I svære og gode tider har jeg lyttet til den her podcast som berører livet i alle dets facetter. Spændende og nørdede kulturelle emner, kombineret med ærlige snakke mellem vært og gæsterne, som gør det til et varmt og trygt rum, som var de alle ens nære venner.

Normalt lytter jeg med stor glæde til poptillægget men hele påstanden om at være en podcast, der elsker popkultur falder hårdt til jorden, når værten Lucia forsøger at hæve sig over noget popkultur med snobberi. Såsom bemærkninger om at bands som Take That er kiksede. Eller at hun aldrig selv syntes, Friends var cool, mens hendes gæster tydeligvis er inviteret fordi de er fans. I de situationer slukker jeg og får lidt svært ved at favne præmissen om popkultur-begejstring.

Værten må have et nemt job. Ingen forberedelse, vælter rundt i sine følelser. Tal om noget andet end dig selv. Latterlig brug af engelske ord i hver sætning

Kunne være skønt med en ny vært.

Rammerne er der: En vært og en masse flinke gæster taler sammen om kunst og kultur. Men jeg føler mig, trods det at kultur (billede, film, massemedier osv ikke er fremmed for mig) ikke specielt inkluderet…. og hvorfor så mange engelske ord, når der findes gode danske ord, som passer bedre? 0 stjerner! 31-12-2023: hørte afsnittet om. Love Actually. Det lykkes jer så at analysere den film ned under gulvbrædderne. Jeg skal fortælle jer noget, I åbenbart ikke helt har indset: DET ER EN KOMEDIE!!!!!!!!!! og så er den altså lavet i 00’erne, før #metoo og nutidens briller. Jeg siger ikke filmen er et mesterværk og heller ikke at scenerne ved flere lejligheder ikke viser et uheldigt kønsperspektiv , men altså: kunne I ikke lige droppe jeres kæpheste omkring politisk korrekthed og bare se film som de er tænkt og lavet. Mine ører bløder at jeres samtaler. ØV, for Poptillægget kunne være så vedkommende 🤮

Meget ensrettet og mangler begrundelser.

Please lav spilleliste med alle sangene! Amazing

Det er spøjst. Jeg deler så meget af livsperspektivet, verdenssynet, kulturforståelsen osv med Politiken og værterne her. Og alligevel har jeg aldrig følt mig så talt ned til som lytter. Bare måden man omtaler folk fra provinsen på i analyserne af Gift ved første blik er udtryk for et menneskesyn, der simpelthen ikke er i orden. Så nedladende. Så hegemonisk, monokulturelt og ekskluderende for kæmpe grupper af danskere. Det paradoksale er, at jeg troede podcasten ville en være en vej tilbage som læser af Politiken for mit vedkommende. Men fordi mange af programmets medværter og eksperter er redaktører og journalister fra avisen selv, bliver resultatet det stik modsatte: jeg bliver fuldstændig overbevist om ikke at læse Politiken igen. Find hellere en redaktionel vinkel, der taler kulturen, jeres lyttere og også de mennesker, der lever anderledes end jer selv, op.

-

Åhhh ville så gerne have hørt meget mere om hvad Alberte oplever uden værten hver gang stjæler hendes historie … forstår værtens begejstring .. og store viden .. men det er jo Alberte der skulle fortælle .. og det jeg igennem hele podcasten sidder og længes efter at høre .. kan I ikke lave en mere .. om d samme .. hvor vært lytter mere og Alberte fortæller mere..