12 episodes

Højskolesangbogen er i evig fornyelse, og i år 2020 er det blevet tid til den 19. udgave, som er blevet masser af nye sange rigere. De nye elever i klassen fortjener selvfølgelig en ordentlig præsentation, og det får 10 af dem i podcasten “For 19. gang de sang”.

Lyt med, når de to værter, Mikkel og Mikkel, taler med forfattere, komponister og eksperter på lidt af hvert, og hvor hvert afsnit handler om én sang under ét tema.

For 19. gang de sang Højskolerne

    • Music

Højskolesangbogen er i evig fornyelse, og i år 2020 er det blevet tid til den 19. udgave, som er blevet masser af nye sange rigere. De nye elever i klassen fortjener selvfølgelig en ordentlig præsentation, og det får 10 af dem i podcasten “For 19. gang de sang”.

Lyt med, når de to værter, Mikkel og Mikkel, taler med forfattere, komponister og eksperter på lidt af hvert, og hvor hvert afsnit handler om én sang under ét tema.

    EKSTRAAFSNIT: Fællessange som samfundskritik | Velfærdsdødedansen | Ursula Andkjær Olsen

    EKSTRAAFSNIT: Fællessange som samfundskritik | Velfærdsdødedansen | Ursula Andkjær Olsen

    Man skal ikke bladre særlig langt i Højskolesangbogen for at finde ud af, at sangene ikke blot kredser om solopgange, stokroser og storke på træk. Flere af sangene har en kritisk røst og rejser nogle alvorlige spørgsmål til det bestående samfund. Med udgangspunkt i nr. 502 ’Velfærdsdødedansen’ lytter vi til højskolesangbogens kritiske stemme. Afsnittet er optaget i forbindelse med Testrup Højskoles Forårsweekend, hvor nye og gamle elever mødtes virtuelt for at lave højskole sammen.

    Medvirkende: Ursula Andkjær Olsen (forfatter), Marianne Søgaard (komponist) og Jørgen Carlsen (Formand for højskolesangbogsudvalget)

    Musik: Velfærdsdødedansen (Marianne Søgaard/Ursula Andkjær Olsen)

    • 37 min
    Vintersange uden sne | Januar puster sin rastløse vilje | Stine Pilgaard og Lasse Skovgaard

    Vintersange uden sne | Januar puster sin rastløse vilje | Stine Pilgaard og Lasse Skovgaard

    Vinteren er kold og grå. I denne årstid sænker overskuddet sig i Danmark i takt med døgnets vigende lyse timer, og mange kryber i hi. Og nu har vinteren knap sne længere. Men vi kan blandt andet varme os ved fællessangen, siger en psykolog.

    Fra sang nr. 227 til nr. 375 går året sin gang i Højskolesangbogen. Fra advent til det sene efterår. Alle de klassiske vintersange handler nærmest om sne, men nu er der blevet skrevet én uden. Altså næsten. Hvad det handler om, og hvordan hele året lyder i Højskolesangbogen runder dette sidste afsnit af med.

    Medvirkende: Stine Pilgaard (forfatter), Lasse Skovgaard (komponist), Anne Odgaard (medlem af højskolesangbogsudvalget) og Morten Saxtorff Andreasen (psykolog)

    Musik: Januar puster sin rastløse vilje (Lasse Skovgaard/Stine Pilgaard), Sneflokke kommer vrimlende (Bülow/Kristiansen)

    • 40 min
    Nye salmer | Hold da op! Hvad sker der her? | Iben Krogsdal og Kristian Bisgaard

    Nye salmer | Hold da op! Hvad sker der her? | Iben Krogsdal og Kristian Bisgaard

    Der sker alt muligt i dette afsnits sang – så meget, at der måtte en fremmed taktart på bane for komponisten. Men der sker også en masse for forfatteren, der har fået hele 10 sange eller salmer optaget i Højskolesangbogen.

    Salmerne har altid optaget en stor plads i Højskolesangbogen, og det er ikke anderledes nu i 19. udgave. Men for det skal fornyerne af traditionen også takkes. Salmerne står for åndelighed og nogle af livets helt store spørgsmål, som vi ikke lige foreløbig bliver færdige med at tænke over. Heller ikke, mens vi synger.

