20 episodes

Bearnaise er Dyrenes Konge er madanmeldelse på radio. Forfatteren Martin Kongstad anmelder en restaurant efter 13-skalaen og taler med sin ledsager undervejs.

Bearnaise er Dyrenes Konge Heartbeats.dk

    • Food

Bearnaise er Dyrenes Konge er madanmeldelse på radio. Forfatteren Martin Kongstad anmelder en restaurant efter 13-skalaen og taler med sin ledsager undervejs.

    Best of Bearnaise del 2 - til kokkene

    Best of Bearnaise del 2 - til kokkene

    Thomas Herman blev hysterisk, da han fik sit navn over døren på restauranten, Per Thøstesen fortæller om det levende mareridt hos Bocuse, Søren Thyboe mindes dengang det kun var lømler, som blev kok, og Francis indrømmer blankt, at der er svært at leve uden det daglige serviceryk. Best of 2 er kokkenes.

    • 2 hrs 49 min
    Best of Bearnaise del 1

    Best of Bearnaise del 1

    Podcasten fylder seks år, og jeg har siddet i coronanætter og klippet og klistret to lange programmer fulde af al det bedste. I Best of 1 taler Delaney om at komme hjem efter kampen, Martin Brygmann fortæller om at være ung og halvlovende trommeslager, Thomas Thomsen udbreder Desperadostrategien, vi skal høre Kim Trampe og Søren T-shirt live fra Floss, lytte til Line Knutzons økonomiske problemer, følge Bosses nedtur med Shubidua og meget mere, og så fortæller jeg hvordan det hele begyndte.

    • 2 hrs 37 min
    På besøg hos Brian Mark Hansen på Søllerød kro

    På besøg hos Brian Mark Hansen på Søllerød kro

    Bearnaise er taget en tur med S-toget til Holte for at besøge køkkenchefen på Søllerød Kro, Brian Mark Hansen. Her taler de om en traditionel opvækst på byens hotel i Vojens i Sønderjylland, hvor Brian blev sat til at hjælpe med driften i en ung alder, med alt hvad det indebar herunder også køkkenhjælp.

    Den videre gastronomiske udvikling kom under koryfæet Michel Michaud, som i sin tid skabte Søllerød kros renommé og løftede stedet op i Michelin-klassen. Senere overtog Brian Mark Hansen altså selv tøjlerne på den traditionsrige Søllerød Kro. Her viser han Kongstad rundt og giver ham en smagsoplevelse at gå hjem på. Dagens madanmeldelse er takeaway fra Tiger Mom, District Tonkin og Kates Joint.

    • 1 hr 8 min
    En slentretur med mesterkokken Christian Puglisi del 2

    En slentretur med mesterkokken Christian Puglisi del 2

    Bearnaise fortsætter samtalen med mesterkokken Christian Puglisi. Denne gang mødes de to på Christians Michelin restaurant Relæ i Jægersborggade, hvor det hele startede i 2010. Dengang var Jægersborggades status som gourmetcentral for alskens mad, vin, kaffe, øl, ikke endnu cementeret, og der var rygende travlt i hashhandlen lige udenfor indgangen til restauranten.

    Samtalen fokuserer netop om åbningen af Relæ og den stemning, der var i restaurationsbranchen på bagkant af en slem finanskrise.

    Dagens anmeldelse er fra vegetarrestauranten Cookies Cream i Berlin, der ligesom Relæ har én Michelin stjerne.

    • 1 hr 12 min
    På slentretur med stjernekokken Christian Puglisi del 1

    På slentretur med stjernekokken Christian Puglisi del 1

    Bearnaise er taget et smut forbi Guldbergsgade på Nørrebro for at besøge stjernekokken Christian Puglisi, manden bag flere succesfulde restauranter i København, heriblandt BÆST og Relæ. Sidstnævnte har haft en Michelinstjerne siden 2012.

    De to mødes i restaurant BÆST for at se på Christians ost- og kødproduktion og for at tale om en gastronomisk opvækst i det italienske køkken, mens klassekammeraternes leverpostejsmadder ikke faldt i spænd med Christians smagsløg.

    • 1 hr 31 min
    På besøg hos madlogen 'Chaîne des Rôtisseurs'

    På besøg hos madlogen 'Chaîne des Rôtisseurs'

    Bearnaise er blevet inviteret til middagsselskab på Søllerød kro for Chaîne des Rotîsseurs, en verdensomspændende gastronomisk organisation, der, med sine kædeordener, våbenskjold og anden heraldik, udadtil mest ligner en loge for feinschmeckere. Bearnaise laver reportage fra middagen og møder Chaines danske formand (eller Bailli Délégué som det hedder på chainsk) Jørgen Krenk i hans hjem på Frederiksberg.

    • 1 hr 12 min

Top Podcasts In Food

Listeners Also Subscribed To