9 episodes

Denne podcast er for dig, der elsker at gå i dybden med Bibelen, Guds Ord. Her er Bibelundervisning og Bibelstudier, hvor vi tager os tid til at gå i dybden med relevante emner inden for den kristne tro.

Simon Griis Bibelundervisning Simon Griis Bibelundervisning

    • Religion & Spirituality

Denne podcast er for dig, der elsker at gå i dybden med Bibelen, Guds Ord. Her er Bibelundervisning og Bibelstudier, hvor vi tager os tid til at gå i dybden med relevante emner inden for den kristne tro.

    ESKATOLOGISKE SKOLER Del 2 af 2

    ESKATOLOGISKE SKOLER Del 2 af 2

    ESKATOLOGISKE SKOLER

    del 2 af 2

     



    Af Simon Griis

    Dette er den anden af to undervisninger om de eskatologiske
    skoler, altså de forskellige måder at anskue Bibelens endetidsprofetier på.

     



    Vi oplever i disse år, at religiøse fantaster og
    selvbestaltede profeter på de sociale medier prædiker deres fabler og
    ammestuehistorier for at skræmme Guds børn. Der er kun én vaccine mod deres
    indoktrinering, og det er at studere Guds Ord og have fællesskab med brødre og
    søstre med kærlighed til Bibelen og med indsigt og kundskab.

     



    I denne episode om de eskatologiske skoler skal vi se på
    millennialismen, altså måden at anskue 1000 års riget på.

     



    I Johannes Åbenbaring finder vi fortællingen om et
    fredsrige, som fylder hele jorden og som varer i 1000 år. Johannes samler her
    op på det håb, som vi finder i det Gamle Testamente, det håb, som jøder har
    haft gennem hele deres historie; et håb om Israels fredsrige med deres messias
    som konge og Jerusalem som Staden, hvorfra fred, lys og åbenbaring strømmer ud
    til hele verden.

     



    Kristne har aldrig været enige om, hvad dette 1000 årige
    rige går ud på, og hvor det befinder sig i verdenshistorien, ligesom man ikke
    kan blive enige om, hvilken rolle Kristus spiller i forhold til etableringen af
    riget.

     



    De tre mest almindelige anskuelser inden for protestantiske
    og evangeliske kristne er nok amillennialismen, der ser 1000 års riget som et
    symbolsk billede på menighedens tid.

     



    Postmillennialisterne mener, at kirken må lykkes med at
    bringe evangeliet til alle mennesker i verden, før Jesus kan komme igen. Nogle
    mener, at kirken skal gå foran i oprettelsen af kristne stater, de skal indføre
    kristne værdier i samfundet, og gå sejrende gennem menighedens tid. Kristus
    kommer ikke igen, før vi som kirke har et rige at tilbyde ham.      

     



    Premillennialisterne venter på, at Kristus selv skal komme
    og oprette sit fredsrige. Indtil da skal vi forkynde evangeliet, hjælpe
    mennesker i nød og opbygge menighedens som Kristi legeme. Kirken er en åndelig
    størrelse med et evigt åndeligt formål mere end en organisation, der skal søge
    politisk, social og kulturel indflydelse.

     



    Dette og meget mere kan du høre om i denne undrvisning.

     



    Varighed 37 minutter

     



    Denne del (Del 2) af studiet kan med fordel ses på youtube
    på grund af illustrationerne:

     

    https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

     



    Afsnittet kan også høres på følgende platforme:

     

    Apple Podcast:

    https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-2-af-2/id1662384927?i=1000611203521

     

    Spotify:

    https://open.spotify.com/episode/5dZ9i39wjOozioCVz14Z4r

     

     

     

    Del 1 af studiet kan ses og høres her:

     

    Youtube:

    https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

     

    Apple
    Podcast

    https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-1-af-2/id1662384927?i=1000609166311

     

    Spotify

    https://open.spotify.com/episode/0jdj4qOK07tUTp8wm7siq5

    • 37 min
    ESKATOLOGISKE SKOLER Del 1 af 2

    ESKATOLOGISKE SKOLER Del 1 af 2

    ESKATOLOGISKE SKOLER

    del 1 af 2

     



    Af Simon Griis

    Denne undervisning kan med fordel ses på youtube på grund af
    illustrationerne

    https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

     

     

    Dette er den første af to undervisninger om de eskatologiske
    skoler, altså de forskellige måder at anskue Bibelens endetidsprofetier på.

