Det globale menneske er et spøgelse uden substans, rødder og fremtid

Filosoffen Ulrik Søberg rusker i denne podcast op i vores vante, vestlige forestillinger og giver krop og stemme til en mere opbyggelig borgerlighed, som værdsætter det nære, lokale og nationale som forudsætninger for at kunne møde verden, uden at miste fodfæste eller falde på halen for det fremmede.

Det er ikke en systemfejl, at Vestens fineste og dyreste universitetet uddanner kultur- og rodløse mennesker, som fokuserer på nutiden og ignorerer fortidens erfaringer. Det er faktisk meningen, så de unge mennesker kan passe fleksibelt ind, bo og leve alle steder på kloden. Sådan siger den amerikanske universitetsprofessor Patrick Deneen, som advarer mod denne forestilling om det globale mennesker for hvem meningen med tilværelsen er at arbejde, rejse, dyrke digitale netværk, spille poker på nettet og se serier på Netflix. Forestillingen rummer Vestelandets afslutning, tilføjer den svenske etnolog Karl-Olav Arnstberg, som vi også runder i denne podcast.

Har de ret?

Findes det globale menneske?

Og hvordan skaber vi en bedre balance mellem det globale og det nationale?

Det taler jeg med vores Modløber Ulrik Søberg om. Ulrik er uddannet filosof og trænet i kinesisk kampsport og på alle måder beredt til en samtale om vestlige illusioner og den sociale, lokale og historiske virkelighed, vi kalder Danmark. Er det på tide at vinke farvel til drømmen om det globale menneske og erstatte denne arketype med en andet, mere empirisk og virkelighedstro persona - det får du svar på her.