57 episódios

Improving comics culture since 2000

Radio Rackham Rackham

    • Arte

Improving comics culture since 2000

    Klassiker: Adèle Blanc-Sec

    Klassiker: Adèle Blanc-Sec

    KLASSIKER Jacques Tardi har netop afsluttet sin store serie om Adèle Blanc-Sec efter ti bind og 46 år. Vi kigger nærmere på en af den franske tegneseries mere besynderlige genreværker og dens rejse fra parisisk belle époque-horror med overtoner af parodi til excentrisk vaudeville.

    Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge har til lejligheden inviteret forfatter og mangeårig tegneseriekritiker Benni Bødker i studiet. Bødker, der har en længere stribe romaner og noveller i de fantastiske genrer bag sig, har flere gange huseret i Tardis baghave, ikke mindst i romanen Occidentens stjerne, om okkulte sammensværgelser i det tidlige tyvende århundredes Paris (Thorhauge har i øvrigt dekoreret omslaget). Den udbygges i Bødkers første arbejde som tegneserieforfatter, serien Homunculus, tegnet af Rune Ryberg.

    Sammen kigger vi tilbage på den unge Tardis genrebrydende arbejde i grænselandet mellem retro-science fiction, mareridtssurrealisme og grotesk humor, frem mod lanceringen af hans populære gennembrud Adèle og uhyret i 1976. Steampunk før der var noget der hed det, med en skarpt tegnet, feministisk præget protagonist.

    Tardis balancegang mellem kærligt fjolleri, intense skrækscenarier og indigneret historisk fiktion skabte en moderne klassiker, der alle dage var hans bedst sælgende arbejde, men med tiden blev en sidebeskæftigelse i en enorm produktion af alt fra krimi-versioneringer og socialkritisk samtidsfiktion til det emne, der mere end noget andet har defineret hans forfatterskab: Første verdenskrig.

    Nu har han så afsluttet serien om Adèle, som siden 1994 har udfoldet sig yderst sporadisk og i stigende grad excentrisk, med tiende og sidste bind, Babyen fra Buttes-Chaumont. Vi vurderer albummet og værket som helhed og forsøger at indkredse, hvad hans ærinde med serien var og blev. Et besynderligt hovedværk i europæisk tegneserie.

    • 1h 17 min
    Analyse: The Spirit - Ten Minutes

    Analyse: The Spirit - Ten Minutes

    ANALYSE Radio Rackham nærstuderer Spirit-historien “Ten Minutes” af Will Eisner og Jules Feiffer, blandt de mest mindeværdige episoder af den legendariske avistegneserie, der i sin godt tiårige levetid satte nye standarder for hvad en tegneserie kan fortælle, hvordan den gør og hvorfor den er sin egen kunstform.

    “Ten Minutes” blev oprindeligt publiceret i The Spirit Section 11 september 1949, mod slutningen i seriens absolutte storhedstid, ca. 1946-49, hvor Eisner med bl.a den unge Jules Feiffer (senere legendarisk tegner og forfatter i egen ret) viste verden hvad tegneserier kunne. The Spirit Section, i hvilken The Spirit havde udfoldet sig siden 1940 var et avistillæg med tegneserier produceret af Eisners tegnestue og solgt til aviser landet over. Det havde millioner af læsere.

    Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel læser historien billede for billede for at blive klog på, hvordan Eisner og Feiffer iscenesætter en lille skæbnesfortælling fra New Yorks lejekaserners slum: En bottle episode som det i dag hedder på TV, som udfolder sig i realtid—de ti minutter, det (cirka) tager at læse den, udfolder de ti sidste minutter i hovedpersonens Freddys liv. Kvasi-superhelten The Spirit, seriens angivelige hovedperson, optræder kun i margin.

    Læsningen af “Ten Minutes” giver anledning til en bredere diskussion af The Spirit, herunder Eisners litterære ambitioner og hvor godt—eller måske mangelfuldt—de indfries, herunder hans livslange optagethed at tidens natur og skæbnens rolle i vore liv. Udvalgte klassiske historier inddrages, ligesom paralleller trækkes til andre dele af Eisners livsværk og vi lokaliserer måske hans kunst et andet sted, end han selv havde forestillet sig.

    Læs selv med mens du lytter, “Ten Minutes” kan findes på dansk i Spirit nr. 4 eller i The Spirit Archives VOL 19 og endelig kan du også finde den på Radio Rackhams Instagram

    • 1h 48 min
    Status: Tegneserieåret 2022

    Status: Tegneserieåret 2022

    STATUS Tegneserieåret 2022 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også den nye netbårne mainstream, satiretegningens aktualitet og krise, samt den seneste pædofili-shitstorm fra Frankrig.

