Juristeriet Københavns Universitet

Mange af os har en forestilling om, at retssager foregår ligesom i amerikanske film. Blodtørstige anklagere og forsvarsadvokater, der råber og skriger om kap, mens dommeren tæver løs med sin hammer.

Virkeligheden ser imidlertid noget anderledes ud, og det kan faktisk godt komme bag på almindelige danskere, når de første gang stifter bekendtskab med det danske retssystem.

Det er en blandt mange pointer fra undersøgelsen ”Forurettedes møde med retssystemet”, hvor fire forskere fra Det Juridiske Fakultet har fulgt en række voldsramte danskeres vej gennem retssystemet – lige fra anmeldelse og frem til efterspillet oven på en eventuel retssag.

Undersøgelsen viser også, at selvom rigtig mange politikere ofte kræver hårdere straffe for blandt andet vold, så er det sjældent strenge straffe, der er vigtigt for de mennesker, som er blevet udsat for vold eller for trusler om vold.

Lektor Lin Adrian og lektor Louise Victoria Johansen guider os gennem retssystemet, og runder turen af med tre anbefalinger til ting, vi fremadrettet bør være opmærksomme på, når vi skal sikre at forurettede får så godt et møde med retssystemet som muligt.

Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar i Pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag med lidt ananas i egen juice for vi taler nemlig om det første danske juridiske fakultet, og det er jo vores eget, nemlig Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, der har været del af Københavns Universitet lige fra dets grundlæggelse i 1479. Men hvordan kan det være, at netop juraen var en af de første discipliner, der blev til en videnskab på universitetet?

0:00 Intro
3:27 Lin Adrian og Louise Victoria Johansen
44:10 Ditlev Tamm
57:36 Outro

Rapporten ”Forurettedes møde med retssystemet – fra anmeldelse til afgørelse”: https://jura.ku.dk/pdf/cis/Forurettedes_moede_med_retssystemet_fra_anmeldelse_til_afgoerelse.pdf

Tusindvis af satellitter vil i de kommende år blive sendt i kredsløb om jorden, men vi har stort set ingen regulering af satellitter, og for hver ny satellit stiger risikoen for sammenstød, der med ét kan ødelægge vores kommunikationssystemer, vores tv-signaler, vores antiterror-overvågning og grundlaget for meget af den forskning, vi skal bruge for at gøre noget ved blandt andet klimaforandringerne.

Gæst i denne udsendelse er Hjalte Osborn Frandsen, der i en årrække har rådgivet virksomheder og myndigheder om betydningen af rumteknologi. I sit PhD-projekt skal Hjalte nu i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst muligt laver lovgivning for det ydre rum.

Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar i pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag om hvordan både adelige og almindelige mennesker oplevede loven og det juridiske system i middelalderen.

0:00 Intro
4:04 Hjalte Osborn Frandsen om rumlov
40:37 Ditlev Tamm
56:13 Outro

Mere om Hjalte Osborn Frandsen
https://jura.ku.dk/ansatte/phd/?pure=da/persons/389443
https://www.linkedin.com/in/hjalteosbornfrandsen/

Klodens tech-giganter som Google og Amazon kæmper på livet løs for at være først med de smarteste kunstige intelligenser. Imens river jurister verden over sig i håret, for hvem har egentlig ansvaret, når en "frit" handlende kunstig intelligens gør skade på os? Er det ejeren eller er det producenten af den kunstige intelligens?

Det spørgsmål kigger vi, sammen med postdoc Léonard van Rompaey, nærmere på i denne udgave af Juristeriet. Léonard peger på, at lovens udfordringer med kunstig intelligens er et problem, vi bliver nødt til at forholde os til på et større samfundsniveau.

Sidst i udsendelsen besøger vi igen Ditlev Tamm, der sidder klar i Pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag om jyske lov, der indeholder en af de mest kendte sætninger i dansk lovgivning: med lov skal land bygges. Men har den sætning egentlig særlig meget med Danmark at gøre, når det kommer til stykket?

0:00 Intro
3:03 Léonard van Rompaey: Kunstig intelligens
35:09 Ditlev Tamm
51:33 Outro

Mere om Léonard van Rompaey:
https://jura.ku.dk/english/staff/research/?pure=en/persons/575520
https://jura.ku.dk/Nyheder/2020/skader-fra-kunstig-intelligens/
https://synchlaw.se/da/person/leonard-van-rompaey/

Hvis du har ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura, så skriv til os på redaktion@jur.ku.dk.

Gemt godt væk i menneskerettighedserklæringen fra 1948 er der en artikel, der slår fast, at adgang til viden og videnskabens resultater er en menneskeret. Men hvad vil det egentlig sige i praksis, og hvilken forskel gør det for almindelige mennesker, at de har en menneskeret til viden og videnskaben? Det er nogle af de spørgsmål, som vi sammen med professor Helle Porsdam forfølger i denne udgave af Juristeriet.
Sidst i udsendelsen slår vi os ned i pejsestuen, hvor professor Ditlev Tamm beretter om en meget lært og driftig ung herre, som i middelalderen fik en enorm indflydelse på Danmarks første nedskrevne love.

Hvis du har ris, ros eller ønsker til Juristeriet, så send os en mail på: redaktion@jur.ku.dk