ADFÆRDSLEDELSE Henrik Dresbøll

“Af mennesker kan man forvente det uventede”, siger Hannah Arendt.
En forudsætning for, at noget kan ske med nogen, er ifølge den tyske filosof Hannah Arendt, at vi er født ind i en fælles verden, og at individet bliver til gennem den fælles virkelighed. Det fælles er altså forudsætningen for, at den enkelte kan få noget til at ske. 
Handling sker mellem mennesker. Handling er uforudsigelig, spontan, fri. Handling kan være en ny begyndelse. En konstant menneskelig mulighed. Med hvad er handling egentlig for en størrelse? Er der forskel på handling i forhold til handlingens formål, fx i arbejde, i præstation, i at tage vare på sig selv og livet?
Hvad er forskellen på adfærd og handling? Er der nogen forskel? Hvad vil det sige at leve et aktivt liv? Hvad vil det sige at handle sig til tænkning? Hvad vil det sige at have handlekraft, når vi taler forandringer og implementering? Hvad kan vi lære af Hannah Arendt i forhold til at forstå VITA ACTIVA i en organisationskontekst?
Til at hjælpe os med at svare på disse spørgsmål taler Henrik Dresbøll i dag med Anne Marie Pahuus. Anne Marie er filosof, prodekan ved Aarhus Universitet, og så har hun særligt forsket i fænomenet kærlighed og ikke mindst Hannah Arendts samlede filosofiske værk.
Lyt og lær mere om:
Hvad Hannah Arendt forstår ved Vita Activa.Hvad det betyder, når vi begynder at tænke over, hvad det er, vi faktisk gør med vores handlinger.Hvad det vil sige at opleve frihed, og hvad friheden har med fællesskabet og den enkelte person at gøre.Hvad der er galt med adfærdsteorierne, som de så ud på Hannah Arendts tid og aktuelt.Hvordan man kan tale om kærlighed til Vita Activa i en arbejdskontekst. 
Og du får Anne Marie Pahuus’ indsigtsfulde få-det-til-at-ske-liste.

"Jeg står helt tæt på lærredet uden overblik, jeg koncentrerer mig om den rigtige
 farve, den rigtige tone. Jeg ved, hvordan det ser ud på afstand. Ved, at når jeg baglæns træder tilbage, bygger rummet sig op skridt for skridt.”
Kunsten kan få os til at se. Kunst kan åbne døren ind til uendeligheden. Kunsten kan få noget til at ske med nogen. Lad kroppen tage plads i kunstens rum. Et rum. En stol. En skygge. Et lys. En farve. Et strøg med en pensel på et lærred af hør. Kunsten kan vække og skærpe vores sanseapparat og holde døren åben for underet, at vi er til. At rum findes. At vi findes inde i de rum, og at rummene findes inde i os. Kunsten kan forbinde mennesker med sig selv og hinanden. Maleriet kan modtage os og åbne et rum, der viser, at mennesket altid allerede er i verden afstandsløst som krop og sansning i rum, før vi er i verden som sprog, refleksion og afstand mellem mennesker og verden. Kunsten kan være fysisk maling på et lærred, hvor 2D bliver til 3D, og den kan være modtagelsesrum for drømme, begær og længsler. Kunst kan forandre mennesker. Kunsten kan få det til at ske. At noget kan ske. Kunsten kan vise os, at alt kan ske. Kunsten kan stille spørgsmål. Kunst kan forstyrre sansningen, så vi faktisk ser noget andet og nyt og ikke blot spejler os i de forventninger, vi selv har kastet ud i verden i mødet eller i de sociale mediers rum. Men hvordan kan kunsten i et penselstrøg eller to gøre alt det?