     



    Vi oplever i disse år, at mange frikirkepræster trækker sig
    fra at undervise om Bibelens profetier og synet på endens tid. Det har skabt et
    vacuum, som religiøse fantaster og selvbestaltede profeter udfylder med fabler
    og ammestuehistorier på de sociale medier.

     



    Den troendes liv såvel som undervisningen i menigheden er en
    trefoldig størrelse, der udgøres af tro, håb og kærlighed. Både denne
    treenighed, men også profetiernes volumen i Skriften fortæller os, at
    eskatologien bør fylde – ja måske helt op mod en tredjedel af vores fokus i
    Skriften. Men i dag fylder den mange steder stort set nul.

     



    Troen er vores fundament, substansen i vort kristne liv,
    kærligheden er vores fokus, men det er vort håb, der giver vores personlige liv
    og vores menighedsfællesskab retning, og uden håbet, sejler vi ud af kurs,
    uanset om vi har nok så meget tro og kærlighed.

     



    Jeg tror på, at teologien, læren, vi er under, former vores
    liv som kristne, herunder er også eskatologien med til at danne vores karakter.
    Vi producerer forskellige slags kristne, alt efter hvilken forkyndelse, vi
    sidder under. De forskellige eskatologiske skoler er også med til at producere
    forskellige udgaver af kristne. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at
    manglen på eskatologi også vil sætte sit tydelige præg på den troende. Det kan
    ikke undgås.

     



    Kunne du tænke dig at vide lidt mere om selve fundamentet
    for studiet i endetidsprofetierne, så du ikke længere skal hives og drives hid
    og did af råbende og skrigende røster på facebook, youtube og telegram, så giv
    dig selv et par timer i gave og følg med her.

     



    Spørger du mig, ja så vil jeg mene, det er tiden værd. Sæt
    dig et roligt og komfortabelt sted, slå dig med tålmodighed, og lyt.



    Varighed 50 minutter








    De 2 studier kan ses og høres på følgende platforme:

     

    Apple Podcast

    https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-1-af-2/id1662384927?i=1000609166311

     

    Spotify

    https://open.spotify.com/episode/0jdj4qOK07tUTp8wm7siq5

     

    Youtube

    https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek

     

    • 49 min
    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 6 af 6 LÆREREN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 6 af 6 LÆREREN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 6 af 6

    Læreren

    v/ Simon Griis



    Dette er sidste del af 6 og vi er nået til den femte tjeneste i menigheden; Læreren!



    Vi lever i en tid, hvor Paulus’ ord til Timoteus på en speciel måde går i opfyldelse:

    ” For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører”.



    Alle opkaster sig til lærere, alle mener at have gudgiven indsigt i Ordet og verdens tilstand. Internettet og de sociale medier har gjort det muligt, hvad aldrig i kirkehistorien før har været muligt, at skalte og valte mellem lærere, profeter, røster, og selvbestaltede proklamatører.



    For hyrden og hyrdetjenesten, som vi gennemgik sidst, gælder det, at hver den, som vil tage del i dette arbejde, venter der ifølge Paulus en personlig givet herlighedens uvisnelige sejrskrans.



    Markant anderledes er det medlæreren. Her fortæller Jakob i sit brev, at ikke mange skal søge at blive lærere, for de får en desto hårdere dom over deres liv og tjeneste end alle andre.



