Simon Griis Bibelundervisning Simon Griis Bibelundervisning

ESKATOLOGISKE SKOLER

del 2 af 2

 



Af Simon Griis

Dette er den anden af to undervisninger om de eskatologiske
skoler, altså de forskellige måder at anskue Bibelens endetidsprofetier på.

 



Vi oplever i disse år, at religiøse fantaster og
selvbestaltede profeter på de sociale medier prædiker deres fabler og
ammestuehistorier for at skræmme Guds børn. Der er kun én vaccine mod deres
indoktrinering, og det er at studere Guds Ord og have fællesskab med brødre og
søstre med kærlighed til Bibelen og med indsigt og kundskab.

 



I denne episode om de eskatologiske skoler skal vi se på
millennialismen, altså måden at anskue 1000 års riget på.

 



I Johannes Åbenbaring finder vi fortællingen om et
fredsrige, som fylder hele jorden og som varer i 1000 år. Johannes samler her
op på det håb, som vi finder i det Gamle Testamente, det håb, som jøder har
haft gennem hele deres historie; et håb om Israels fredsrige med deres messias
som konge og Jerusalem som Staden, hvorfra fred, lys og åbenbaring strømmer ud
til hele verden.

 



Kristne har aldrig været enige om, hvad dette 1000 årige
rige går ud på, og hvor det befinder sig i verdenshistorien, ligesom man ikke
kan blive enige om, hvilken rolle Kristus spiller i forhold til etableringen af
riget.

 



De tre mest almindelige anskuelser inden for protestantiske
og evangeliske kristne er nok amillennialismen, der ser 1000 års riget som et
symbolsk billede på menighedens tid.

 



Postmillennialisterne mener, at kirken må lykkes med at
bringe evangeliet til alle mennesker i verden, før Jesus kan komme igen. Nogle
mener, at kirken skal gå foran i oprettelsen af kristne stater, de skal indføre
kristne værdier i samfundet, og gå sejrende gennem menighedens tid. Kristus
kommer ikke igen, før vi som kirke har et rige at tilbyde ham.      

 



Premillennialisterne venter på, at Kristus selv skal komme
og oprette sit fredsrige. Indtil da skal vi forkynde evangeliet, hjælpe
mennesker i nød og opbygge menighedens som Kristi legeme. Kirken er en åndelig
størrelse med et evigt åndeligt formål mere end en organisation, der skal søge
politisk, social og kulturel indflydelse.

 



Dette og meget mere kan du høre om i denne undrvisning.

 



Varighed 37 minutter

 



Denne del (Del 2) af studiet kan med fordel ses på youtube
på grund af illustrationerne:

 

https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

 



Afsnittet kan også høres på følgende platforme:

 

Apple Podcast:

https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-2-af-2/id1662384927?i=1000611203521

 

Spotify:

https://open.spotify.com/episode/5dZ9i39wjOozioCVz14Z4r

 

 

 

Del 1 af studiet kan ses og høres her:

 

Youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

 

Apple
Podcast

https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-1-af-2/id1662384927?i=1000609166311

 

Spotify

https://open.spotify.com/episode/0jdj4qOK07tUTp8wm7siq5

ESKATOLOGISKE SKOLER

del 1 af 2

 



Af Simon Griis

Denne undervisning kan med fordel ses på youtube på grund af
illustrationerne

https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

 

 

Dette er den første af to undervisninger om de eskatologiske
skoler, altså de forskellige måder at anskue Bibelens endetidsprofetier på.

 



Vi oplever i disse år, at mange frikirkepræster trækker sig
fra at undervise om Bibelens profetier og synet på endens tid. Det har skabt et
vacuum, som religiøse fantaster og selvbestaltede profeter udfylder med fabler
og ammestuehistorier på de sociale medier.

 



Den troendes liv såvel som undervisningen i menigheden er en
trefoldig størrelse, der udgøres af tro, håb og kærlighed. Både denne
treenighed, men også profetiernes volumen i Skriften fortæller os, at
eskatologien bør fylde – ja måske helt op mod en tredjedel af vores fokus i
Skriften. Men i dag fylder den mange steder stort set nul.

 



Troen er vores fundament, substansen i vort kristne liv,
kærligheden er vores fokus, men det er vort håb, der giver vores personlige liv
og vores menighedsfællesskab retning, og uden håbet, sejler vi ud af kurs,
uanset om vi har nok så meget tro og kærlighed.

