Faglige Stemmer

Netavisen Pio
Faglige Stemmer Podcast

Faglige Stemmer er Netavisen Pios megafon for landets kloge hænder, der fri for Christiansborg-spin og -retorik, taler lige ud af posen om tidens aktuelle emner set fra et fagforeningsperspektiv.

  1. 04/11/2021

    Faglige Stemmer #32: “Stem på virkeligheden” og asbest-sag

    Stem på en fra virkeligheden - én som både arbejder med hovedet og hænderne, og som er klog på byggeri, transport, produktion, service og omsorg. Sådan præsenterer 3F den kampagne, som de har lanceret her op til kommunalvalget. Kampagnen består i en database over kandidater ved det forestående kommunal- og regionsrådsvalg - en database, der vel at mærke kun indeholder kandidater, som er fagligt uddannede eller er beskæftiget med praktisk eller manuelt arbejde manuelt arbejde - eller som 3F selv præsenterer det: Os, der arbejder ude i virkeligheden. Hvor stor er behovet for, at vi får sat fokus på faglige stemmer i byrådene rundt om i landet og hvilken forskel kan det gøre, hvis vi for flere faglige i kommunalpolitik? Det taler vi om i den første halvdel af denne udgave af Faglige stemmer. Derudover skal vi vende arbejdsmiljø. Tidligere på året blev en byggeleder hos et snedkerfirma i Greve fyret med øjeblikkelig virkning, efter at han blev afsløret i at have forfalsket svaret på prøve, der påviste asbest, så prøven så ud til at være negativ. Dette er blot det seneste eksempel på sager, hvor der ikke alene ses stort på arbejdernes sikkerhed, men hvor det tilmed er svært at få øje på konsekvenser for de ansvarlige. Vi ser nærmere på, om der er tale om en generel mangel på konsekvens for arbejdsgivere, som forbryder sig mod arbejdsmiljøloven og hvad der potentielt kan løse dette problem. Faglige Stemmer består denne gang af; tømrer og bestyrelsesmedlem hos NCC Danny Sjøborg og smedelærling Maria Højgaard Andersen. Vært er; chefredaktør for Netavisen Pio Niels Jespersen

    42 min
  2. 15/10/2021

    Faglige Stemmer #31: Trepartsaftale og Lønstrukturkomitéen

    Lovindgrebet overfor strejken på sygeplejerskeområdet tidligere på året var ledsaget af et løfte fra regeringens side om at nedsætte en lønstrukturkomité, som bl.a. skulle have til formål at analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor. Dette skete i et forsøg på at imødekommende de strejkende sygeplejerskers krav om at der blev taget et definitivt opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge sygeplejerskerne placerede dem på et lavere løntrin i forhold til de mandsdominerede fag, hvilket var det gennemgående argument for sygeplejerskernes krav om et lønløft. I denne udgave af Faglige Stemmer kan du høre, hvilke tanker panelet gør sig om lønstrukturkomitéen, og hvorvidt vi her har at gøre med noget, der potentielt kan få gjort noget ved løngabet mellem traditionelle kvinde- og mandefag. Derudover kan du høre, hvad panelet har at sige til den aktuelle debat om, hvorledes efterspørgslen på arbejdskraft skal håndteres - særligt med henblik på den trepartsaftale, som i sidste uge blev indgået mellem regeringen og repræsentanterne for arbejdsgiverne samt lønmodtagerne. Vi stiller således spørgsmålene: Står vi overfor noget, der kan blive det definitive opgør med uligeløn på arbejdsmarkedet samt hvad bør der gøres for at håndtere den stigende efterspørgsel på arbejdskraft - Er løsningen at finde alene indenfor Danmarks grænser, eller er vi nødt til at rette blikket udlandet? Og bliver der i øvrigt gjort nok, for at trække på den arbejdskraftreserve, der endnu findes i Danmark? I studiet er : Bitten Persson - faglig sekretær i BUPL Dennis Kristensen - tidligere forbundsformand i FOA Daniel Skovhus, tømrer Faglige Stemmer er Netavisen Pios debatmagasin for landets kloge hænder, der fri for Christiansborg-spin og -retorik, taler lige ud af posen om tidens aktuelle emner set fra et fagligt perspektiv.

