12 episodes

Samvirke Mellem Linjerne er en podcast fra Samvirke, som udkommer hver måned samtidig med, at det fysiske magasin lander i butikkerne. I hver episode dykker vi ned i og sætter lyd til den aktuelle historie fra forsiden. Det handler om klimaet, vores forbrugsvaner, den mad, vi spiser, og vores sundhed. Vært Christian Garde interviewer i hver episode journalisten bag artiklen og giver desuden ordet til en eller flere af de medvirkende kilder.
Når du har lyttet til en episode af Samvirke Mellem Linjerne, er du forhåbentlig blevet klogere på et aktuelt emne og klædt på til at tage de valg, der giver mening for dig som bevidst forbruger.

Samvirke Mellem Linjerne Samvirke

    • Society & Culture

Samvirke Mellem Linjerne er en podcast fra Samvirke, som udkommer hver måned samtidig med, at det fysiske magasin lander i butikkerne. I hver episode dykker vi ned i og sætter lyd til den aktuelle historie fra forsiden. Det handler om klimaet, vores forbrugsvaner, den mad, vi spiser, og vores sundhed. Vært Christian Garde interviewer i hver episode journalisten bag artiklen og giver desuden ordet til en eller flere af de medvirkende kilder.
Når du har lyttet til en episode af Samvirke Mellem Linjerne, er du forhåbentlig blevet klogere på et aktuelt emne og klædt på til at tage de valg, der giver mening for dig som bevidst forbruger.

    Red klimaet med din pensionsopsparing

    Red klimaet med din pensionsopsparing

    Danske pensionsselskaber tænker generelt mere grønt end tidligere, når de investerer vores pensionspenge. Men hvis du virkelig ønsker at gøre noget godt for klimaet, skal du aktivt vælge en grøn investeringsfond frem for de traditionelle. Det har forbrugerjorunalist på Samvirke Kristian Herlufsen gjort. Han flyttede 1,4 millioner kroner over i en grøn investeringsfond, da han arbejdede på forsideartiklen til januarudgaven af Samvirke om netop dette emne. Hør her i denne podcast, hvad han lærte fra eksperterne om udsigten til bedre klimasamvittighed og mulighederne for afkast. Få også svar på, om han rystede på hånden, da han klikkede "OK" til beslutningen.

    • 26 min
    Har du heller ikke lyst til børn?

    Har du heller ikke lyst til børn?

    Historisk har barnløse og enlige været set på som en form for sociale tabere i et samfund, hvor alt er bundet op omkring familien, men det er ved at ændre sig. Selvom barnløshed fortsat er meget tabubelagt, og kvindelighed stadig i høj grad er bundet op på moderskabet, er der så småt ved at komme en større åbenhed over for ideen om friviiliigt at vælge børn fra, vurderer sociologer. Årsagerne til frivillig barnløshed kan være alt fra individuel frihed og selvrealisering til bekymring over klimakrise og coronaepidimi - eller ganske enkelt manglende lyst. Sidstenævnte årsag gælder for musiker Dorte Hartman, som du kan høre udtale sig i denne episode af Samvirke Mellem Linjerne. For hende har barnløsheden samtidig fået en politisk dimension: Hun vil gerne gøre op med paradigmet om, at en kvindes ypperste måde at realisere sig selv på og blive lykkelig, er gennem fødsel og forplantning.
    Hør desuden sognepræst, journalist og debattør Sørine Gotfredsen forklare, hvorfor hun mener, det er en pligt at få børn. Og få psykolog og parterapeut Heidi  Agerkvists bud på, hvorfor det måske er blevet sværere at finde en partner, som man kan lave de der børn børn med. 

    • 23 min
    Kan vi spise chokolade med god samvittighed?

    Kan vi spise chokolade med god samvittighed?

    Chokolade er ren nydelse, men den forudgående kakaoproduktion kan være en kompleks og mørk historie med udfordringer som fattigdom og børnearbejde. Heldigvis arbejdes der på flere fronter for, at chokoladen kan spises med god samvittighed. Hør madredaktør på Samvirke Louise Hededam fortælle, hvad man skal være opmærksom på som bevidst forbruger.

