Travlt med ingenting RUCLYD

Der er ikke så mange sten tilbage at vende, når det gælder pseudoarbejde, og vi er derfor snart ved vejs ende.

Derfor er denne episode en kort men pragmatisk en af slagsen. Du kan blive klog på, hvad det egentlig betyder, når der i jobannoncen står ” du skal kunne have flere bolde i luften” eller ” du skal deltage i faciliteringen af udviklingsprocesser” og mange andre genkendelig men flyvske opgavebeskrivelser.

Derudover kommer vi ind på, hvad du kan gøre på arbejdspladsen, når chefen sætter dig til at lave noget, du ikke kan se meningen i.

Hvor stor del af vores kandidatuddannelser ender vi med at få nytte af ude på arbejdsmarkedet og er vores uddannelsesinstitutioner selv inficeret med pseudoarbejde?

I denne episode kigger vi på pseudoarbejde i uddannelsessektoren. Vi taler om mængden af akademikere vi uddanner, alternative uddannelsesstrukturer og om Danmark bør uddanne de studerende anderledes på kandidatuddannelserne end de gør nu.

Bliver klogere på dette i femte episode af Travlt med Ingenting

Det er over 32 år siden, at vi reducerede arbejdsugen til 37 timer. Det også samme mængde tid, hvor løftet om afbureaukratisering først blev en mærkesag at gå i regering på. Løftet om bureaukratisering startede faktisk siden Poul Schlüter, der blev statsminister i 1982. Og nu hører vi det også fra Mette Frederiksen (S). Derudover bliver udtryk som: “Vi har brug for flere varme og færre kolde hænder, ansatte, som er på gulvet, ikke bag skrivebordene, og velfærdsmedarbejdere frem for djøfere” mere og mere normale at høre i dansk politik.

Ambitionen om en kortere arbejdsuge og 4 arbejdsdage måske bare en naiv drøm. Det kan i hvert fald lyde sådan, når ordene “ Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet” kommer fra vores statsminister Mette Frederiksen fra folketingssalen d.7 septemper 2021. Men måske er det at afbureaukratisere ikke ligesom kradse et viskelæder over noget skrift, og er pseudoarbejde egentlig lige til at spotte, for hvis det var, så havde vi måske fjernet det for længst.


I denne episode skal vi undersøge hvorfor pseudoarbejde er svært at forhindre – og så skal vi se os selv dybt i øjnene – for hvordan ved man, om man laver pseudoarbejde. Derudover taler vi med arbejdslivsforsker Susanne Ekman, der mener, vi ikke bare kan fjerne bureaukrati uden også skulle gå kompromis med mange af de positive sider ved et grundigt kontrolleret samfund.

Den økonomisk udvikling i 1930 gav udsigt til at man blot ville skulle arbejde 15 timer om ugen i 2030 og det var ikke engang af anset som økonomisk nødvendighed men af menneskelig nødvendighed. Det var forståelsen i det 20 århundrede. Alligevel er reduceringen af arbejdsugen stagneret siden 1990 og siden da har vi siddet fast i troen om at alt arbejde udføres på 37 timer om ugen.

I denne episode dykker vi ned i den lange arbejdsuge, og hvorfor den ikke er blevet mindre. Vi taler med virksomhedsstifteren Henrik Steenman, der har formået at forkorte mængden af arbejdstimer om ugen i hans virksomhed uden at gå ned på effektivitet. Vi besøger også Djøf og taler med forkvinde Sara Vergo for at forstå, hvorfor det ikke er ligeså let for alle at gå i samme retning."

Medvirkende:
Dennis Nørmark
Forkvinde for Djøf Sara Vergo
CEO for IHH Nordic Henrik Steenman

obs. Interviewet med Sara Vergo er modsat de andre medvirkende kilder lavet efter interview med Dennis Nørmark.

De fleste af os arbejder 37 timer om ugen, hvis ikke mere. En sådan arbejdsdag er for flere akademikere proppet med rapporter, registrering og kontrol af oplysninger, som ingen bruger, men blot er til for at overbevise andre om, at tingene er gjort efter bogen.

Det samme gælder, når chefen i virksomheden efterspørger årsrapporter, performance ratings og tidsregistreringer. Selvom disse opgaver for mange kan virke drænende, så er bureaukratiet baseret på idealet om at forhindre fejl og f.eks. sikre at borgerens rettigheder er på lige fod med alle andre. Men spørgsmålet i denne episode er, om disse sikkerhedsforanstaltninger i sidste ende gør mere skade end gavn, fordi vejen til helvede er ofte brolagt med gode intentioner.

Hvis vi ifølge forfatterne Dennis og Anders blot udviste lidt mere tillid, kunne vi måske spare os selv for en masse symbolsk kontrol og ligegyldige akkrediteringer. Men er det så simpelt, og hvordan ser denne bureaukratiske belastning ud, hvis man spørger dens ofre ude på arbejdsmarkedet.

Medvirkende:
Dennis Nørmark
Cheflæge og brystkirurg Niels Kromann
Forkvinde for socialrådgiverne Signe Færch

Gennem det 20. århundrede anticiperet store samfundstænkere som den britiske økonom John Maynard Keynes en fremtid med mere arbejdsfrihed, med udsigt til kun 15 timers arbejde om ugen.

Frem til i dag har vi udskiftet muskelkraft med maskiner, rørpost med e-mails og fastnet med mobiltelefoner. Alligevel er det som om, at vi bare sender flere mails, laver flere opkald, og at nye opfindelser skaber nye behov.

Hvis du spørger antropologerne Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen, er det banale svar på dette: Pseudoarbejde. De er forfattere til bestselleren med samme navn - "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting."

I denne episode skal vi blive klogere på begrebet og hvordan man egentlig definerer, om noget er pseudoarbejde."

Medvirkende:
Dennis Nørmark