Christina bor i Puerto Plata i Den Dominikanske Republik med udsigt til junglen på den ene side og hvide sandstrande på den anden side af huset. Hun møde sin dominikanske mand Ferdinan for et par år siden og så blev de gift. Christina ville egentlig gerne kunne bo i Danmark med sin mand. Men det har sine store udfordringer. For som dominikansk statsborger, kan Christinas mand ikke være sikker på at få opholdstilladelse i Danmark, trods det at de to er gift.
De ville også gerne prøve at komme lidt mere til Danmark i kortere perioder, for at se om det er det rigtige sted at bo for dem. Men lige nu er pengene små, fordi Christina er arbejdsløs fra sit job i turistbranchen. 65% af landets arbejdskraft ligger i service- og turistsektoren og er landets største indtægtskilde.
Med en verdensomspændende pandemi, er der meget få turister i landet. Derudover er der alle mulige forhindringer for, at Christinas mand kan ansøge om et midlertidigt visum, så han kan komme til Danmark med sin hustru. Hør om den svære situation, om kærlighed uden grænser, om Corona i Den Dominikanske Republik, om at være draget mod sine egne rødder og meget andet i denne episode af Historier Fra Coronaland. Den er optaget i december 2020.
Update fra Christina marts 2021: De seneste måneder er der kommet flere turister her. Primært fra USA, men også nogen få europæiske. Flere hoteller er åbnet nu, dog med mange restriktioner. Min mand har fået arbejde på et hotel. Det er ikke helt det samme som før, men det er en stor hjælp økonomisk. Jeg studerer stadig lidt HF enkeltfag online. Der er ikke noget nyt i forhold til visum. Så vi kan ikke gøre andet end at vente.
Jeg er nødt til at rejse til Danmark i maj for mine afsluttende eksamener, og vi synes selvfølgelig at det er uretfærdigt, at vi stadig ikke kan rejse sammen. Ambassaderne er åbne, så hvorfor kan de ikke bare åbne for repræsentationerne igen? Det giver ikke rigtig nogen mening længere, men jeg kan da godt se og til dels forstå, at et forhold som vores og vores situation bare ganske enkelt ikke er en prioritet. Det ændrer dog ikke på frustrationen over at vi ikke rigtig kan komme videre med vores liv sammen.
Nævnt i episoden:
- På Our World in Data kan du se de aktuelle Coronatal for Den Dominikanske Republik og sammenligne med f.eks. Danmark
- Læs mere om Den Dominikanske Republik
- Læs om alle de regler (og forhindringer) der er for en dansker, der gerne vil have sin udenlandske ægtefælle til Danmark.
Følg Christina Lange på Twitter og tjek hashtagget #kærlighedudengrænser – der er rigtig mange mennesker, der er i klemme, fordi de er blevet forelskede, elsker, eller er gift med en borger som ikke er fra EU.
Información
- Programa
- FrecuenciaConcluidos
- Publicado31 de marzo de 2021, 11:34 UTC
- Duración25 min
- ClasificaciónApto