58 episódios

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.

I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.

Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen.

Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til bilsnobberne@gmail.com. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster.

Velkommen til Bilsnobberne !

Bilsnobberne Stefan Kaas

    • Lazer

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.

I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.

Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen.

Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til bilsnobberne@gmail.com. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster.

Velkommen til Bilsnobberne !

    Bildesignere Nr. 5 - Giovanni Michelotti

    Bildesignere Nr. 5 - Giovanni Michelotti

    Giovanni Michelotti - Episode 5 af Bilsnobberne om Bildesignere ude nu!   Denne gang er det den meget produktive Giovanni Michelotti, der tages under kærlig behandling af podcastvært Stefan Kaas og hans medvært, Adam Estrup, bilpodcastverdens svar på Methusalem, og tidligere ejer af hele to elendige, men dog Michelotti designede biler.
    Michelotti bliver som mange andre født i Torino (der har en hel fødegang forbeholdt vordende bildesignere på den tid) i 1921. Som 28-årig stifter han sit eget designhus, ryger en hel masse smøger, og designer intet mindre end 1.200 biler, og bagefter ryger endnu flere smøger. Det er selvfølgelig imponerende, problemet er bare, er værterne enige om, at de fleste af bilerne ikke er særlig pæne.
    Michelottis claim-to-fame er i virkeligheden nok, at han pennede Triumph Spitfire, stod fadder til BMW’s Neue Klasse (altså den rigtige neue klasse) og tegnede den indiskutabelt smukkeste BMW nogensinde. (BMW E9 ifølge Adam, men værten mener nok at en E31 kan være kandidat til den titel?) Alt dette får denne episode til at lukke på en veritabel cliffhanger: Var det i virkeligheden Michelotti, der skabte Hofmeister-knækket? Og ikke BMWs legendariske designchef af samme navn?
    Podcasten om Giovanni Michelotti er endnu et afsnit i Bilsnobbernes auditive bilenclykopædi så lyt med, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen falder på, hvem Tom Tjaarda er, om Pininfarina overhovedet har tegnet en eneste Ferrari eller hvorfor Gandini var genial – i sine unge år i alle fald.
    Tak fordi I lytter med, liker, og kommenterer, det er vi altid uendelig glade for!  

    • 20 min
    Biler i Musik Vol. 2 #S07E05

    Biler i Musik Vol. 2 #S07E05

    Bilsnobbernes musikeksperter Thomas Nedergaard, aka. The Tops, Stefan Kaas og Mikkel Brodin og har været I studiet for at optage opfølgeren til den populære Biler i Musik. De tre spiller igen uddrag af en række sange for hinanden, og finder frem til hvilken bil, der indgår i sangen. Det er de så ret sjældent enige om, men formår dog – nogenlunde respektfuldt – at fornærme hinandens synspunkter.
    Som i første udgave af Biler i Musik er det altså ikke sange som Little Red Corvette, eller Pink Cadillac. Det er der ligesom ikke rigtig nogen udfordring i. De tre lægger fra land med überklassikeren “Satisfaction” – er det mon en hvid Volvo P1800, en trashy Morris Minor eller en hvid Jaguar E-type, Hvid er den i hvert fald. Og hvilken bil kører 94 i en hotelparkering i jagten efter mere coke i David Bowies ”Always crashing in the same car” – er det måske en BMW 528 eller en Aston Martin V8? Snakken runder også skolelærersegmentets yndlingsband Loveshops “På Viborgvej” er det mon en en MGB, en amerikaner Mustang, eller kan en Ferrari virkelig indgå i skolelærerock?
    Dagens musikalske højdepunkt, er der bred enighed om er, Lana Del Rays smukke Ride, men hvilken bil kører afsted gennem natten? Det og meget mere bliver du klog på i Biler i Musik Vol. 2. Tak fordi du lytter med! 
    Spilleliste Biler i Musik Vol. 2 (kan måske findes på Spotify og iMusic hvis Mikkel har lagt den ud) 
    (I Can´t Get no) Satisfaction – The Rolling StonesHvis din far gir dig lov – Kim LarsenCars and Girls – Prefab SproutThe Rascal – PhlakeNik & Jay (feat. Benjamin Hav) – TopGunnPå Viborgvej – Love ShopRide – Lana del ReyStan (feat. Dido) StanAlways crashing in the same car – David Bowie