    Ny Testamentes forfattere advarer næsten alle mod falske lærere, og når nu det åbenbart er så nemt at træde ved siden af, må vi være alvorlige i vores tilgang til Ordet, i hvad vi lærer blandt venner og på de sociale medier, og ikke mindst i vores fællesskab med søskende, der er klogere end os på Guds Ord.



    Dette er sjette og sidste del af undervisningen om de 5 tjenestegaver i menigheden, givet af Gud selv til de troendes beredelse. Undervisningen prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



    Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

    Del 2 af 6: Apostlen

    Del 3 af 6: Profeten

    Del 4 af 6: Evangelisten

    Del 5 af 6: Hyrden

    Del 6 af 6: Læreren



    Du kan også se denne undervisning på Youtube

    https://www.youtube.com/watch?v=PzohD5NwqWg

    • 46 min
    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 5 af 6 HYRDEN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 5 af 6 HYRDEN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 5 af 6

    Hyrden

    v/ Simon Griis



    Vi er nået til femte del i serien om tjenesterne i menigheden, og denne gang skal det handle om hyrden. Jesus selv viser os et godt eksempel på, hvad en god hyrde er, og hyrde som tjeneste er også accepteret i alle kirker. Hyrden er den, som ind imellem i en lettere omskrivning betegnes som præsten, pastoren, eller forstanderen.



    Der er ingen tvivl om, at Gud elsker hyrder og lægger en speciel vægt på hyrdetjenesten, både som vi ser den i GTs Israel, og som vi ser den i menigheden. Abel, Abraham, Isak, Jakob, Moses og David var alle hyrder, og Jesus er den gode hyrde, forbilledet for al hyrdetjeneste blandt Guds folk.



    I en god bibelsk menighed er hyrden den, der overtager de troende efter evangelisten. Sammen med læreren bærer de ansvaret, ikke blot for discipelgøringen, men også for den indbyrdes kærlighed, relationen, fællesskabet, og trygheden i forsamlingen.



    Hyrdetjenesten er måske den vanskeligste af de fem. Hyrden er mere følelsesmæssigt involveret end de andre tjenester, tæt på mennesker i menigheden, deler deres skæbne i glæde og i sorg, ved barnevelsignelsen som ved begravelsen, ved vielsen som ved sygesengen.



    Hyrden kan ikke stå alene. Han har brug for ældste og andre, der vil dele hyrdearbejdet med ham, ligesom Moses måtte have 70, der kunne hjælpe ham. I menigheden er hyrdearbejdet så stort, at det er nødvendigt, at alle - hvert enkelt led – hjælper og knytter med den kærlighed og kraft, der er givet til den enkelte.



    Dette er femte del af seks, som prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



    Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

    Del 2 af 6: Apostlen

    Del 3 af 6: Profeten

    Del 4 af 6: Evangelisten

    Del 5 af 6: Hyrden

    Del 6 af 6: Læreren



    Denne undervisning kan også ses på youtube:

    https://www.youtube.com/watch?v=pqtCdLZiPE8

    • 38 min
    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 4 af 6 EVANGELISTEN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 4 af 6 EVANGELISTEN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 4 af 6

    Evangelisten

    v/ Simon Griis



    De senere år har vi set selvproklamerede evangelister uden tjenestenetværk og uden nogen at stå til ansvar over for med deres tjeneste. De går ”rogue” og agerer løse kanoner på dækket, og deres opførsel og forkyndelse truer med at sænke hele den kristne skude med sig, når de selv går under.



    Men hvad vil det egentlig sige at være evangelist? Og kan det være sandt, at evangelister bare skal have lov til at være mere rebelske og ekstreme, for sådan er ”de” jo bare?



    Kan man kræve, at vi som Kristi legeme skal rumme dem, eller skal de rette ind? Eller går vejen et helt andet sted? Et sted, der kan betegnes med ord som oplæring, dannelse, tjeneste under ansvar, tjenestefællesskab, ydmyghed osv?



