Du Burde Ingenting Nadja Vienberg

Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager, skriver de selv på deres hjemmeside, men gør de nu også det, altså, ryster posen. For mig at se er der ikke meget nyt under solen, i relation til de nye anbefalinger, og det kan vække bekymring. For selvom intentionen er at mindske danskernes indtag af søde sager, hvad sker der så ude i mange hjem, når vi får nye anbefalinger om hvad og hvor meget sødt vi bør spise? Det kan du blive klogere på, i denne episode.

Det kommer jeg blandt andet ind på: 
Anbefalingerne og grundlaget bag denHvordan metoden kan modarbejde intentionen med anbefalingerneHvem anbefalingerne egentlig rammer og hvem de ikke rammerKompensations- og overspisningscirklenAlt/intet-mentalitetenDikotomisk tænkningHvordan du kan forholde dig til anbefalingerneHvordan du rent faktisk kan fokusere på at minimere et overindtag af søde sager (uden restriktioner)I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).
I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af ​​de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).
De modtagere der typisk vil opsøge sundhedsrelateret materiale, vil ofte have en større motivation og intention om at spise sundt, og vil formegentlig allerede i høj grad leve op til kostrådene. Det er altså sjælendt de mennesker vi forsøger at ramme, der kommer til at efterleve de anbefalinger der bliver sendt ud (4).
Højst 5 håndfulde om ugen: Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager (5)

Kilder: 
1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy
4: Vincent J. Van Bull. Et al: Use of nutritional information: analysing clusters of consumers who intend to eat healthily
5: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/maj/5-haandfulde

Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er ca. 1/4 mænd og 3/4 er kvinder. Jonathan er en af de mænd, der har haft BED helt inde på livet, ja faktisk så tæt på, at den i en periode var dén der holdte ham i live. I denne episode deler Jonathan hans historie med BED. Han deler hvordan den kom ind i hans liv, hvad den hjalp ham med og hvordan han genfandt sig selv og slap sin spiseforstyrrelse. I dag er Jonathan patientunderviser og ved at skrive sin bachelor i ernæring og sundhed om netop emnet BED. Lyt med og lad hårene på armene rejse sig af Jonathans ærlige og sårbare delinger.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: 
Jonathans personlige historie med BEDHvordan mad kan blive et middel til belønningSårbarheds-stress-modellenIdentitetsforvirringFølelsen af at være en skuffelseHvordan BED kan være en reguleringsstrategi mod andre psykiske lidelserHvordan BED påvirkes af restriktioner og vægttabsforsøgHvordan det kan være at færre mænd end kvinder bliver diagnostiseret med BEDFølelsen af ikke at måtte være svagHvordan Jonathan fik et balanceret forhold til madHvordan vi kender forskel på kontrol og fornuftKontroltab og BEDI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser


På trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED (1) Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året (1)
Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED, men op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt (1)
Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (2)
Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier (3).
En model der viser kompleksiteten af udviklingen af spiseforstyrrelser er stress-sårbarhedsmodellen, der indkorporerer disponerende faktorer, udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer (4)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (5)
Mere end 70% af patienter med BED får også stillet en eller flere andre psykiatriske diagnoser så som depression, bipolar lidelse, angst, OCD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, selvskade, ADHD og misbrug (6)

Kilder: 
1: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/
2: Olsen et. al. (2020)  Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort—A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders
3: Andersen et. al. (2023): Comparison of prevalence and mental health problems across symptom frequency of self-reported symptoms of binge-eating disorder in a community sample of adolescents. International Journal of Eating Disorders
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 79
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
6: B. H. Schousboe et al. (2021) "BED - en lærebog om Binge Eating Disorder" s. 48

