Juristeriet Københavns Universitet

Lige nu er hele fodboldverdenens øjne rettet mod en lille halvø i Den Persiske Bugt. Qatar. Den lille, men stenrige oliestat, danner i år rammen for det nok mest skandaliserede VM i fodbold nogensinde.
Forud for verdensmesterskabet har den danske og vestlige mediedækning været præget af kritiske historier om brud på menneskerettighederne, skamløs korruption i FIFA og et livsfarligt arbejdsmiljø for de tusinder af migrantarbejdere, der i bogstaveligste forstand har arbejdet sig ihjel for at bygge stadions og hoteller til fodboldfesten.
I den her særudsendelse fra Juristeriet ser vi nærmere på menneskerettighederne i Qatar – og i FIFA. For med alle de historier om menneskerettigheder, er det måske på sin plads at se lidt nærmere på, hvilke konventioner parterne egentlig har tiltrådt – og i hvor høj grad, de hver især kan forpligtes af deres løfter.
For at blive klogere på, hvad der er op og ned i de her sager, har jeg allieret mig med Jens Elo Rytter. Han er professor i menneskerettigheder her på Det Juridiske Fakultet, og så kan han forhåbentlig hjælpe os godt igennem nogle af de komplekse forbehold og distinktioner, der kommer på banen, når vi skal forsøge at forstå juraens rolle i debatten
om VM i Qatar. Lyt med!

I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i den danske abortlovgivning og tager en snak om, hvordan adgangen til abort egentlig er, og hvad vi kan se på at ændre, hvis vi sætter abortgrænsen til diskussion. Det gør vi sammen med professor Janne Rothmar Herrmann og ekstern lektor Annika Frida Petersen.

I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i de nye EU-regler om bæredygtighed og den massive opgave, som reglerne stiller danske og europæiske virksomheder overfor. Det gør vi sammen med Linda Nielsen, der er professor i globaliseringsret. Hør podcasten her eller læs mere på: https://jura.ku.dk/nyheder/2022/eu-i-kamp-for-klima-og-baeredygtighed/

I et nyt, kort podcast-format fra Juristeriet har vi sat adjunkt i forfatningsret Sune Klinge i stævne til en snak om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Bliv klogere på, hvad der juridisk set er hoved og hale i debatten forud for afstemningen d. 1. juni 2022.

Optaget 3. maj 2022.

Love er neutrale og objektive. Sådan tænker mange af os formentlig, men sandheden er faktisk, at alle love er værdiladede. De sender signaler til os om, hvad der er ønsket og uønsket i samfundet. Et eksempel er SU-lovgivningen, der signalerer, at det er positivt at uddanne sig.

Men lovgivningen kan også være med til at stigmatisere og udstøde en persongruppe eller en adfærd fra samfundet og bidrage til forringet livskvalitet, vedvarende stress, forkortet levetid, tab af rettigheder og forskelsbehandling. Et eksempel på denne form for lovgivning finder vi i loven om oprettelse af 150 særlige psykiatriske sengepladser, som politikerne vedtog i 2017. Ifølge postdoc Annika Frida Petersen udgør denne lov ”den perfekte storm af stigmatisering.” Det er en af pointerne i hendes ph.d.-afhandling, der for nylig udkom som bog med titlen: 'Stigmatisering af psykisk sygdom - sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi'.

I denne udgave af Juristeriet taler vi med Annika om, hvad der kendetegner stigmatisering i lovgivningen. Hun forklarer, hvordan loven om de særlige psykiatriske sengepladser er med til at diskriminere personer med psykisk sygdom og derfor bevæger sig på kanten af menneskerettighederne. FN’s handicap konvention slår nemlig fast, at personer med handicap, herunder psykiatriske patienter, skal behandles på lige fod med alle andre. Men lever vi i Danmark op til denne forpligtelse?

Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme.
Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme.

Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt?

Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs.

0:00 Intro
2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt
16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard
29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter
45:02 Outro