    • 20 min
    Dejlige eller usunde deller: Hvem er skyld i vores overvægt?

    Dejlige eller usunde deller: Hvem er skyld i vores overvægt?

    I løbet af de seneste 30 år er antallet af overvægtige voksne danskere fordoblet, så 51 procent i dag har en vægt højere end normalvægten, hvis man måler på BMI (Body Mass Index). Men hvem er egentlig skyld i danskernes ekstra deller? I følge sundhedsdebattør og kandidat i ernæring Morten Elsøe skal årsagen især findes i et fedmefremmende samfund, som lokker med hurtige, tomme og "hyper velsmagende" kalorier, rundt om hvert et gadehjørne.

    Men I hvilken grad udgør overvægten så et sundhedsmæssigt problem? Det vil være meget forskelligt fra person til person, og udover vægten i sig selv spiller mange andre faktorer ind, når man skal måle sundhed. Mange mennesker har i øvrigt et naturligt højt BMI-tal, der placerer dem i kategorien overvægtig uden at det er problematisk ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Og hvad betyder, vores gener?

    I denne udgave af Samvirke Mellem Linjerne undersøger vi nogle af de hårde fordomme, der eksisterer om overvægtige: Er man virkelig doven, usund og selv skyld i sine ekstra kilo, hvis ikke man ligger inden for normalvægten?

    Tryk afspil og hør journalist Anna Thorsen udlægge forsidehistorien på oktoberudgaven af Samvirke.

    • 20 min
    Løber vi snart tør for rent drikkevand?

    Løber vi snart tør for rent drikkevand?

    I de seneste år har man ofte kunnet læse i medierne, at en ny grundvandsboring er ramt af forurening med pesticider eller andre uønskede stoffer – og nogle gange endda i mængder, der kan være skadelige for menneskers sundhed. Eksperter diskuterer nu, om det snart er nødvendigt at rense det vand, vi har prist for at være verdens reneste. Hør i denne episode af Samvirke Mellem Linjerne journalist Kristian Herlufsen fortælle om, hvad vi i dag gør for at beskytte vores grundvand og hvilke tiltag, vi kan hive op af hatten, når der bliver fundet forurening i en grundvandsboring.  

    • 24 min
    Klimaangst er godt for klimaet

    Klimaangst er godt for klimaet

    Er det for meget, når den unge klimaaktivist Gretha Thunberg siger " I want you to panic"? Nej, det er faktisk nødvendigt, mener nogle af de fagfolk, du kan høre interviewbidder med i denne udgave af Samvirke Mellem Linjerne. Men panikken over klodens tilstand skal helst lægge sig igen og blive til konstruktiv handling. Med andre ord, er det et selvsagt et problem, hvis tunge klimabekymringer sætter sig som angst eller depression hos den enkelte - eller hvis skyld og skam over ikke at gøre nok for at redde kloden bliver tyngende i hverdagen. Men bekymring og angst er en naturlig og sund menneskelig reaktion, når vi står over for en reel trussel, som klimaforandringerne er. Angsten er nemlig med til at vække os, så vi kan reagere og forandre situationen til det bedre. Det stiller et ansvarligt samfund i et dilemma, mener den engelske psykoterapeut Caroline Hickman: På den ene side er nødvendigt, at folk indser, hvor kritisk klimakrisen er, men på den anden side må det ikke resultere i, at vi bliver handlingslammede og overvældede af situationens alvor.

    I denne episode får du også et par gode råd til, hvordan du kan tale med dit barn om klimaforandringerne. Rådene er lavet i samarbejde med chefpsykolog hos UngLiv.dk Marianne Schøler og kan findes i fuld længde her: https://samvirke.dk/artikler/den-lille-klimaangst-saadan-taler-du-med-dit-barn-om-klimaforandringerne

    • 25 min

Top Podcasts In Society & Culture

The HonestBunch Podcast
Glitch Africa
I Said What I Said
Carousel Network
So Nigerian
Dami Aros
Philosophize This!
Stephen West
Menisms
Madeaux Podcasts
To My Sisters
Courtney Daniella Boateng & Renée Kapuku

You Might Also Like