 



Jeg tror på, at teologien, læren, vi er under, former vores
liv som kristne, herunder er også eskatologien med til at danne vores karakter.
Vi producerer forskellige slags kristne, alt efter hvilken forkyndelse, vi
sidder under. De forskellige eskatologiske skoler er også med til at producere
forskellige udgaver af kristne. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at
manglen på eskatologi også vil sætte sit tydelige præg på den troende. Det kan
ikke undgås.

 



Kunne du tænke dig at vide lidt mere om selve fundamentet
for studiet i endetidsprofetierne, så du ikke længere skal hives og drives hid
og did af råbende og skrigende røster på facebook, youtube og telegram, så giv
dig selv et par timer i gave og følg med her.

 



Spørger du mig, ja så vil jeg mene, det er tiden værd. Sæt
dig et roligt og komfortabelt sted, slå dig med tålmodighed, og lyt.



Varighed 50 minutter








De 2 studier kan ses og høres på følgende platforme:

 

Apple Podcast

https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-1-af-2/id1662384927?i=1000609166311

 

Spotify

https://open.spotify.com/episode/0jdj4qOK07tUTp8wm7siq5

 

Youtube

https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

 

GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 6 af 6

Læreren

v/ Simon Griis



Dette er sidste del af 6 og vi er nået til den femte tjeneste i menigheden; Læreren!



Vi lever i en tid, hvor Paulus’ ord til Timoteus på en speciel måde går i opfyldelse:

” For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører”.



Alle opkaster sig til lærere, alle mener at have gudgiven indsigt i Ordet og verdens tilstand. Internettet og de sociale medier har gjort det muligt, hvad aldrig i kirkehistorien før har været muligt, at skalte og valte mellem lærere, profeter, røster, og selvbestaltede proklamatører.



For hyrden og hyrdetjenesten, som vi gennemgik sidst, gælder det, at hver den, som vil tage del i dette arbejde, venter der ifølge Paulus en personlig givet herlighedens uvisnelige sejrskrans.



Markant anderledes er det medlæreren. Her fortæller Jakob i sit brev, at ikke mange skal søge at blive lærere, for de får en desto hårdere dom over deres liv og tjeneste end alle andre.



Ny Testamentes forfattere advarer næsten alle mod falske lærere, og når nu det åbenbart er så nemt at træde ved siden af, må vi være alvorlige i vores tilgang til Ordet, i hvad vi lærer blandt venner og på de sociale medier, og ikke mindst i vores fællesskab med søskende, der er klogere end os på Guds Ord.



Dette er sjette og sidste del af undervisningen om de 5 tjenestegaver i menigheden, givet af Gud selv til de troendes beredelse. Undervisningen prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

Del 2 af 6: Apostlen

Del 3 af 6: Profeten

Del 4 af 6: Evangelisten

Del 5 af 6: Hyrden

Del 6 af 6: Læreren



Du kan også se denne undervisning på Youtube

https://www.youtube.com/watch?v=PzohD5NwqWg

GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 5 af 6

Hyrden

v/ Simon Griis



Vi er nået til femte del i serien om tjenesterne i menigheden, og denne gang skal det handle om hyrden. Jesus selv viser os et godt eksempel på, hvad en god hyrde er, og hyrde som tjeneste er også accepteret i alle kirker. Hyrden er den, som ind imellem i en lettere omskrivning betegnes som præsten, pastoren, eller forstanderen.



Der er ingen tvivl om, at Gud elsker hyrder og lægger en speciel vægt på hyrdetjenesten, både som vi ser den i GTs Israel, og som vi ser den i menigheden. Abel, Abraham, Isak, Jakob, Moses og David var alle hyrder, og Jesus er den gode hyrde, forbilledet for al hyrdetjeneste blandt Guds folk.



I en god bibelsk menighed er hyrden den, der overtager de troende efter evangelisten. Sammen med læreren bærer de ansvaret, ikke blot for discipelgøringen, men også for den indbyrdes kærlighed, relationen, fællesskabet, og trygheden i forsamlingen.



Hyrdetjenesten er måske den vanskeligste af de fem. Hyrden er mere følelsesmæssigt involveret end de andre tjenester, tæt på mennesker i menigheden, deler deres skæbne i glæde og i sorg, ved barnevelsignelsen som ved begravelsen, ved vielsen som ved sygesengen.



Hyrden kan ikke stå alene. Han har brug for ældste og andre, der vil dele hyrdearbejdet med ham, ligesom Moses måtte have 70, der kunne hjælpe ham. I menigheden er hyrdearbejdet så stort, at det er nødvendigt, at alle - hvert enkelt led – hjælper og knytter med den kærlighed og kraft, der er givet til den enkelte.



