11 episodes

MEDSKABER er en podcast om samskabelse i kreative processer. Den er skabt af Marie Tourell Søderberg og Sofie Alhøj, der begge er uddannede skuespillere. På papiret er de ”udøvende kunstnere”. Men i denne podcast undersøger de, hvordan de med deres faglighed kan blive mere medskabende end udøvende, og går på opdagelse i, hvad der skal til for at medskabelse kan opstå i praksis.
Undervejs møder de forskellige aktører, der alle arbejder bevidst med medskabelse, og beder hver person om at bidrage med ét godt råd, der kan blive en del af en MANUAL TIL MEDSKABELSE.

MEDSKABER Marie Tourell Søderberg

    • Arts

MEDSKABER er en podcast om samskabelse i kreative processer. Den er skabt af Marie Tourell Søderberg og Sofie Alhøj, der begge er uddannede skuespillere. På papiret er de ”udøvende kunstnere”. Men i denne podcast undersøger de, hvordan de med deres faglighed kan blive mere medskabende end udøvende, og går på opdagelse i, hvad der skal til for at medskabelse kan opstå i praksis.
Undervejs møder de forskellige aktører, der alle arbejder bevidst med medskabelse, og beder hver person om at bidrage med ét godt råd, der kan blive en del af en MANUAL TIL MEDSKABELSE.

    MEDSKABER #08 - Søren Peter Langkjær Boysen - Vær selvsikker nok til at turde være usikker

    MEDSKABER #08 - Søren Peter Langkjær Boysen - Vær selvsikker nok til at turde være usikker

    I dette afsnit af MEDSKABER møder vi filminstruktør Søren Peter Langkjær Boysen.

    Hans film Det Store Glitch / Paradisets børn vandt en Robert for bedste Børne og Ungdomsfilm 2024. 

    Søren Peter gæster MEDSKABER, fordi han har udviklet filmen i tæt samarbejde med skuespillerne, som spiller en larger than life udgave af sig selv. Filmen, som blev lavet for meget få milder, blev til på baggrund af at alle måtte arbejde gratis, men til gengæld tilbyder han skuespillerne, at de må opfinde fortællingen med ham. Søren Peter skriver i et essay om filmen at:

    "Jeg begynder med at sige, at rollen er deres, hvis de vil have den, og herefter indsamler jeg deres ønsker og drømme om den film, vi skal lave sammen, og jeg gør det til en regel for mig selv, at jo more åndsvage og ved siden af, jeg synes deres idéer er, jo mere alvorligt skal jeg tage dem. Jeg tænker filmen som et økosystem, et rhizom, et vildtvoksende rod-net, der er i vekselvirkning med den virkelighed, den er indlejret i. Det er ikke så meget mig, der ”bestemmer”, som det er mig, der sørger for at mine medskaberes ønsker slår rødder i verden.

    "Første take i hver scene er uden arrangementsprøve, vi går bare direkte i gang med at optage. Jeg prøver at skabe en stemning af, at ingen kan gøre noget galt. Det skal være en film - som Wenders skriver - »som man ryster ud af ærmet. « Optagelserne skal være lette og legende. Ofte er optagedagene bare fem-seks timer lange. Vi gør alt, hvad vi kan, for at opsøge heldet."

    Udover at tale om hvad medskabernes bidrag har gjort for filmen, taler vi også om den særlige lederskabskvalitet det er, at have en åbenhed i forhold til ens frygt, usikkerhed og drømme - og dele den. Og om hvordan netop den åbenhed muliggør at folk omkring instruktøren kan bidrage, samskabe og opleve samhørighedsfølelsen af at skabe noget sammen.

    Søren Peter er uddannet fra Super16 og derudover er han bachelor i Film- og Medievidenskab og har en kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling.

    Velkommen til MEDSKABER.

    • 40 min
    MEDSKABER #07 - Karin Worsøe - Hvordan folder vi det sansende rum mere ud?

    MEDSKABER #07 - Karin Worsøe - Hvordan folder vi det sansende rum mere ud?

    I dette afsnit af Medskaber skal vi møde Karin Worsøe. Karin driver sin egen konsulentvirksomhed og arbejder bl.a. på Den Danske Filmskole. Hun er kunstnerisk udviklingskonsulent i kreative processer og arbejder med forfattere og instruktører - både indenfor fiktion og dokumentar - altså primært med den skabende kunstners proces. 

