17 Folgen

Made In er en podcast om adoption. Her vil vi gennem en række samtaler med adopterede, adoptivforældre og fagfolk forsøge at skabe et mere nuanceret billede af adoption og bidrage til snak og debat. For adoption er aldrig bare sort-hvidt. For henvendelser: podcast.madein@gmail.com

Made In podcastmadein

    • Gesellschaft und Kultur

Made In er en podcast om adoption. Her vil vi gennem en række samtaler med adopterede, adoptivforældre og fagfolk forsøge at skabe et mere nuanceret billede af adoption og bidrage til snak og debat. For adoption er aldrig bare sort-hvidt. For henvendelser: podcast.madein@gmail.com

    S2E9 Made In: Anna Wejdemann

    S2E9 Made In: Anna Wejdemann

    I dette afsnit har vi besøg af adoptionspsykolog, Anna Wejdemann, der selv er adopteret. I mange år har der manglet et sprog og konkrete værktøjer for adoptanter og adoptivforældre, fordi adoption ofte har mere med i bagagen end bare et barn fra den anden side af verden. Derfor er der sidenhen oprettet adoptionsforberedendekurser og PAS ordning (Post Adoptional Service), der har til formål at klæde adoptivforældrene godt på og sikre de bedst mulige vilkår for barnet.  Vi vender hele adoptionsforløbet, de forberende og efterfølgende kurser på vrangen, og snakker om, hvilke krav og forventninger der stilles til adoptivforældre i dag. 

    Derudover er det også muligt for adoptanter over 18 år at søge bevilling til adoptionpsykolog, dette søges via ankestyrelsen og har egen betaling på 100kr pt session.

    Anna Wejdemann taler ikke på vegne af ankestyrelsen, men som privatpraktiserende psykolog.

    • 59 Min.
    S2E8 Made In: Lærke

    S2E8 Made In: Lærke

    I dette afsnit har vi besøg af 21-årige Lærke, der er adopteret fra Kina. Afsnittet blev optaget tilbage i påskeferien, hvor en hate crime i USA for nyligt havde fundet sted mod 6 asiatiske kvinder. Dette var blot én ud af flere hate crimes, der fandt sted i foråret i forbindelse med corona.  Det har vi selvfølgelig valgt at lægge fokus på i dette afsnit. Samtidig snakker vi med Lærke om, hvordan det er at vokse op i en lille by udenfor Silkeborg, tage væksthormoner for at blive højere og endelig lære at kalde folk ud, når de kalder hende au-pair eller fortæller hende, at hun er smuk af en kineser at være.

    • 1 Std.
    S2E7 Made In: Netra

    S2E7 Made In: Netra

    I dette afsnit har vi besøg af Netra fra DR3 dokumentaren "Landet i den forkerte familie”. Netras adoptionshistorie skiller sig ud, fordi hun er en af de få adopterede, der har ophævet sin adoption. I “Landet i den forkerte familie” følger man Netras kamp for at få ophævet sin adoption, og hvordan hun i stedet skaber sin egen familie sammen med Fætter Finn og naboen Flemming. Det blev til en snak om at føle sig anerledes og ikke kunne leve op til sine (eks)forældres forventninger, om at have et filmhold til at følge en døgnet rundt, selv når man er ked af det og træt, og en drøm om at eje en kæmpe færge med et behandlingscenter for traumeramte adoptivbørn.

    Anbefaling dokumentar "Landet i den forkerte familie" på dr 

    • 1 Std.
    S2E6 Made In: Caroline Hvenegaard

    S2E6 Made In: Caroline Hvenegaard

    I dette afsnit har vi besøg af Caroline Hvenegaard der, sammen med sin mand Pelle, adopterede Zoe Ukhona fra Sydafrika tilbage i 2016. Mange har måske læst Kære Zoe Ukhona af Pelle Hvenegaard, men vi ville også gerne høre historien fra Carolines side. Det bliver en fortælling fra forelskelse til forældre for Caroline og Pelle. Det indeholder både ønsket om barn og forældreskab, fertilitets behandling og donor æg. Vi får fortællingen at adoptere, den lange “optagelsesproces” for at blive godkendt som adoptanter og mødet med deres datter og til sidst en snak om manglende repræsentation af minioriteter i dansk børne TV. Det bliver med et gennemgående tema om at møde folk med respekt og i øjenhøjde og i høj grad også at uddanne sig selv bedst muligt og klæde sig selv og sine omgivelser bedst på i mødet med andre. 

    Kulturanbefaling: Kære Zoe Ukhona - Pelle Hvenegaard 

    DISCLAIMER: LYDEN AF LEGENE BØRN AFTAGER I LØBET AF AFSNITTET

    • 1 Std. 6 Min.
    S2S5 Made In: Marco Grimnitz

    S2S5 Made In: Marco Grimnitz

    I dette afsnit af Made In snakker vi med Marco Grimnitz som er vores første mandlige adopterede gæst. Selvom Marco har haft en almindelig barndom, er uvisheden omkring ophav og det at være elsket og at kunne elske en følelse der er dukket op med årene. En følelse som Marco udtrykker og bruger gennem skuespil og teater, for på denne måde at bidrage til viden og debat. Det bliver en snak om blandt andet det filosofiske ved adoption, adoption som en følelse, faderskab og hvordan det er at være in-between i adoptions- og rascisme debatten.  



    Dagens Kultur anbefaling er: Katrine Gisinger's Podcast "Perfekt, Uperfekt", mere specifikt afsnittet med Marco selv, afsnit #124 Købt eller Solgt 

    • 1 Std. 16 Min.
    S2E4 Made In: 25-års Jubilæum, Komme-dag og Moderskab

    S2E4 Made In: 25-års Jubilæum, Komme-dag og Moderskab

    I dag, d. 3. december, er det 25 år siden, at Nanna og jeg landede for første gang på dansk jord (med vores forældre, som vi havde kendt en lille uges tid). I nogle adoptionsfamilier fejrer man denne Komme-dag, mens man i andre nøjes med at fejre fødselsdage. I anledningen af at det i år er 25 år siden, har vi valgt at fejre det med et sær afsnit af Made In. Vi har fået to andre piger fra vores Kina-gruppe, Sofie og Christina, til at medvirke i podcasten til en snak om, hvad der er sket på de 25 år, Komme-dag og moderskab.

    • 1 Std. 16 Min.

Top‑Podcasts in Gesellschaft und Kultur

Paarspektiven
Ischtar und Tommy
Hotel Matze
Matze Hielscher & Mit Vergnügen
Seelenfänger
Bayerischer Rundfunk
Alles gesagt?
ZEIT ONLINE
Betreutes Fühlen
Atze Schröder & Leon Windscheid
Eisernes Schweigen. Über das Attentat meines Vaters | WDR
WDR