    Og ja, vi diskuterer selvfølgelig året der gik i den danske tegneseriekultur: det stigende hjemlige udbud af tegneserier for børn og unge, herunder ikke mindst tilbagekomsten af manga på dansk; den dynamiske fremkomst af små ildsjæleforlag, samt ikke mindst kulturen på græsrodsområdet—alt fra Zinefest og Copenhagen Comics til Pingprisen og Copenhell Comics vendes.

    Og vi har inviteret til nytårskur: studiet bugner formelig af kapaciteter! Med os har vi således Mads Bluhm, mangeårig tegneserieaktivist og for nuværende projektleder for Pingprisen, nørdkonsulent for Copenhell, podcaster på Tosset med tegneserier, samt ikke mindst tiårsjubilar som organisator på Bogforum Comics. Vi har også koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, samt litteraturformidlere og kritikere ved Politiken Ida Dybdal og Felix Rothstein. Tegner Stine Spedsbjerg måtte desværre melde afbud, så hende savnede vi enormt!

    Dertil kommer gæsteoptrædender af serieskaberne Christine Reinwald samt Heidi Holmeå og Cecilie Maintz Thorsen alias Nat og Q fra Snackbag Studios og satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri. Dertil kommer manden og myten Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og multitalenterne Sandra Sundquist og Anders Fjølvar, der udover selv at skabe tegneserier er hovedorganisatorer på Zinefest, nu både i Blågården og Odense samt, for sidstnævntes vedkommende, leder af forlaget Afkom.

    Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Jam Adens Åndemaner-trilogi, Kate Beatons Ducks, Thit Bitschs Den lille djævel, Steve Brodners Living and Dying in America, Jordan Cranes Keeping Two, Julie Doucets Time Zone J, Nick Drnasos Acting Class, Al Ewing og Javier Rodriguez’ Defenders Beyond, Liana Fincks instragram-serier, Tatsuki Fujimotos Chainsaw Man, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Greg Smallwoods Human Target samt førnævnte og Phil Hesters Gotham Year One, KPs Fairmeadow, Lars Kramhøfts Byens lys, Christine Lykkes Frisører i farver, Christian Skovgaards Efter København, S.I.U.'s Tower of God, Stinestregens Vox Populi, Sandra Sundquists Usikker selvudlært ikke-kunstner, Skottie Young og Humberto Ramos’ Strange Academy, Connor Willumsens Gray Greene, George Wylesols 2120, Chip Zdarsky og Carmine Di Giandomenicos Batman: The Night og Christoffer Zielers B’læst. Nåja, Charlie Hebdos seneste bredside mod Irans mullaher, samt de seneste udgaver af Svikmøllen og Cirkusrevyen kommer vi også ind på!

    Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2023!

    • 2 horas 9 min
    Klassiker: Born Again

    Klassiker: Born Again

    KLASSIKER Frank Miller og David Mazzucchelli signerede i 1985–86 deres julemirakel med Daredevil: Born Again. Radio Rackham bringer dig ind i det nye år med historien om Matt Murdocks og Karen Pages spirituelle genfødsel: en bittersød hyldest til hverdagens forfald, der på sin vis markerer superheltens endeligt.
    Wivel, Thorhauge og Storm gæstes af forfatter og dramatiker Jokum Rohde, der med behørig passion udlægger sin tolkning af den djævleklædte selvtægtshelt Daredevils galskab, ultravoldens kaos og den indre nødvendighed, der karakteriserer Miller og Mazzucchellis uperfekte arbejde på serien og måske gør den mere vedkommende end deres efterfølgende mesterværk, Batman: Year One (1987).

    Daredevil: Born Again blev oprindeligt bragt som føljeton i Daredevil 277–231. Som Rohde forklarer var den kulminationen på en længere historie, der strækker sig helt tilbage til de tidligste Daredevil-hæfter af Stan Lee, Bill Everett, Joe Orlando og Wally Wood fra debuten i 1964 og frem, men i ganske særlig grad foregribes af Millers første run på serien fra 1979–83 og forbilledet Denny O’Neill’s underkendte, efterfølgende bidrag.

    Vi diskuterer Mazzucchellis helt særlige, stoflige tilgang til skildringen af New York og de følelsesmæssige, han bibringer Millers manuskript, men negligerer i skyndingen desværre Christie Scheeles og Richmond Lewis’ sanselige og til tider ekspressive farvelægning. Og så kigger vi på, hvorledes Miller her knæsatte Daredevil som den første eksplicit religiøse superhelt, iscenesat i en fortælling med åbenlyst kristne overtoner, der tilføjer Julens djævleuddrivelse Påskens genopstandelsesmotiv og ender med at erklære helten for Guds spydspids på Jorden.