    48 min
  3. 20/08/2021

    Faglige Stemmer #29: Hvordan løser vi manglen på arbejdskraft?

    Sygeplejerskernes strejke har nu stået på i mere end to måneder. Fra den 31. august vil yderligere 315 sygeplejersker nedlægge arbejdet. Hermed vil i alt 6.457 sygeplejersker deltage i strejken. Ifølge en Epinion-undersøgelse foretaget for DR tilkendegiver 35 % af de adspurgte, at de hverken støtter eller er modstandere af strejken. Derudover støtter 42 % af de adspurgte strejker, mens 19 % er imod. I denne udgave af Faglige Stemmer tager vi en status på strejken og taler om; hvordan det kan være at så mange danskere tilsyneladende er ligeglade med strejken og hvor langt er vi fra en afslutning eller et potentielt regeringsindgreb? I den anden del af Faglige Stemmer stiller vi spørgsmål; Hvordan løser vi manglen på arbejdskraft? Der er mangel på arbejdskraft. Særligt inden for servicefagene, hvor niveauet på manglende arbejdskraft er det højeste siden 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. Derfor ønsker Dansk Erhverv, at sætter beløbsordningen ned til 30.000 kroner, så det kan blive nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Men er der en reel mangel på arbejdskraft eller drejer det sig mere om mangel på billigarbejdskraft? I studiet er: Signe Hagel Andersen, Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden Carl Emil Lind Christensen - Industriteknikerlærling og Formand for Dansk Metal Ungdom Danny Sjøberg: Tømrer, 3F’er og bestyrelsesmedlem i NCC Vært: Podcastredaktør hos Netavisen Pio Mette Skov Myrup

    38 min
  4. 03/05/2021

    Faglige Stemmer #27: Sygeplejersker varsler konflikt og Løkke-parti

    Den 25. marts stod det klart, at et flertal af Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer ved en urafstemning har valgt at stemme nej til den overenskomst, som tidligere på året blev forhandlet på plads. Med nej’et valgte et flertal af medlemmerne at trodse både deres formand og en enig hovedbestyrelse, som anbefalede et ja. Som følge af medlemmernes forkastelse af aftalen, har DSR indgivet strejkevarsel fra og med natten til den 21. maj. Det altoverskyggende tema i forbindelse med såvel den forkastede overenskomstaftale som den forestående konflikt er spørgsmålet om lønniveauet for sygeplejersker. Dog peges der også på corona-situationen som noget, der har demonstreret, hvor essentiel og vigtig en faggruppe, der her er tale om. Du kan i dette afsnit få panelet analyse af konflikten, og hvad den potentielt kan føre til. Vi skal også se nærmere på den politiske verden og særligt blå blok. Efter et hårdt brud med Venstre har Lars Løkke Rasmussen (ikke overraskende) bekræftet at han nu vil stifte sit eget parti. Selvom den tidligere statsministers nye parti endnu ikke er navngivet, har han allerede opnået opbakning blandt vælgerne. En meningsmåling foretaget af Voxmeter for Jyllands-Posten viser, at hver tiende vælger ville stemmer på den tidligere venstreformands nye parti. Kan lykkes nye parti være med til at rykke på magtbalancen i blåblok, og kan det blive en konkret trussel for regeringen, der ind til videre har haft en stærk greb om deres vælgere? Det taler vi om i den anden del af Faglige Stemmer. I studiet: ●Dennis Kristensen (tidl. formand i FOA) ●Mette Skovhus Larsen (pædagog) ●Nicolai Bentsen (scenetekniker og TR på Det Kongelige Teater) ●Vært: Niels Jespersen (chefredaktør Pio og tidl. TR. SID og HKKF)

    38 min

About

Faglige Stemmer er Netavisen Pios megafon for landets kloge hænder, der fri for Christiansborg-spin og -retorik, taler lige ud af posen om tidens aktuelle emner set fra et fagforeningsperspektiv.

To listen to explicit episodes, sign in.

Stay up to date with this show

Sign in or sign up to follow shows, save episodes and get the latest updates.

Select a country or region

Africa, Middle East, and India

Asia Pacific

Europe

Latin America and the Caribbean

The United States and Canada