Hvordan kan kunsten få det til at ske, der ikke sker af sig selv? I dag taler Henrik Dresbøll med en af Danmarks mest markante malere, nemlig Anette Harboe Flensburg. Anette har en konkret og praktisk tilgang til maleriet, men hun har også en filosofi for, hvad billeder er, kan og vil. I podcasten veksler vi mellem de to perspektiver for derigennem at indkredse kunstens forandrende og forvandlende potentiale.
Lyt med og lær om:
Kom med på værkstedet og hør om, hvordan kunsten skabes som modtagelsesrum - Anette bygger små miniatureverdener af det, hun vil male, før hun maler billedet.Hvorfor det er vigtigt, at der er plads til tilskueren i Anettes malerier, så længsler, drømme, håb, følelser og tanker kan udfoldes gennem billedet, og maleriet på den bliver et modtagelsesrum.Hvordan malerier kan skaber forandringer og få noget til at ske.Hvordan malerier kan forvandle mennesker og føre dem ind i uendeligheden.Du får vanen tro Anette Harboe Flensburgs få-det-til-at-ske-liste.

Mening driver adfærd. Det er påstanden for denne episode, hvor vi dykker ned i de psykologiske grundbehov bag dét at få noget til at ske. Vi taler om, hvorvidt den påstand er rigtig, og vi bruger påstanden som vindue til at tale med, hvad vi mere konkret skal forstå ved begrebet mening. Vi dykker ned i forholdet mellem mening og forandring. Hvad er mening i en arbejdskontekst? Hvordan hænger mening og dét at få noget til at ske, der ikke sker af sig selv, sammen? Er der nogle psykologiske grundbehov, der kommer før oplevelsen af mening? Er mening måske den fjerde søjle eller det fjerde behov i selvbestemmelsens trio af de tre grundlæggende behov, nemlig behovet for autonomi, kompetence og samhørighed? Mener vi faktisk snarere handling end adfærd, når det kommer til at tale meningsfuldt om, hvad det er, der gør, at mennesker blomstrer, trives og er parate til, at noget andet og nyt kan ske?  Til at svare på denne episodes spørgsmål taler Henrik Dresbøll i dag med Ib Ravn. Ib Ravn er forsker og forfatter til en lang række af bøger om dagens emne.
Lyt med og bliv klogere på:
Hvad vi skal forstå ved begrebet mening i en arbejdskontekst.Hvor mange former for mening kan vi tale om i en arbejdskontekst?Hvordan og hvorfor kan man sige, at mening driver adfærd?Hvad er koblingen mellem autonomi, kompetence, samhørighed og så mening?Hvordan kobler vi mening og mikrohandlinger sammen, så dét ”at bygge katedraler” bliver konkret og at forandre sig selv og noget bliver til noget værdifuldt? Vanen tro får du en skarp få-det-til-at-ske-liste samt et overflødighedshorn af indsigter, du kan handle på, når du skal have noget til at ske sammen med nogen.

PÅSKE-SPECIAL. En dokumentarfilm taler med en stemme. Den ser verden fra et sted. En dokumentarfilm er et blik på verden. Den kommer til verden gennem et
 menneske og dets fortælling i forhold til den verden, det forholder sig til og fortæller. Dokumentarfilmen skaber en virkelighed, og den skildrer en virkelighed. Det menneske, der måske har hjulpet de fleste dokumentarfilm til at finde sin stemme, sit sted,
 sit blik og sit publikum, er den tidligere leder af dokumentarlinjen på den danske filmskole, Arne Bro. Arne ved om nogen, hvordan man kan få noget stort til at ske gennem små brud, fejl, afvigelser. Han ved noget om at starte. Han ved noget om lister og personlige
 forskrifter. Arne Bro er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole. 
Arne er teoretiker og aktiv kulturpolitisk debattør inden for film og specielt dokumentarfilm. Han har arbejdet som
 instruktør, redaktør, producer, og så er han tidligere leder af Den Danske Filmskoles dokumentariske linje.