    • 1h 3 min
    Bildesignere Nr. 4 - Bruno Sacco S07E04

    Bildesignere Nr. 4 - Bruno Sacco S07E04

    Dette fjerde afsnit bevæger vi os til Tyskland, men, næsten selvfølgeligt, er der en italiensk forbindelse, for handler om, Bruno Sacco. Italieneren der var designkaptajn hos Mercedes-Benz fra 1975 til 1999, og med en karriere bag sig der startede hos Mercedes-Benz helt tilbage fra 1958.
    Bruno har tillagt sig en ægte tysk seriøsitet, og er ikke den mest sprudlende taler, i dag er han en ligefrem nogle gange en vranten herre, der er sur over dørhåndtagene på sin private kongeblå Mercedes 560 SEC og en håndfuld af karrierens andre designkompromiser.
    Men det trækker på ingen måde ned hos Bilsnobberne, der uden forbehold hylder Sacco som skaberen af det moderne Mercedes Benz. Uden ham, havde Mercedes-Benz ikke den agtelse de nyder i dag. So ist es.
    Eneste grus i maskineriet i dagens afsnit er Stefan Kaas’ kærlighed til skrumlet W140 og medvært Adam Estrups (Aka. Bilsnobbernes svar på gravballemandens morfar) glæde ved den måske mest designsvage af alle SL modeller, nemlig den let hæslige R230.
    Lyt selv med og hør om Bruno Saccos flugt over alperne, hvorfor der ikke var plads til ham i designafdelingen pga. en franskmand der siden selv flygtede til BMW, og om det hele ikke bare var fordi han var kravlet i halmen hos en yppig tysk Fräulein.
    Podcasten om Bruno Sacco er endnu et afsnit i Bilsnobbernes audiotive enclykopædi. Den skal sikre, at du ikke længere risikerer at stå tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.
    Tak fordi I lytter med!

    • 29 min
    Bildesignere Nr. 3 - Pininfarina S07E03

    Bildesignere Nr. 3 - Pininfarina S07E03

    Dette afsnit handler om Pininfarina. Grundlæggeren, Battista Farina, er cirka to poser morgenbrød høj, hvilket giver ham kælenavnet Pinin. Han arbejder i sin storebrors karrosseriværksted – som alle gode italienere kunne de bukke radiatorer og dermed også bygge sportsvogne – og Pinin laver derefter sit eget designhus. Resten er historie, som man siger, og Pininfarina-logoet pryder mange biler, ikke mindst de dersens stejlende heste fra Modena. Men bilsnobberne bliver i dette afsnit let rystede; hverken Battista eller sønnen, Sergio, designer nogensinde en bil.
    Bilsnobberne har kastet sig ind i 2024 med en ambition om at frembringe den ultimative audiotive enclykopædi om bildesignere.
    Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor Marcello Gandini bare er et mulehår foran de fleste andre eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.
    Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere og -huse.
    Tak fordi I lytter med!

    • 32 min
    Bildesignere Nr. 2 - Marcello Gandini S07E02

    Bildesignere Nr. 2 - Marcello Gandini S07E02

    Dette andet afsnit om bildesignere handler om Marcello Gandini.
    Marcello vender som ung sin klassisk uddannede familie ryggen, opfinder den skæve baghjuludskæring – som han så bruger på stort set alle biler sidenhen – fra den pænt berømte Lamborghini Countach til Citroen BX og Maserati Quattroporte IV. Måske ender Gandini endda som stamfader til BMW’s kommende Neue Klasse. Altså ikke Neue klasse fra 60´erne, men den nye neue klasse, men bare rolig, den forklaring får du også i denne episode.
    For Bilsnobberne har kastet sig ind i 2024 med en ambition om at frembringe den ultimative audiotive enclykopædi om bildesignere.
    Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.
    Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere.
    Marcello Gandini døde 13. marts 2024, kort tid efter vi optog dette afsnit. Tak til mesteren og ære være hans minde.
    Tak fordi I lytter med !

    • 22 min
    Bildesignere Nr. 1 - Giorgetto Giugiaro S07E01

    Bildesignere Nr. 1 - Giorgetto Giugiaro S07E01

    Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi - Nr. 1 Giorgetto Giugiaro
    Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo. Eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er atsammenligne med et rockband.
    Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere.
    Vi planlægger at udgive en række, kortere, afsnit hver uge frem til sommerferien, som hver gang tager en bildesigner og hans værk op til en kærlig gennemgang.
    I dette afsnit Giorgetto Giugiaro, der har betaget mange med Ghibli, Golf og Esprit, men måske i virkeligheden mestendels er en forvokset origamifoldende japansk skoleelev.
    Og allerede i næste uge kan I høre om endnu en mester, nemlig Marcello Gandini.
    Tak fordi I lytter med!

    • 22 min

Top de podcasts em Lazer

Mais Coisa Menos Coisa
Ana e Daniel
N'A Caravana
Rita Ferro Alvim
CLOSE FRIENDS
Adri da Silva e Catarina Filipe
Duas é Demais
Mariana Azevedo e Carolina Maia
A Esperança Atrás do Muro
André Filipe Oliveira
O Caos. Equilibrado
Mariana Baptista

Talvez também goste

Graus Garage
Christian Grau
High on Cars - Podcast
High on Cars
Bilklubben
RadioPlay
Bilradio
Jyllands-Posten
Frigear
FDM
Formel 1 med Peter Nygaard og Felix Smith
RadioPlay