701 episodes

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

Genstart DR LYD Nyheder & Aktuelt

    • News
    • 4.0 • 11 Ratings

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

    Tricktyvenes dronning

    Tricktyvenes dronning

    Iført hvid kittel og under dække af at være hjemmehjælper, har hun i årtier snydt sig adgang til hjem for at stjæle værdigenstande og kontanter. Diana Petrovic er seriekriminel og medlem af den berygtede Levakovic-familie, der bliver kaldt Danmarks mest kriminelle familie. Nu er hun idømt udvisning fra Danmark for i 21 sager at have snydt og stjålet fra de ældste og svageste i samfundet. Men løser det noget som helst at sende endnu et familiemedlem på porten? Journalist på Danwatch Thomas Svensson var den første til at kortlægge den kriminelle families stamtræ, og i dagens Genstart fortæller han historien om dem.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 2/5.

    • 23 min
    Kvinde kvit dit klynk

    Kvinde kvit dit klynk

    Al den tankevirksomhed, der går med at være hjemmets projektleder og følelsesminister har fået et navn: The mental load. Mødre har de seneste uger delt vidnesbyrd om det usynlige arbejde, de står med. Men den debat vil Marie Høegh ikke lade passere. Det er ikke offentlighedens bevågenhed værd. Faktisk synes hun, at de kvinder, der fortæller om den mentale byrde, burde gå hjem og skamme sig. Genstart spørger hende, hvorfor samtalen provokerer hende så meget.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 1/5.

    • 23 min
    Massøren

    Massøren

    På en massagebriks i Hovedstadsområdet tager en lindrende oplevelse en drejning. Mens afslappende musik flyder ud af højttaleren, og der tages hånd om "Pernilles" nakkesmerter, ændrer massagen pludselig karakter. 'Pernille' fryser, og det skal vise sig, at hun er den seneste i en række af kvinder over 10 år, som går ud fra massørens klinik og føler sig forulempet. Hun anmelder det aldrig. Hun føler sig skamfuld. Hvad hun ikke ved, er, at Massøren netop er blevet frikendt i to lignende sager, men at han også tidligere er dømt for at have krænket kvinder under sin behandling. I podcasten "Massøren" undersøger DR Dokumentar, hvor grænsen går mellem et overgreb og en alternativ behandling - og hvem der mon holder øje med de behandlinger, der er mere alternative end det almindelige sundhedssystem kan tilbyde.
    Genstart har i dag overladt mikrofonen til DR Dokumentar og det første afsnit af serien' Mørklagt: Massøren'. Hele serien kan findes på DR LYD.
    Program publiceret i DR Lyd d. 30/4.

    • 29 min
    Bandernes møntvasker

    Bandernes møntvasker

    Løbet af en pistol bliver hevet frem under jakken med en kommando om at hoppe ind i bilen. Manden, der bliver smidt ind i bagagerummet, har i årevis vasket beskidte sedler for det danske bandemiljø. Det er medlemmer af Loyal To Familia, der nu kidnapper ham. Hans livsbane, der har ført ham hertil, er kridtet op af hvide striber kokain og sender ham direkte ind i den kriminelle underverdens regnskabsafdeling. Et netværk af omfattende økonomisk kriminalitet hiver penge ud af den danske statskasse, med falske firmaer og fakturaer. Men nu står en af bandernes pengemænd frem med bogen "Hvidvaskeren" og fortæller om, hvordan de kriminelle grupper renser penge, der er indsmurt i bandeblod. I dagens Genstart fortæller Wael om sin dårlige samvittighed - og hvordan vi lukker det økonomiske tag-selv-bord.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 29/4.

    • 28 min
    When in Rome

    When in Rome

    En Maserati triller langsomt ned af Den Spanske Trappe, stopper halvvejs på den berømte attraktion i Rom og kan hverken komme op eller ned. Den tvivlsomme køretur er bare ét eksempel på de mange turister, der sviner, larmer og ødelægger byer, de besøger. Nu er det som om, lokale bevægelser i hele verden er begyndt at sige fra. Amsterdam vil flytte Red Light District, i Venedig skal man bestille tid for at få adgang til byens store kanaler, og på Tenerife har titusindvis af demonstranter indtaget øen. Folk sultestrejker endda, fordi de oplever, at masseturismen ikke hjælper, men tværtimod ruinerer dem. I dagens Genstart fortæller lektor og turismeforsker på Aalborg Universitet Carina Ren, hvordan visse turister er blevet til ubudne gæster.
    Vært: Simon Stefanski
    Program publiceret i DR Lyd d. 28/4.

    • 21 min
    En syg høne

    En syg høne

    Fugleinfluenza. Bare ordet får det til at løbe koldt ned ad ryggen på epidemiolog, Lone Simonsen. Hun havde ellers glemt alt om virusset og tænkt, at det ikke længere var værd at holde øje med. Men de seneste år er den dukket op flere og flere steder. Store vilde fugleflokke, pingviner på Antarktis, høns og kalkuner i Danmark, en minkfarm i Spanien, rævefarme i Finland og nu raserer virusset på flere kvægfarme i USA. H5N1 har igen Lone Simonsens fulde opmærksomhed. I dag spørger Genstart, hvad det er, der skræmmer hende.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 26/4.

    • 25 min

Customer Reviews

4.0 out of 5
11 Ratings

11 Ratings

Top Podcasts In News

Forklart
Aftenposten
The Rest Is Politics: US
Goalhanger
Chit Chat med Helle
Helle Nordby & Acast
Oppdatert
NRK
Forsvarspodden
Forsvaret
Det Store Bildet
Brandpeople og Bauer Media

You Might Also Like

Tiden
DR
Dato - arkivet
TV 2
Det, Vi Taler Om
Podimo
Third Ear
Third Ear
Brinkmanns briks
DR
Du lytter til Politiken
Politiken

More by DR

Norsken, svensken og dansken
DR
Radiofortællinger
DR
Brinkmanns briks
DR
Gudstjeneste på P1
DR
P1 Dokumentar
DR
Hjernekassen på P1
DR