    Hvad siger Bibelen? Og har vi forbilleder, gode evangelister, der både i tjeneste og kraft, men også i dannelse og karakter, kan vise os hvad en god evangelist er efter bibelske standarder?



    Ja, det har vi, og skønt Bibelen ikke beskæftiger sig meget med evangelister, så er der nok information til at få mange grundlæggende sandheder om evangelisten på plads. Apostlenes Gerninger er vores ven, og fortællingerne herfra er fulde af visdom og indsigt.



    Dette er fjerde del af seks, som prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



    Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

    Del 2 af 6: Apostlen

    Del 3 af 6: Profeten

    Del 4 af 6: Evangelisten

    Del 5 af 6: Hyrden

    Del 6 af 6: Læreren



    Denne undervisning kan også ses på Youtube:

    https://www.youtube.com/watch?v=-dP2k-ghrIw

    • 41 min
    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 3 af 6 PROFETEN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 3 af 6 PROFETEN

    GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 3 af 6

    Profeten

    v/ Simon Griis



    Den tredje undervisning her handler om profeten, den måske mest misforståede og misbrugte tjeneste i Guds forsamling.



    Fra alle steder i verden – måske mest fra USA – ser vi de mærkeligste og mest outrere forsøg på at fremstå med profetisk magt og autoritet, og for ikke at blive forledt, må første skridt for os alle være at læse Bibelen og se, hvad Guds Ord i virkeligheden siger om denne tjeneste.



    Profeten er kendt som tjeneste gennem hele gamle testamente. Vi ser også, at mennesker omkring Jesus er kendt med og vant til profeter på den tid, og den profetiske ånd griber troende i Israel, som f.eks. Simeon og Anna i templet og Zakarias, Johannes Døbers far. Johannes Døber betegnes selv som den sidste store profet i den gamle pagt.



    Men lige så naturligt profeten færdedes i Israel, lige så naturligt forekommer han i den første kirke. I Ny Testamente læser vi om profetier og undervises i, hvordan den profetiske gave virker, lige så vel som vi ser den profetiske tjeneste i virksomhed.



    I Apostlenes Gerninger møder vi profeter fra Jerusalem menigheden, vi får kendskab til Judas og Silas, som var profeter og Agabos, som øjensynligt er en af de største tjenester i Ny Testamente.



    Men der er en stor og afgørende forskel på den tjeneste, som vi ser hos de gammeltestamentlige profeter, og den tjeneste, som profeter har i menigheden i Ny Testamente.



    Og det er her, det ofte går galt, specielt for mennesker, der higer efter at stå fremstå som vældige gammeltestamentlige profeter. De elsker den magt, en sådan tjeneste giver dem, og har ikke fornemmelse for den ganske anderledes tjeneste, som Gud har givet profeten i menigheden.



    Derfor er det yderst vigtigt, at vi alle undervises i ret profetisk tjeneste, så vi kan kende og bedømme enhver, der ophøjer sig til selvbestaltet profet. Vi skal ikke lade os vildlede af de profetrøster, der råber egne drømme og fantasier ud, foregivende, at de er Guds eget udvalgte talerør.



    Derfor er denne undervisning nødvendig for ethvert Guds barn.



    Dette er tredje del af seks, som prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.



    Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme

    Del 2 af 6: Apostlen

    Del 3 af 6: Profeten

    Del 4 af 6: Evangelisten

    Del 5 af 6: Hyrden

    Del 6 af 6: Læreren



    Undervisningen kan også ses på Youtube

    https://www.youtube.com/watch?v=caT5jj46lCw

    • 1 hr 8 min

Top Podcasts In Religion & Spirituality

The Bible in a Year (with Fr. Mike Schmitz)
Ascension
The Bible Recap
Tara-Leigh Cobble
Joel Osteen Podcast
Joel Osteen, SiriusXM
With The Perrys
The Perrys
WHOA That's Good Podcast
Sadie Robertson Huff
followHIM: A Come, Follow Me Podcast
Hank Smith & John Bytheway