    Vi kigger på Millers komplicerede og ikke uproblematiske kvindesyn, hans ambivalente politiske overbevisning et sted mellem liberal og fascistisk dyrkelse af individet, og mellem et reaktionært kultursyn og en progressiv imperialisme- og kapitalismekritik. Et afsnit med masser af vitaminer og endnu mere entusiasme. Snyd ikke dig selv for dette nytårsbrag af en udsendelse.

    Godt nytår!

    • 1h 16 min
    Anmeldelse: Jim Woodring

    Anmeldelse: Jim Woodring

    I 2012 begik Jim Woodring en alvorlig fejl. Han gav sin uudgrundelige cartoonfigur Frank en mage. Det skulle han ikke have gjort. Pludselig var han afskåret fra The Unifactor – den okkulte instans, der tildeler ham hans magisk-symbolske historier. Han gjorde det eneste, han kunne: han tegnede sig ud af det i håb om at genoprette balancen.

    Radio Rackham i form af Thomas Thorhauge, Frederik Storm og Matthias Wivel kigger nærmere på den amerikanske serieskabers nyligt udkomne storværk One Beautiful Spring Day, som er en slags bodsarbejde for den selverklæret visionære serieskaber. En tegneserie, der søger kosmisk balance. Lykkes det?

    One Beautiful Spring Day er i udgangspunktet en opsamling af Woodrings tre tidligere bøger om Frank: Congress of Animals (2011), Fran (2013) og Poochytown (2018). Det var i førstnævnte, at Frank mødte sin mage Fran, efter Woodrings eget udsagn første gang han bevidst havde påtvunget Frank-historierne sine egne ønsker. Det begyndte allerede at vise sig skæbnesvangert for hans univers i opfølgeren Fran, og i Poochytown forsøgte han at skrue tiden tilbage og genetablere det status quo, der er så afgørende for hans sureelle univers.

    Det lykkes ikke, for der opstod straks nye problemer og han var stadig ikke i pagt med The Unifactor. Han tegnede derfor hundrede nye sider til og skabte en rammefortælling, der omslutter de tre bind i One Beautiful Spring Day. Det lader til at have virket, men nu er han til gengæld måske endegyldigt færdig med den figur, der mere end nogen anden har defineret hans karriere.

    Vi ser på, hvad det er der gør Woodrings tegneserier så unikke og vi mindes i den sammenhæng vores egne oplevelser med at udgive en af hans tidlige, mesterlige Frank-historier i bogen Forandringstegn i 2004. Lyt med og få del i de indsigter, vi måtte have, i en af de mest dragende tegneserieverdener nogensinde.

    • 52 min
    Interview: Tegnerne taler

    Interview: Tegnerne taler

    TEGNERNE TALER Radio Rackhams Thomas Thorhauge var heldig at fange Bogforum Comics-scenens fjerde og sidste sæde i den store tegner-samtale med Maren Uthaug, Stine Spedsbjerg og Gitte Skov, som hermed transmitteres i nærværende podcast.

    Diskussionen er rammesat af spørgsmål, der undervejs fiskes op af en bowlerhat, og kommer omkring både intime og kontroversielle hjørner - må humor virkelig ikke sparke nedad? Hvordan håndterer man som tegner krænkelsesparathed? Hvordan har tegnerscenen ændret sig de sidste fem år? Hvad er ‘doven flid’? Og hvordan oplevede Stine Spedsbjerg den bratte lukning af hendes Politiken-vinder ‘Vox Populi’?

    Maren Uthaug tegner på 10. år ‘Ting, jeg gjorde’ i Politiken, hvor Thomas Thorhauge har tegnet siden 2009, i øjeblikket med den ordløse Mood. Stine Spedsbjerg har stor succes med bøgerne ‘Det bliver et langt liv’ og serien om ‘Myntes dagbog’. Gitte Skov begyndte sin karriere som bladtegner i Aktuelt og har i mange år præget Weekendavisen med sin syleskarpe pen.

    Lyt med når nogle af landets dygtigste og mest erfarne tegnere diskuterer deres metier.

    • 51 min

Top de podcasts em Arte

Expresso
Expresso
Mariana Alvim
Antena3 - RTP
Observador
Teatro Nacional D. Maria II

Talvez também goste

Tosset med tegneserier
Marvel-Morten og Kim Helt
DR
Samlerne-podcast af Christian Monggaard
Han Duo
Jakob Stegelmann