Brainstorm Videnskab.dk

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed.

Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.

I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20’erne og 30’erne.

Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører?

Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet.

Du kan også blive klogere på: 





Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose
Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det
Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen
Hvordan forskerne arbejder på en behandling, der hjælper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angreb

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:


Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi på Klinisk Institut på Syddansk Universitet


Redaktion: 


Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus
Links:


Eske Willerslev & Co's sklerose-studie
Studie om sammenhængen mellem kyssesyge og sklerose

Brainstorm udgår i denne uge. Men! Vi er tilbage i næste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.
Den rammer oftest yngre mennesker, og så er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man får den.  

Mens du venter på dét, så kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. være, at du står og skal til eksamen? Så kan du få fem forskningsbaserede råd til at optimere læseferien i denne episode:
‘Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum’

Eller:
Hvis du står og skal på festival om lidt - ja, så kan det være, du bliver glad for at høre, at det faktisk kan være godt for dit sind! Hvordan dét hænger sammen kan du høre her i episoden:
‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten’ 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Følg Brainstorm på Instagram.

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens.

Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold. 

Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv?

Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. 

Lyt med og bliv klogere på:


Hvornår i livet du har bedst mulighed for at træne din intelligens
Om uddannelse giver dig en højere intelligens

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:



Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Redaktion: 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier:



Amerikansk studie om IQ's indflydelse på dødelighed og din evne til at navigere i sundhedsvæsnet 
Amerikanske studier, der peger på, at IQ i høj grad går i arv: Her og her 
Amerikansk studie om IQ’s indflydelse på ens arbejde, uddannelse, økonomi  og sociale kompetencer
Studie, der finder lav evidens for teorien om mange intelligenser

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen.

Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning.

Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen! 

Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers.

Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende



Birita Ellefsen, studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet
Christian Damgaard, lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet

Redaktion 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier


Studiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen på afdøde Alzheimers-patienter

Dansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen  

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret.

Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel. 

I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.

De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme.

Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige. 

Du kan godt glæde dig!

*I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard.

Følg Brainstorm på Instagram.

Artikler, episoden er baseret på




‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år’, Videnskab.dk, 2024
‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen’, Videnskab.dk, 2024

Medvirkende

Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling
Redaktion 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studie

Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Lort på pille. 

Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi. 

Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse. 

I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere.

I episoden kan du også få svar på: 


Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker 
Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i
Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere
Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi



Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende



Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet
Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri



Redaktion 


Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov



Studier


Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere
Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere

... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:


Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’
Kan tarmen gøre din hjerne syg?