Lyt med, hvis du er nysgerrig på:
Hvorfor det er den studerende, der er den kloge, når det kommer til at lave film og ikke underviseren.Hvorfor og hvordan der i dokumentarfilm er stor forskel på virkeligheden, og den, der kigger på virkeligheden.Hvordan mennesker handler i rum i forhold til forskrifter og normer for adfærd.Hvori adskiller Arne Bros idé om den naturlige historie sig fra Mogens Rukovs idé?Hvordan kan instruktøren forstås som en iscenesætter, som den, der arrangerer handlinger i rum og iværksætter den sceniske situation,
 der dækker alt fra animationsinstruktøren, fiktionsinstruktøren til manuskriptforfatteren.Hvordan man på den bedste måder træner den studerende i at forstå, at ACTING BETYDER HANDLING.Hvordan fremmedgørelse kan bruges til at iscenesætte det uforståelige og få folk til at sanse.

Vanen tror får du Arne Bros få det til at ske-liste.

At få noget til at ske med sammen med og gennem andre i organisatoriske forandringsprogrammer er ikke noget, der sker af sig selv. Faktisk lykkedes vi kun med at realisere og opnå 20-30% af de strategiske mål, vi sætter os for at opnå. Hvis vi havde den succesrate på andre områder, ville vi straks ændre tilgang til vores praksis. I denne episode dykker vi ned i implementeringens dybe brønd af tværfaglige forskningsindsigter og praksiserfaringer for at blive klogere på, hvordan man kan forstå implementeringens hvad og hvordan. Ordet implementering dukker op i 1908. Begrebet ‘implement’ er kendt fra det 15. århundrede og refererer til brugen af værktøj til at udføre en opgave. Det engelske ord execute har været kendt siden det 14. århundrede, og ordet betyder gennemførelse, udførelse og henrettelse, hvilket må siges at signalere en vis form for handlekraft. Begge begreber kommer fra fransk, og betyder hvordan man udfører noget i praksis. Sådan lyder det i bogen, som dagens gæst er forfatter til. Nemlig dig, Søren Obed Madsen. Velkommen til dig Søren. Vi skal tale om din nye bog med den korte titel: Implementering - mellem snak og handling. Du har lovet os at indvie os i, hvordan implementering kan opfattes, bestemmes og forstås både som meta-disciplin og som praksis.   
Søren er lektor på Universtetet i Syd-Øst Norge. Han har arbejdet med rådgivning, uddannelse, strategier og analyser de sidste 20 år i både offentlige, private og non-profit-organisationer. Han er generelt interesseret i, hvordan aktører lokalt anvender styringsværktøjer. I sin forskning fokuserer han primært på, hvordan ledere oversætter strategier. Det er den fase, der er mellem udviklingen og eksekveringen af strategien.
Lær om:
- Hvordan sproget sætter rammer og grænser for implementering.
- Hvorfor al implementering er et spørgsmål om god oversættelse.
- Hvordan implementeringens fem dimensioner fra den instrumentelle til den fortolkende ser ud enkeltvis og i samspil.
- Hvorfor dårlig implementering er dårlig oversættelse.
- Du får Sørens få-det-til-at-ske-liste
Samlet set får du et forskningsbaseret, aktuelt og anvendeligt blik på hvad implementering, er, kan og kan praktiseres som som oversættelse mellem intentioner, handlinger og kontekster. 

En rationalistisk tilgang til implementering former ofte det politiske liv, beslutningssystem og den politiske praksis:  hvis politikerne ønsker en reform implementeret, så sker det, når det bliver sagt. Der er en mere eller mindre udtalt kausal kobling mellem ambitionen bag reformen og implementeringen
 af tiltag, der leder til den ønskede virkning i praksis. Problemet er, at den rationalistiske tilgang til implementering smitter, og derfor kan organisationer med eller mod deres gode intentioner overtage denne simple mål-middel tilgang til at få det til at ske, når de står over for implementeringsprojekter. Men offentlige organisationer drives ikke kun af rationelle aktører med 100% energi, fokus, bevidsthed og opmærksomhed. De drives af mennesker, normer, rutiner og vaner. Hvis man ønsker at opnå implementering med effekt, så må man gå anderledes til at få det til at ske, der ikke sker af sig selv. Til at indvie os i, hvordan man gør det i teori såvel som praksis, taler jeg i denne episode med lektor emeritus Steen Juel Hansen.