    Her taler vi med hende om at, hvordan vi som udøvende kunstnere kan udvide rummet vi arbejder sansende i. Om hvad det vil sige at finde sin egen vej og metode, og om hvad der sker af gode ting med øjeblikkets intelligens, når vi stopper med at lave lektier.

    Karin har mere end 18 års erfaring med undervisning i den kreative proces. Udover 13 år som fuldtidsfaglærer på Den Danske Filmskole har Karin undervist på Rytmisk Musikkonservatorium, Kunstakademiet, Arkitekt- og Designskolen, Kunst- og Filmhøjskoler og diverse film- og TV-produktionsselskaber. I dag driver og ejer hun firmaet ZEROPOINT – kunsten at være sig selv.

    • 54 min
    MEDSKABER #06 - Lars Geer Hammershøj og Christina Rosendahl - Rosendahl metoden

    MEDSKABER #06 - Lars Geer Hammershøj og Christina Rosendahl - Rosendahl metoden

    I dette afsnit af medskaber skal vi møde filminstruktør Christina Rosendahl og forsker Lars Geer Hammershøj, som er igang med en KUV på filmskolen. De har udviklet Rosendahlmetoden, som er et samskabelsesritual, der udover at inddrage a-funktionerne i den kunstneriske skabelsesproces, også bidrager til en mere legende, sjov og kreativ proces. 

    Lars forsker i bl.a. samskabelse, leg, kreativitet og innovation og han undersøger de affektive processer ved samskabelse - altså hvilke følelser det fremkalder i os når vi skaber sammen. 

    ‘Når man samskaber så får man bedre og vildere ideer, og bedre relationer i forhold til dem man skaber sammen med.’

    ‘Leg er ligesom den oprindelige måde at samskabe på. Men leg fungerer kun hvis du er åben.’

    'Stop meningsfesten! Meningerne kan bremse den gode leg!  Det handler ikke nødvendigvis om at sige ja, men mere om at tilbageholde sit nej. For så får vi pludselig en åbenhed i vores samvær - og det er herigennem noget kan udvikle sig.'

    ‘Hvis man vil lede er det også vigtigt at folk vil ledes. Og jeg tror at grunden til at mit hold gerne vil ledes er, at jeg afleverer mit mandat engang imellem.’



    Til manualen:

    “Det vigtigste i samskabelse er, at man forholder sig åbent til det, man samskaber om, og til dem, man samskaber med."  

    “Faktisk er der heri fire aspekter af samskabelse:

    - At forholde sig åbent ved at se bort fra eksisterende forventninger, planer, mål og rutiner (facilitereret af metoden).

    - At forholde sig åbent ved at være opmærksom på, hvad der sker i situationen (faciliteret af metoden).

    - At forholde sig åbent ved at lytte til andres og egne idéer, impulser, ytringer og perspektiver (samskabende forholdelsesmåde).

    - At forholde sig åbent ved at lytte til egne og andres intuition og fornemme, hvad der synes sjovt, interessant eller rammende en erfaring (samskabende forholdelsesmåde).”



    Legekunst: ⁠https://legekunst.nu⁠

    Rosendahl metoden: ⁠https://www.filmskolen.dk/forskning/rosendahl-metoden⁠

    John Cleese tale: ⁠https://youtu.be/Pb5oIIPO62g?si=dRGVLBq_7GhuX8YP⁠

    • 1 hr 3 min
    MEDSKABER #05 - Barbara Houseman - The actor is our ressource

    MEDSKABER #05 - Barbara Houseman - The actor is our ressource

    I dette afsnit skal vi møde Barbara Houseman. Jeg mødte Barbara på et kursus her i Danmark, og særligt hendes tilgang til skuespilleren som en ressource gjorde dybt indtryk på mig. Barbara arbejder særligt med at få skuespilleren til at finde frihed gennem pleasure and playfulness, og derfor var det så oplagt at spørge, om hun havde lyst til at dele sine perspektiver med os. 

    Barbara har mere en 40 års erfaring som voice-coach og instruktør. Hun har arbejdet for Royal Shakespeare Company I 6 år, hvorefter hun blev Associate Director på teatret The Young Vic.