Hvad betyder det, at være perfektionistisk? Hvorfor stræber nogle mennesker efter perfektionisme og andre ikke? Kan vi nogensinde blive perfekte? og kan man aflære det at være perfektionistisk, og i så fald, ville det så være en god ting? Det er blot nogle af de spørgsmål jeg stiller Birgitte Sølvstein i denne episode. Birgitte er psykolog med speciale i stress og angst, og er blandt andet podcastvært på podcasten Psykologen i øret.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvad er perfektionismeHvad ligger typisk bag perfektionismeSund og usund perfektionismeFordelene ved at være perfektionistiskNår perfektionismen gør det sværere at være perfektForskellen på at være ambitiøs og perfektionistiskGrader af perfektionismeKropsidealerHvem bliver perfektionistiske?Hvordan vi mennesker består af mange dele vi kan sætte i spilAt være ung i et perfektionistisk netværkI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Bag rigtig mange forstyrrede madmønstre ligger et lavt selvværd. Maden, eller kroppen, bliver her et middel til at føle sig god nok, føle sig værd at elske, føle sig tryg og i sikkerhed fra frygten for at blive forladt. I denne episode vil jeg derfor dykke ned i selvværdsbegrebet, og give dig helt konkrete metoder til, hvordan du kan arbejde på at bedre dit selvværd, så du kan frigøre dig fra, at maden eller kroppen skal være måden du forsøger at sikre dig, at du er god nok. 

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Forskellen på selvværd og selvtillidHvorfor vi laver om på os selv for andreDet at tage forskellige masker på i forskellige relationerHvordan det ser ud at have et godt selvværdMad og krop som regulerende selvværds-middelHvordan det at overspise eller underspise kan dulme den indre kritikerForskellen på rationel- og følelsesmæssig forståelse7 måder at øge dit selvværd påHvordan du kan minimere den indre kritiker
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Hvis du kæmper med dit forhold til mad, og kan genkende at kæmpe med dit selvværd, så vil denne workshop helt sikkert være noget for dig!


Kilder: 
I takt med at spiseforstyrrelsen får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Hvis den forstyrrede spisning er måden vi oplever selvværd, vil den forstyrrede spisning ikke kunne distanceres fra klienten før klienten har brudt den forbindelse (2)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (3)

1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63

I denne episode vil jeg gennemgå 6 menneskelige behov, som rigtig mange kan opleve forstyrrer deres spisning. Hvis vi skal forstå forstyrret spisning, som en reguleringsforstyrrelse, så vil denne episode give dig et indblik i hvad det er du forsøger at regulere, og hvordan du kan møde dig selv i det du rent faktisk har brug for.
I sidste episode talte jeg ind i de tre former for sult (fysioloigsk, psykologisk og sensorisk) og i denne episode kommer jeg til at folde den psykologiske del mere ud. Hvad kan du gøre når dine menneskelige behov ikke bliver mødt? Hvordan kan du finde frem til lige netop det du har brug for? Og hvordan kan det være at maden lige blev din måde, at prøve at opfylde de behov der ikke handler om energimangel, men handler om en anden form for mangel?

I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Hvor mange forskellige behov vi mennesker egentlig harHvordan du kan vide om du er træt, tørstig eller sultenHvordan mangel på berøring kan skabe (hud)sultHvordan det at være utryg (økonomisk, socialt mm.) kan medføre forstyrret spiseadfærdHvordan du kan forstå og respektere de behov du harHvordan du kan lære at møde dig selv mere nysgerrigt og nænsomtOm at være introvert og ekstrovert Hvordan vores ego-behov forstyrrer vores spisningFølelsen af ikke at være god nok eller værd at elskeSelvrealiserings-spisningHvordan du hurtigt kan komme til at spise mere eller mindre, når du sidder fast i livetHvordan mangel på mening kan have stor betydning for din spisningHvordan du gennem at møde og forstå dig selv, vil kunne minimere dine uønskede over-/underspisningerLink til weekend workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Lige netop denne workshop er særlig relevant for dig, der kan genkende dig selv i episoden her!

Vi har lært at dulme følelser med mad. Vi har lært at mad er lig med hygge. Vi har lært at mad kan ændre vores krop. Vi har lært at spise for at please. Vi har lært at mad skal kontrolleres. Og, når mad er så meget mere end bare mad, så kan det være svært at vurdere hvornår vi egentlig er fysiologisk sultne.

I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk) Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærkerHvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinandenHvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sultenKropsrespekt i relation til sult og mæthedHvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppenForskellen på følelser og tankerHvad sensorisk sult erHotdog-modellenKomma og punktum-regler
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser