100 episodes

Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

Orientering DR

    • News

Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

    Orientering Europa - 20. sep 2020

    Orientering Europa - 20. sep 2020

    - ugens vigtige europæiske historier.
    www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    • 55 min
    Orientering Weekend - 19. sep 2020

    Orientering Weekend - 19. sep 2020

    Efter uger med lokale coronarestriktioner, så var det landsdækkende tiltag, der var på dagsordenen på et pressemøde i statsministeriet fredag. Barer, restauranter og cafeer i hele landet skal lukke klokken 22, man skal bære mundbind, når man skal ud at spise, og forsamlingsforbuddet på 50 personer gælder i hele Danmark. Er det en national indsats, som kan få de stigende smittetal til at falde? Orientering Weekend spørger en matematik-epidemiolog.
    Siden flere end 1600 kvinder skrev under på et støttebrev til tv-værten Sofie Linde, har debatten om sexisme og krænkelser i mediebranchen spredt sig. Lumre sms'er, klap i røven og en grænseoverskridende omgangstone er nogle af de beretninger, kvinder har fortalt om. Hvorfor rammer #metoo-bølgen nu? Orientering Weekend spørger en lektor, som har undersøgt dækningen af #metoo i Danmark i forhold til i Sverige.
    Russerne følger meget opmærksomt, hvad der foregår i Hviderusland - men hvad tænker de egentlig? Det kunne den hviderussiske Nobelprismodtager Svetlana Aliksejevitj godt tænke sig at vide - hun har forsøgt at råbe sine russiske forfatterkolleger op.

    • 55 min
    Orientering - 18. sep 2020

    Orientering - 18. sep 2020

    Statsminister Mette Frederiksen holder klokken 14 pressemøde om Corona-situationen i Danmark. I løbet af den sidste uges tid er smittetrykket blevet øget navnlig i hovedstadsregionen. Vi rapporterer og analyserer dagens pressemøde med vores egen Corona-medarbejder Christian Brandt Petersen.
    Gennem mange år har Danmark plæderet for at vi bedst hjælper flygtninge i deres nærområder - men hvordan definerer vi nærområder? Nuværende udviklingsminister Rasmus Prehn mener, at Lesbos sagtens kan være en del af det område, som EU agerer indenfor. Nej, siger den svenske EU migrationskommissær Ylva Johansson til, at Europa ikke hører til de nærområder, som EU arbejder i. I dagens Orientering spørger vi, hvorfor Danmark fortsat presser på for de såkaldte nærområder, når succesraten ikke er særlig stor.
    Plug -in hybrid -bilen kombinerer i reklamerne det bedste af to verdener: en slags elbil, der også har trygheden ved at have en brændstofmotor. Men nu viser en ny britisk undersøgelse, at plug-in-hybridbilerne i kørsel udleder op til to en halv gang mere CO2 end de officielle laboratorie-tests viser. "Ulve i fåreklæder" lød overskriften på britiske BBC forleden. I dagens Orientering kigger vi nærmere på hvad hybridbilerne kan og spørger, om de blot er et overgangsfænomen indtil vi har den perfekte El-bil?
    Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter.
    Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 50 min
    Orientering - 17. sep 2020

    Orientering - 17. sep 2020

    Først var det Sofie Linde, så 700 støtteerklæringer - som blev til mere end 1600.
    Nu er det så 10 tidligere praktikanter ved DR Nyheder, der kan fortælle om grænseoverskridende opførsel. De har tidligere på ugen skrevet et brev til ledelsen, hvor de beretter om sexistiske og krænkende oplevelser i perioden 2015 - 2019. Radiovært Maria Jencel giver sin version af sexisme i DR - og nyhedsdirektør Sandy French svarer på kritikken.
    "Hold dig til 5-10 personer" og "skab din egen sociale boble" sådan lød anbefalingerne fra Statens Serum Instituet i tirsdags. Men hvordan reagerer vi på disse anbefalinger? Og kan vi følge dem? Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra RUC, giver danskerne gode råd om deres færden i en delvis corona-nedlukket hovedstad.
    Hvad vidste Lars Løkke Rasmussen som statsminister om Inger Støjberg og udlændingeministeriets ulovlige instruks? Og blev han advaret om, at der måske var noget galt i udlændinge- og integrationsministeriet? Det var de helt store spørgsmål i dag, da Lars Løkke Rasmussen blev afhørt af instrukskommissionen.
    DR's politiske analytiker har lyttet med på Frederiksberg, og giver sin analyse med baggrund i Lars Løkke Rasmussens svar.
    Louise Windfeld-Høeberg og Mathias Bay Lynggaard er værter.
    Erik Weir har redigeret udsendelsen.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 50 min
    Orientering - 16. sep 2020

    Orientering - 16. sep 2020

    EU vil hæve sine klimaambitioner. EU-landene skal have reduceret deres CO-udledninger med mindst 55 procent (af udledningerne i 1990) i 2030, sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen i dag i sin store State-of-the-Union tale. Hidtil har målet været 40 procents reduktion. Den nye målsætning vækker glæde hos to EU-parlamentarikere, vi taler med, men også nogle insisterende spørgsmål.
    Mange kommuner ville ansætte flere pædagoger, hvis de kunne finde nogle. Men der er faktisk 11.000 pædagoger, som arbejder med noget andet. De skal bare hjem, skriver Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dag i Politiken. Vi har Mie Dalskov i studiet.
    Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, der blandt andet handler om mulige lovbrud, overvågning af danskere og samarbejde med den amerikanske overvågningstjeneste NSA, bliver ved med at vokse. Nu er spørgsmålet, om sagen hører hjemme i det offentlige rum eller om regeringen ved forsvarsminister Trine Bramsen skulle have sørget for, at den blev i det lukkede rum. Vi får et bud fra en forsker i efterretningstjenester.
    Marianne Skovlund og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 55 min
    Orientering - 15. sep 2020

    Orientering - 15. sep 2020

    For fjerde dag i træk er der flere end 300 corona-smittede - de fleste i hovedstadsområdet. Og derfor var det også hovedstaden, der var i centrum, da sundhedsminister Magnus Heunicke sammen med politi og en stribe styrelser ved middagstid holdt pressemøde og indførte nye restriktioner. Barer, caféer og restauranter i 17 hovedstadskommuner skal for eksempel fra torsdag og 14 dage frem lukke klokken 22. Derudover bliver der indført krav om, at stående gæster skal bære mundbind. De nye restriktioner kommer til at fylde en stor del af dagens Orientering.
    I sidste uge måtte forsikringsselskabet PFA bøje sig for en højesteretsdom, som afgjorde, at selskabet havde udbetalt en livsforsikring til den forkerte arving. Over en million kroner drejer det sig om. Nu er spørgsmålet om sagen breder sig itl andre pensionsselskaber. Det ser vi på i dag.
    Det er nok de færreste, som synes det er fedt at bo op ad en vej med gennemkørende biler og kø-trafik. Og særligt i storbyer er det et problem, at der er for meget gennemkørende trafik uden et lokalt formål. Her er "trafikøer" løsningen. Dm kan du også høre om.
    Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 50 min

Top Podcasts In News

Listeners Also Subscribed To

More by DR