8 episodes

Noget om NHL er en podcast om verdens bedste ishockeyliga. Her taler jeg, Frederik Lindved, med danske spillere om jagten på en karriere i NHL.

Noget om NHL Frederik Lindved

    • Sports
    • 5.0 • 2 Ratings

Noget om NHL er en podcast om verdens bedste ishockeyliga. Her taler jeg, Frederik Lindved, med danske spillere om jagten på en karriere i NHL.

    Episode 8: Patrick Russell

    Episode 8: Patrick Russell

    Patrick Russell har slidt sig vej til verdens bedste ishockeyliga. Han blev aldrig draftet, har ikke spillet i de største juniorligaer, og forventningerne har måske ikke ligefrem peget i retning af NHL.
    Alligevel blev han i november 2018 den 12. dansker nogensinde til at få debut i verdens bedste liga, og i denne episode fortæller han om sin noget anderledes vej til NHL-drømmen. Fra sin opvækst i Gentofte, nogle hårde år i Sverige og til en lang kamp op gennem det amerikanske hockeysystem.
    Selv kalder Patrick Russell det en af sine bedste beslutninger i karrieren at spille collegehockey i USA, og han vil gerne inspirere flere unge danskere til at tage springet over Atlanten.
    Vi får også lige vendt, om der er plads til at drikke kolde øl om sommeren, hvordan han holder træningen ved lige, når den står på ferie i Danmark, og så kan vi selvfølgelig ikke komme uden om Connor McDavid. Den bedste spiller i verden, der nu er blevet Russells holdkammerat i Edmonton Oilers.
    God fornøjelse!

    • 1 hr
    Episode 7: VM-special med Sebastian Dahm og Jesper Jensen

    Episode 7: VM-special med Sebastian Dahm og Jesper Jensen

    Nu er det næsten VM-tid!
    Sebastian Dahm og Jesper Jensen tager os med indenfor i landsholdslejren, hvor vi bager op til den kommende slutrunde i denne VM-special.
    Vi vender den nye landstræner Heinz Ehlers, der allerede har skruet op for ambitionsniveauet på landsholdet. Og har indført en ny spillestil, hvor Danmark i højere grad skal dominere kampene.
    Og skal Danmark så i kvartfinalen? Det er i hvert fald ambitionen, så Dahm og Jensen udpeger, hvor sejrene - og overraskelserne - skal findes i en spændende gruppe, der blandt andre indeholder værtsnationen Slovakiet.
    Og til slut diskuterer vi fremtiden for Sebastian Dahm og Jesper Jensen, der begge er på jagt efter ny kontrakt - og måske endda ny klub. Og her skal løsningen åbenbart findes i drengenes kolonihaver, hvor der bliver lagt fælles fremtidsplaner...
    God fornøjelse!

    • 41 min
    Episode 6: Lars Eller - del 2

    Episode 6: Lars Eller - del 2

    Hvordan kan man miste spilleglæden, når man samtidig udlever drømmen i verdens bedste ishockeyliga?
    Det vender Lars Eller og jeg i denne udgave af Noget om NHL.
    Vi taler også om at score i sin NHL-debut, om at blive headhuntet til et hold med vinderambitioner, og så deler Lars Eller sine tanker om fremtiden.
    Og så er der selvfølgelig den levende legende, der drikker sodavand under kampene og elsker store pastaretter. Lars Eller har taget et par gode historier med om sin holdkammerat Alexander Ovechkin.
    God fornøjelse!

    • 59 min
    Episode 5: Lars Eller - del 1

    Episode 5: Lars Eller - del 1

    Lars Eller skød sig ind i hockeyhistorien, da han som den første dansker nogensinde kunne løfte Stanley Cup-trofæet i sommeren 2018. En triumf han endda sikrede sin klub Washington Capitals ved at score det afgørende mål.
    Jeg besøger Lars Eller i Washington for at tale slutspilssucces, hyldest og champagne. Vi vender opvæksten i Rødovre, hvor det regnede med guldmedaljer, tiden i svenske Frölunda og kaptajn Alexander Ovechkin, der næsten kidnappede Stanley Cup-trofæet.
    Og så får jeg svar på, om Lars Eller en dag skal være den første danske træner i NHL.
    Alt sammen i den første af to dele af Noget om NHL med Lars Eller.
    God fornøjelse!

    • 45 min
    Episode 4: Malte Setkov

    Episode 4: Malte Setkov

    Malte Setkov er et rigtig godt bud på en kommende NHL-spiller. Og spørger man det unge backtalent selv, er han 100 % sikker på, at drømmen om NHL bliver til virkelighed.
    Trods sine bare 19 år er han allerede på førsteholdet i Malmö, og siden Detroit Red Wings draftede ham i 2017, har en fremtid i verdens bedste ishockeyliga været det store mål.
    I denne episode taler Malte Setkov og jeg om hverdagen på en NHL-camp, om at få bremset sin udvikling på grund af sygdom og om at skulle vænne sig til en krop, der bare vokser og vokser.
    Og så selvfølgelig hvornår Malte selv regner med at slutte sig til Frans Nielsen i Detroit Red Wings.
    Husk at abonner på Noget om NHL i iTunes, så du altid er opdateret på nye episoder. Her finder du også de tre første episoder med Nikolaj Ehlers, Kim Staal og Søren True.
    God fornøjelse!

    • 45 min
    Episode 3: Nikolaj Ehlers

    Episode 3: Nikolaj Ehlers

    Nikolaj Ehlers er allerede blandt de bedste danske ishockeyspillere nogensinde.
    Som blot 22-årig er han en etableret NHL-profil hos klubben Winnipeg Jets, men den unge Aalborg-dreng har ambitioner om meget mere.
    I denne udgave af Noget om NHL taler jeg med Nikolaj Ehlers om livet i verdens bedste ishockeyliga, om en realistisk Stanley Cup-drøm og om at spille med stjernerne Patrick Kane og Tyler Seguin som 15-årig. Og så vender vi også lige et tvivlsomt finsk fuldskæg.
    God fornøjelse!

    • 1 hr 8 min

Customer Reviews

5.0 out of 5
2 Ratings

2 Ratings

Top Podcasts In Sports

The Bill Simmons Podcast
The Ringer
Pardon My Take
Barstool Sports
Games with Names
iHeartPodcasts
The Dan Le Batard Show with Stugotz
Dan Le Batard, Stugotz
New Heights with Jason and Travis Kelce
Wave Sports + Entertainment
Club Shay Shay
iHeartPodcasts and The Volume