    Medvirkende: Iben Krogsdal (salmedigter), Kristian Bisgaard (komponist og kirkemusiker), Henrik Marstal (medredaktør af Kirkesangbogen) og Mathias Hammer (medlem af højskolesangbogsudvalget)

    Musik: Hold da op! Hvad sker der her? (Kristian Bisgaard/Iben Krogsdal) og Påskeblomst! Hvad vil du her? (Trio Before)

    • 41 min
    Sange til ungdommen | Gi’ os lyset tilbage | Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring

    Sange til ungdommen | Gi’ os lyset tilbage | Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring

    Højskolesangbogen har ingen alder. Der bliver gjort meget ud af, at den skal være tidssvarende, og vi synger stadigvæk både gamle og nye sange fra den. Men er den særligt ungdommelig? Dette afsnit tager et tema op, der afspejles i et nyt register i den 19. udgave, nemlig Høj- og efterskoleliv, for sangbogen er også de unges.

    Men hvordan lyder ungdom i en gammel sangtradition? Skriver generationerne selv deres egne sange bedst, eller kan en ældre autoritet trænge ind i hjerterne og hjernerne hos de unge? Dette afsnit går blandt andet til målgruppen efter svar.

    Medvirkende: Per Krøis Kjærsgaard (sangskriver og efterskoleforstander), Rasmus Skov Borring (komponist og fællessangsformidler), Jørgen Carlsen (formand for højskolesangbogsudvalget) samt Annika, Ella, Linus og Thea (efterskoleelever)

    Musik: Gi’ os lyset tilbage (Rasmus Skov Borring/Per Krøis Kjærsgaard) og Gi’ dem himlen tilbage (Duo Kjær/Lindgren)

    • 40 min
    Aftensange | Så, min sol, gå bare ned | Suzanne Brøgger og Katrine Muff Enevoldsen

    Aftensange | Så, min sol, gå bare ned | Suzanne Brøgger og Katrine Muff Enevoldsen

    Afsnit 7: Aftensange | Så, min sol, gå bare ned | Suzanne Brøgger og Katrine Muff Enevoldsen

    Når det bliver aften, kan man ærgre sig, hvis man ikke nåede det, man ville. Især hvis der er tale om livets aften. Men natten kan også være trøstende og helende og sætter en naturlig grænse for, hvor mange af dagens – eller livets – strabadser vi skal udholde.

    Sangen i dette afsnit siger tak til natten, fordi den befrier. Men traditionelt har aftensangen sagt tak for dagen, der er gået, og dens muligheder. Forfatteren mener nemlig, det er vigtigt at kunne sige pyt og vaske tavlen ren. Og så jager hun selv sine plageånder bort med sang.

    Medvirkende: Suzanne Brøgger (forfatter), Katrine Muff Enevoldsen (komponist, sanger), Erik Aksel Nielsen (litteraturhistoriker) og Mathias Hammer (medlem af højskolesangbogsudvalget)

    Musik: ‘Så, min sol, gå bare ned’ (Katrine Muff/Suzanne Brøgger) og ‘Stille, hjerte, sol går ned’ (Nikolaj Hess)

    • 39 min
    Sange fra popkulturen | Kys det nu (det satans liv) | Steffen Brandt

    Sange fra popkulturen | Kys det nu (det satans liv) | Steffen Brandt

    Det er nok meget få sange, der skrives med det formål kun at blive optaget i Højskolesangbogen, men mange kan siges at blive til inden for den tradition og kultur, der omgærder bogen. Det er bare ikke kun herfra, den optager nye sange.

    Fra popkulturen hentes også mange sange, som lægger op til en anden form for fællessang - ofte frataget både noden og klaveret. Og når folkelighed blandt andet er et sigte med sangbogen, hører radiohit og festival-yndlinge vel også til. De skal for højskolesangbogsudvalget bare have den rigtige dybde. Og det har bandet tv·2 eksempelvis.

    Medvirkende: Steffen Brandt (sanger, sangskriver), Else Mathiassen (medlem af udvalget for Den Folkelige Sangs Pris i 2016) og Søren Launbjerg (medlem af højskolesangbogsudvalget)

    Musik: ‘Kys det nu (det satans liv)’ (tv·2)

    • 41 min

Top Podcasts In Music

The Joe Budden Podcast
The Joe Budden Network
R&B Money
The Black Effect and iHeartPodcasts
Dissect
The Ringer
The Story of Classical
Apple Music
DISGRACELAND
Double Elvis Productions
Drink Champs
Interval Presents