
124 episodes

Supertanker DR LYD Viden & Historie
-
- Society & Culture
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.
-
Red dig selv! Eller DIT selv?
"De, der vælger det mindre onde, glemmer meget hurtigt, at de vælger ondskaben". Disse opsigtsvækkende ord kommer fra den tysk-amerikanske, jødiske filosof, Hannah Arendt, EFTER hun havde overværet retssagen i Jerusalem mod SS-officeren, Adolf Eichmann, og i en tid hvor den tyske selvransagelse ift. Anden Verdenskrig og Holocaust var på vej, for alvor. Det handler om, hvad vi som individer har af personligt ansvar, når vi pludselig befinder os i et diktatur eller ser et diktatur vokse frem. Dengang i Tyskland. I Rusland, Kina, Iran ...
Medvirkende: Frank Beck Lassen idéhistoriker, Projektleder i Etisk Råd.
Mathilde Tofte Thorsen Adjunkt/PhD ved Statskundskab, Aarhus Universitet.
Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. -
Natura Hominis Indendøriensis
Vi lever i dag i en verden, hvor vi tilbringer over 90 procent af vores tid indendørs. Skærmet fra naturen, som vi så alligevel prøver at genetablere indenfor med planter, pools og panoramavinduer. Mens vores forhold til og væren i naturen bliver... (man fristes til at sige) unaturlig. "For verden kan kun eksistere som natur, for et væsen der ikke hører til i den", som den britiske antropolog Tim Ingold skrev i 2011.
Medvirkende: Cecilie Rubow antropolog, Lektor ved Institut for antropologi, Københavns Universitet. Aksel Haaning, Lektor i Global og Transnational Historie og Videnskabsstudier ved RUC.
Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. -
Holder pause
Kære lytter. Programmet holder pause, men vender snart stærkt tilbage. Vi beder om tålmodighed og anbefaler, at I i mellemtiden læser noget Nietzsche. Det burde holde humøret oppe. Venlig hilsen P1.
-
Tilfældet råder. Eller gør det?
"Nødvendighedens jernhånd der ryster tilfældighedens raflebæger, spiller sit spil uendeligt i tid" - skrev Friedrich Nietzsche i 1874. Og vi kan ikke sige os fri for, at meget af hvad der sker i vores liv, er tilfældigt. Meget falder ikke ud på en bestemt måde af nogle helt specifikke årsager eller af en særlig nødvendighed. Både livet og kunsten er fulde af tilfældigheder; nogle gange er de styret, andre gange er de helt og aldeles arbitrære. Og hvad gør det ved vores oplevelse af kontrol i vores væren og vores gøren?
Medvirkende: Anders Lauge Meldgaard komponist og musiker. Anders Fogh Jensen filosof.
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 12. december 2022). -
Hvad kom først, race eller racisme?
Er "race" født af "racisme", eller er racisme vokset frem pga. race? Filosoffen og litteraturteoretikeren, Edward Said, sagde: "Ingen, i dag, er kun én ting ... Som mennesker skaber deres historie, skaber de også deres kulturer og etniske identiteter" Genetisk set er vi ALLE 99,9% ENS, og det er typisk kun de synlige forskelle i hudfarve, hårtype, ansigtstræk o. lign., der bestemmer racialiseringen - sammen med fordomme og frygt for, at det vi selv holder af og plejer, bliver udfordret. Her opstår racismen, her udgrænses racen.
Medvirkende: Mira Skadegård, forsker i strukturel diskrimination, adjunkt på Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Center for uddannelsesforskning. Iram Khawaja, lektor i pædagogisk psykologi, AU. Renni Eddo-Lodge, forfatter.
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 5. december 2022). -
Hvad vil du være, når du bliver gammel?
"Lang levetid er ikke blot en ophobning af år; det er en radikal ændring af vores forhold til livet ..." Sådan begynder et citat af den franske filosof, Pascal Bruckner, som er optaget af vores forståelse af livet og dets faser - især den, vi kalder alderdom. For levetiden stiger, og vi får det bedre som ældre, men vores forestilling om at blive dét, er ... sorry, forældet! Senior, ældre eller gammel er idag i høj grad blevet lig med marathon, dating og festival.
Medvirkende: Aske Juul Lassen, etnolog med speciale i pensions- og aldringsstudier, Københavns Universitet - 41 år og veteran-fodboldspiller. Dorrit Bøilerehauge, forsker med speciale i mode og branding, Aarhus Universitet - 62 år, model og influencer. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært - 57 år og trommeslager.