    Herefter har hun været freelance og arbejdet med mange forestillinger i West End, samtidig med at hun har haft egne projekter som instruktør. Hun underviser over hele verden, og har mange workshops i Finland, Danmark, Norge, Sverige og Island. Læs mere herunder:

    https://barbarahouseman.com



    Approach

    Barbara works in a highly flexible and creative way to match the individual needs and style of each client.

    Her approach is based around ‘kind rigour’. Always positive, while stretching each client to their full potential.

    Her breadth of knowledge and practice - not only in voice, text and performance but also as a director and in teaching mindfulness, self compassion, shifting limiting beliefs and practicing energy work - allow her to work holistically with her clients.

    Du kan finde noter og guldkorn på vores instagram:

    https://www.instagram.com/medskaber/

    og du kan altid sende os en mail på

    medskaber@gmail.com

    hvis du har reflektioner du har lyst til at dele med os.

    • 39 min
    MEDSKABER #04 - Christine Albeck Børge - Lyt til værket, get out of the way!

    MEDSKABER #04 - Christine Albeck Børge - Lyt til værket, get out of the way!

    Christine Albeck Børge har været fast i skuespillerensemblet på Mungo park teater i Allerød i otte år, og har derudover spillet et hav af forestillinger rundt om i landet og på film og TV de sidste tyve år.

    Hun var kunstnerisk og administrativ leder af den eksperimenterende scene Mungo LAB på Mungo Park teater i en periode på fem år.

    I 2020 instruerede hun dokumentarfilmen Livet mens vi dør produceret (produceret af Klassefilm og DR.)

    Vi møder Christine til en snak om hendes proces med foretillingen Gertrud Svarer Igen på Husets teater. En forestillingen hvor hun vitterligt var mere end medskabende! For har det mon indvirkning på skuespillerens evne til at være medskabende, når man har en skabende praksis ved siden af sin udøvende?

     https://www.husetsteater.dk/gertrud-svarer-igen/

    "For mig at se er en kunstnerisk proces altid en samskabelse imellem alle involverede. Jeg er optaget af hvordan hver enkelt forestående opgave indeholder en slags præmis, som faciliterer hvordan jeg skal indgå i medskabelsen. Det ændrer sig fra gang til gang, hvad jeg skal gøre for at udfylde min medskaber-rolle, og når det lykkedes mig at lytte rigtigt efter og lade mig føre af værkets og opgavens iboende præmisser, bliver det altid et lykkeligt samarbejde. Når det modsatte sker og mine forventninger ikke er afstemt med det som foreligger, bliver der altid noget værre lort. Dette er min tilgang til alle opgaver, uanset om det er som instruktør, skuespiller eller kunstnerisk leder."

    - Christine Albeck Børge

    • 1 hr 8 min
    MEDSKABER #03 - Christine Gaski - Fra Groan Zone til Grow Zone

    MEDSKABER #03 - Christine Gaski - Fra Groan Zone til Grow Zone

    I dette afsnit skal vi snakke med skuespiller Christine Gaski, som pt er igang med at tage en efteruddannelse i Film og Scenekunstnerisk ledelse. Christine har årelang erfaring som skuespiller og har været igennem et væld af kreative processer. 

    Vi taler om processens groan zone - og om, pr default, at komme til at vægte den gode stemning højere end forestillinges vision - og hvordan det kan udviske potentialet, så man misser muligheden for at gøre GROAN ZONE TIL GROW ZONE. 

    For - Hvilke værdier sætter du egentlig højest når du møder ind i prøverummet? Og hvilke værdier ville du egentlig gerne vægte når du møder ind i prøverummet?

    Afsnittet er blevet til som en reflektion over podcastens to første afsnit, og refererer derfor tilbage til noget der er blevet sagt der. Så hvis du ikke har hørt de to første afsnit endnu, kan du med fordel gå tilbage og lytte. 



    Har du input, perspektiver, erfaringer eller andet du har lyst til at dele med os så gå ind på podcastens instagram @medskaber, eller skriv os en mail på medskaberpodcast@gmail.com

    • 52 min

Top Podcasts In Arts

Fresh Air
NPR
The Moth
The Moth
99% Invisible
Roman Mars
Snap Judgment Presents: Spooked
Snap Judgment
The Magnus Archives
Rusty Quill
The Book Review
The New York Times

You Might Also Like

Genstart
DR
Third Ear
Third Ear
Sørine & Livskraften
Kristeligt Dagblad
Damerne først
DR