Efter voldtægten Politiken

Både Trine Svensson og Emilie Riddersholm beskriver deres møde med retssystemet som lige så traumatiserende som selve oplevelsen af at blive voldtaget. I andet afsnit af 'Efter Voldtægten' fortæller de, hvad de oplevede fra anklagemyndigheden besluttet at tage deres sig rette, til afgørelserne falder – først i byretten, så i landsretten. Selv om den ene sag endte i dom og den anden i frifindelse, er kvinderne enige om, at forløbet har været unødigt langtrukket og hårdt. Det, håber de, vil blive bedre med en samtykkebaseret voldtægtslovgivning.

»Hvad havde du på? Anmelder du, fordi fortryder, du har været din kæreste utro? Ved du godt, at du godt, at du ødelægger hans liv ved at anmelde?«  I andet afsnit af 'Efter Voldtægten' fortæller to kvinder om deres oplevelser med at anmelde en voldtægt, og om de spørgsmål de blev mødt med hos politiet. Journalist Renna Rose Agger undersøger også, hvorfor politiet stiller den type spørgsmål, og om de overhovedet må gøre det.

Trine Svensson blev voldtaget af sin daværende kæreste i 2017. Den nat blev hun en del af en statistik, som viser, at mindst 6.700 danske kvinder hvert år udsættes for voldtægt og voldtægtsforsøg. Det er 18 kvinder om dagen. Lige nu arbejder regeringen på at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning. I første afsnit forsøger journalist Renna Agger gennem Trines voldtægtshistorie at forstå, hvad det vil betyde. For ofre og for gerningspersoner