GL Passiar Gymnasieskolernes Lærerforening

Elevfordelingsaftalen fra juni 2021 bliver rullet tilbage. SVM-regeringen har sendt et lovudkast i høring, der fjerner kriteriet om at fordele elever efter forældrenes økonomi i de såkaldte fordelingszoner.

Hvad betyder det for opgøret med skæv elevfordeling? Og hvad siger GL til en delvist afpillet elevfordelingsaftale?

Hør GL’s formand Tomas Kepler og konsulent Anette Rachlitz vurdere, hvad en ændret elevfordelingsaftale får af konsekvenser i podcasten ” Elevfordelingsaftalen der forsvandt”.

Kepler og Rachlitz kommer omkring temaerne:
GL og elevfordeling (00:00 – 12:40)
Stram Kapacitetsstyring (12:50 – 20:10)
Status og perspektiver for de 6 skoler, der ikke har ikke måttet optage elever i år (20:20 – 24:30)
Brev med løsninger til ministeren og ordførerne (24:40 – 33:44)
Profilgymnasier og regioners rolle (33:52 – 42:25)
Eftertilmeldinger med usikkerhed for ansøgere til hf og VUC og det fortsatte politiske arbejde (42:33 – 50:31)

Færre skal i gymnasiet og flere i erhvervsuddannelserne, skriver SVM-regeringen i ”Ansvar for Danmark”.

Der er med andre ord dækket op til en hård kamp mellem aktørerne i uddannelsessektoren om at opnå politisk indflydelse på regeringens beslutninger.

Hør hvad Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal og formand for Danske Erhvervsskoler – og Gymnasier – Bestyrelserne, og Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, har af bud på bl.a. forholdet mellem erhvervs- og gymnasieuddannelser i podcasten ”Kvikke hænder og hoveder”.

Palm og Kepler kommer omkring temaerne:
Regeringens uddannelsespolitiske planer i ”Ansvar for Danmark” (0- 21:45 min.)
Loft over adgangen til gymnasiet (21:55 – 41:26 min)
Konkrete forsøg med praksisretning af undervisningen i stx (41:34 – 49:40 min.)
Ungdomsuddannelsers betydning for den grønne omstilling (49:48 – 55:17)
Kampen for at styrke eux - den kombinerede gymnasie- og erhvervsuddannelse (55:20 – 1:04:20)
Fremtidens ungdomsuddannelser (1:04:28 – 1:11:18)
Palm og Kepler bytter roller(1:11:26 – 1:15:20)

Unge, som er kommet dårligt fra start i livets første år, kan få stor og afgørende gavn af en hjælpende indsats i de tidlige teenageår.

Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, der er lavet sammen med forskere fra Tempel University Philadelphia, Pennsylvania og University of California.

Hør hvorfor teenageårene – på linje med de tidlige år i barndommen – er et åbent vindue for at påvirke unge i en positiv retning.

Gæster: Signe Hald Andersen, Ph.d., Interventionschef og forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Anders Frikke, næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening.
Tilrettelægger og vært: Lars Prestien, GL.
Lyd og teknik: Jakob Flygare, GL.
Varighed 28:53 min.

Politikere og opinionsdannere skriger på mere dannelse - ikke mindst i uddannelserne.

Hvad er det i tiden, der gør dannelse så hot, og hvad skal vi forstå ved dannelse i dag? Og hvorfor siger flere, at unges mistrivsel i høj grad skyldes et dannelsestab?

Det kan du høre mere om i GL Passiar ”På sporet af dannelse”, hvor Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, og Jan Maintz, lektor på Virum Gymnasium og medlem af GL’s hovedbestyrelse, reflekterer over dannelsesbegrebet, tager temperaturen på tidsånden og byder ind med værdier, som de mener, vi bør sætte i højsædet.

Stefan Hermann er aktuel med debatbogen ”En varm tid”, der kaster et kritisk blik på sin samtid med dannelse som klangbund. Og Jan Maintz skrev i sensommeren Kronikken i Ræson ”Tidsånden er kulturkonservativ – men de borgerlige mangler et stort kulturkonservativt projekt”.

Gæster: Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, og Jan Maintz, lektor på Virum Gymnasium og medlem af GL’s hovedbestyrelse
Vært: Lars Prestien, GL
Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL
Varighed 94 min.

Temaer i podcasten:
Hvad er dannelse i dag?
00 – 35 min.

Dannelse i en moderne tidsånd - hvilke værdier bør vi tage med fra Covid-19-pandemien?
35 – 73 min.

Mistrivsel set i lyset af et dannelsestab
73 – 94 min.

Gymnasielærere er glade for deres arbejde. Det fremgår af en helt ny GL-undersøgelse om medinddragelse og medindflydelse i gymnasieuddannelserne.

Hele 87 procent af lærerne siger i undersøgelsen, at de er glade for deres arbejde.

80 procent er motiveret i arbejdet, og 70 procent betegner deres skole som en god arbejdsplads.

På erhvervsgymnasierne er lærerne dog udfordret på tilliden mellem ledelse og medarbejdere, viser undersøgelsen.

Det gælder særligt i forhold til den øverste ledelse på større erhvervsgymnasier med flere afdelinger.

Hvad vil GL med undersøgelsen, og hvor er det især vigtigt at bide mærke i dens resultater?

Hør mere i GL-Passiar ”Medinddragelse og indflydelse i gymnasieuddannelserne”

Gæster: Helene Caprani, forkvinde for GL’s Arbejdspladsudvalg og medlem af GL’s hovedbestyrelse. Thomas Christensen, konsulent i GL’s sekretariat.

Vært: Lars Prestien, GL

Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL

Nødvendigt at gøre op med skæv arbejdsbelastning og bureaukratiske benspænd, viser GL-evaluering af toårigt hf.

Lyt til Passiar

Gæster: Kåre Blinkenberg, fmd. GL’s uddannelsesudvalg, Therese Holter, konsulent i GL
Vært: Lars Prestien, GL
Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL
Varighed 31 min.

GL har evalueret 2-årig hf i 2022. Resultaterne viser, at der bl.a. skal ændres på:
• obligatoriske klasseskift midt i uddannelsen
• strukturelle barrierer for at praksis- og professionsrette uddannelsen
• skæv arbejdsbelastning for lærere
• ressourceforbruget til organisering af projekt-praktikforløb og tab af kontinuitet og fordybelse i undervisningen
• eksamensformen i KS og NF – der ikke har god sammenhæng med de faglige mål, er unødigt tids- og ressourcekrævende og medvirker til skæv arbejdsbelastning
• muligheder for at tage overbygningen til hf

Sådan skal den 2-årige hf-uddannelse ændres:
Eleverne skal starte direkte i den stamklasse, de skal følge i uddannelsens to år, og hf’erne skal have reel mulighed for at blive klar til lange videregående uddannelser. Eksamensformen i KF og NF skal afspejle de flerfaglige mål, og skæv arbejdsbelastning skal mindskes, bl.a. ved at reducere brug af vintereksamen.