Dette er femte del af seks, som prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

Del 2 af 6: Apostlen

Del 3 af 6: Profeten

Del 4 af 6: Evangelisten

Del 5 af 6: Hyrden

Del 6 af 6: Læreren



Denne undervisning kan også ses på youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=pqtCdLZiPE8

GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 4 af 6

Evangelisten

v/ Simon Griis



De senere år har vi set selvproklamerede evangelister uden tjenestenetværk og uden nogen at stå til ansvar over for med deres tjeneste. De går ”rogue” og agerer løse kanoner på dækket, og deres opførsel og forkyndelse truer med at sænke hele den kristne skude med sig, når de selv går under.



Men hvad vil det egentlig sige at være evangelist? Og kan det være sandt, at evangelister bare skal have lov til at være mere rebelske og ekstreme, for sådan er ”de” jo bare?



Kan man kræve, at vi som Kristi legeme skal rumme dem, eller skal de rette ind? Eller går vejen et helt andet sted? Et sted, der kan betegnes med ord som oplæring, dannelse, tjeneste under ansvar, tjenestefællesskab, ydmyghed osv?



Hvad siger Bibelen? Og har vi forbilleder, gode evangelister, der både i tjeneste og kraft, men også i dannelse og karakter, kan vise os hvad en god evangelist er efter bibelske standarder?



Ja, det har vi, og skønt Bibelen ikke beskæftiger sig meget med evangelister, så er der nok information til at få mange grundlæggende sandheder om evangelisten på plads. Apostlenes Gerninger er vores ven, og fortællingerne herfra er fulde af visdom og indsigt.



Dette er fjerde del af seks, som prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

Del 2 af 6: Apostlen

Del 3 af 6: Profeten

Del 4 af 6: Evangelisten

Del 5 af 6: Hyrden

Del 6 af 6: Læreren



Denne undervisning kan også ses på Youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=-dP2k-ghrIw

GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 3 af 6

Profeten

v/ Simon Griis



Den tredje undervisning her handler om profeten, den måske mest misforståede og misbrugte tjeneste i Guds forsamling.



Fra alle steder i verden – måske mest fra USA – ser vi de mærkeligste og mest outrere forsøg på at fremstå med profetisk magt og autoritet, og for ikke at blive forledt, må første skridt for os alle være at læse Bibelen og se, hvad Guds Ord i virkeligheden siger om denne tjeneste.



Profeten er kendt som tjeneste gennem hele gamle testamente. Vi ser også, at mennesker omkring Jesus er kendt med og vant til profeter på den tid, og den profetiske ånd griber troende i Israel, som f.eks. Simeon og Anna i templet og Zakarias, Johannes Døbers far. Johannes Døber betegnes selv som den sidste store profet i den gamle pagt.



Men lige så naturligt profeten færdedes i Israel, lige så naturligt forekommer han i den første kirke. I Ny Testamente læser vi om profetier og undervises i, hvordan den profetiske gave virker, lige så vel som vi ser den profetiske tjeneste i virksomhed.



I Apostlenes Gerninger møder vi profeter fra Jerusalem menigheden, vi får kendskab til Judas og Silas, som var profeter og Agabos, som øjensynligt er en af de største tjenester i Ny Testamente.



Men der er en stor og afgørende forskel på den tjeneste, som vi ser hos de gammeltestamentlige profeter, og den tjeneste, som profeter har i menigheden i Ny Testamente.



Og det er her, det ofte går galt, specielt for mennesker, der higer efter at stå fremstå som vældige gammeltestamentlige profeter. De elsker den magt, en sådan tjeneste giver dem, og har ikke fornemmelse for den ganske anderledes tjeneste, som Gud har givet profeten i menigheden.



Derfor er det yderst vigtigt, at vi alle undervises i ret profetisk tjeneste, så vi kan kende og bedømme enhver, der ophøjer sig til selvbestaltet profet. Vi skal ikke lade os vildlede af de profetrøster, der råber egne drømme og fantasier ud, foregivende, at de er Guds eget udvalgte talerør.



Derfor er denne undervisning nødvendig for ethvert Guds barn.



Dette er tredje del af seks, som prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

Del 2 af 6: Apostlen

Del 3 af 6: Profeten

Del 4 af 6: Evangelisten

Del 5 af 6: Hyrden

Del 6 af 6: Læreren



Undervisningen kan også ses på Youtube

https://www.youtube.com/watch?v=caT5jj46lCw