Sikkert og vist om videnskab Teknologiens Mediehus

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren


Denne episode af Sikkert og vist handler om matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.


Links

Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik


Matematiske modeller gør videnskaben nyttig


Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren


I denne episode af Sikkert og vist bliver det rent kaos, for vi skal se på, hvordan små ændringer kan skabe uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’, hvor en mikroskopisk ændring i et system totalt kan forandre måden, hvorpå systemet udvikler sig.


Links

Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens


Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren


Termodynamik og entropi er emnet for denne episode af ‘Sikkert og vist’, hvor vi kommer ind på, hvad vi forstår ved temperatur og termisk ligevægt, og hvordan systemer har en trang til at gå fra orden til uorden over tid.


For at modstå denne kraft er vi mennesker – ligesom andre former for liv – nødt til at indtage energi i form af føde, og det kan ifølge nogle forskere forklare, hvorfor vi ældes med tiden.


Links

Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden


Supergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet


Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren


I denne episode af Sikkert og vist dykker vi ned i universets mindste byggesten. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.


Links

Nøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen


Sådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo


Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren


I denne episode af Sikkert og vist er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?


Links

Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?


Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren


Hvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.


Det bliver ikke bedre af, at vi i hverdagssproget bruger ordet på en anden måde end i fysik og ingeniørvidenskab. Og at begrebet spænder over betydninger som kinetisk energi, potentiel energi og varme. Men loven om energiens bevarelse er central inden for fysikken, den kaldes også for termodynamikkens første hovedsætning.


Links

Vi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst


Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022