med troldglas og rabbies           At svinge fra feminist til incel på ét sekund           Verdenshistoriens bedste svenskere (find listen her)  
    Du vil jo gerne være med i hulen, ikk’ Mulle? Så lyt med!
    Selma Lagerlöf vandt Nobelprisen i litteratur 1909
    Illustration: Sanna Kullin

    • 1h 3 min

Top podcast nella categoria Arte

Zerocalcare, tra virgolette
Il Post
Comodino
Il Post
Copertina
storielibere.fm
Una foto, una storia
Contrasto e storielibere.fm
Focaccia & Cappuccino di Luisa Orizio
Luisa Orizio
Audiolibro Il Conte di Montecristo - Alexandre Dumas
Audiolibri Locanda Tormenta

Potrebbero piacerti anche…