Hvis du vil vide mere Jyllands-Posten
-
- News
Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. I nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere tager vært Jacob Grosen dig ind i kernen af historierne i selskab med avisens journalister, korrespondenter og redaktører samt gæster fra hele landet. Følg med alle hverdage kl. 04.30 lige der, hvor du normalt finder dine podcasts. Hvis du vil vide mere.
Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til podcast@jp.dk
-
Efter Den Sorte Svane: Myten om verdens mindst korrupte land?
Justitsminister Peter Hummelgaard varsler lovændringer og styrket hvidvaskkontrol i kølvandet på TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”, som har afsløret, hvordan samfundets top og bund samarbejder om at begå kriminalitet og snyde statskassen.
Men dokumentarens afsløringer overrasker på ingen måde formanden for den danske afdeling af Transparency International, Jesper Olsen, som har forsøgt at råbe politikerne op om problemets omfang. Han mener, at vi skal gøre op med myten om Danmark som verdens mindst korrupte land, og at politikerne selv står i vejen for at få taget et opgør med bekæmpelsen af korruption i Danmark.
Gæst: Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Håb er ikke en strategi for SVM
SVM-regeringens popularitet har været faldende siden dannelsen.
Søndag fik vælgerne så mulighed for faktisk at give deres mening til kende ved Europa-parlamentsvalget, og den lussing synger endnu.
Socialdemokratiet fik det dårligste valg nogensinde, Venstre fik halveret sine mandater, og Moderaternes fejring af deres enkelte mandat blev overskygget af Lars Løkke Rasmussens udtalelser om, at regeringen ikke har gjort det godt nok.
Arbejdsfællesskabet er i krise. Hvad betyder det rædderlige valg for regeringssamarbejdet?
Gæst: Thomas Funding, politisk redaktør på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Der er lånt klip fra DR og TV 2
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Navalnyjs enkes kamp mod Putin
Hun har holdt lav profil siden sin mands mystiske død i en sibirisk fangelejr i februar, men nu gør Julia Navalnaja klar til at gå i Aleksej Navalnyjs fodspor og blive ansigtet på den russiske opposition til Vladimir Putins styre.I den forgangne uge dukkede hun op til to arrangementer i Berlin, hvor hun og Navalnyjs livsværk, Fond for Kamp mod Korruption, blev hyldet.Jyllands-Postens korrespondent i Berlin, Poul Funder Larsen, var med.Hvad skal der ske med den russiske opposition? Kan Julia Navalnaja blive Vestens nye russiske håb? Gæst: Poul Funder Larsen, Jyllands-Postens korrespondent i BerlinVært: Jacob GrosenTilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille SkytteKlip og produktion: Nicolai Dupont Der er lånt klip fra Deutsche Welle
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Special: URO har endelig fundet ro
Hver eneste dag kæmper danske børn og unge med at passe ind. Hver femte mand i alderen 16-24 år har et dårligt mentalt helbred, og hos kvinderne er det flere end hver tredje. Samtidig er halvdelen af de piger, der går i 8. klasse, ikke glade for den, de er, mens det for drengene gælder for hver fjerde. Den følelse kender 28-årige Jeppe Kronback, bedre kendt som URO. Først for et år siden følte han sig som sig selv for første gang – og nu bruger han musikken til at sætte ord på sine følelser i håbet om, at det kan hjælpe andre unge med at finde deres vej i livet.
Gæst: Jeppe Kronback, URO, musikerVært: Jacob GrosenTilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille SkytteKlip og produktion: Nicolai Dupont
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Kvinders hedeturshelvede koster samfundet milliarder
Annamette Fuhrmann taler åbent om sine hedeture og søvnproblemer, og det vækker genklang hos mere end 25.000 følgere. Men fænomenet er også et problem for resten af samfundet.
Et nyt estimat anslår, at Danmark hvert år går glip af 4 mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste, når danske kvinder oplever de mange gener, overgangsalderen kan byde på. Det svarer til, at 10.200 danske kvinder ikke kan gå på arbejde i et år – hvert år.
Annamette Fuhrmann mener, at både lægevidenskaben og virksomhederne skal gøre mere for kvinder i overgangsalderen.
Hvorfor er det så stort et problem at være i overgangsalderen? Og hvad skal der til for at hjælpe kvinderne bedre igennem den?
Gæst: Annamette Fuhrmann, journalist og indehaver af Instagramkontoen Fuhrmannshedetur
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelægger: Pernille Skytte
Klip og produktion: Pernille Skytte
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Jonas har ingen venner
Ensomhed er et stort problem i Danmark – en af otte af alle danskere føler sig ensomme.
Ifølge WHO er ensomhed lige så dårligt for helbredet som at ryge 15 cigaretter hver dag. Og der er en direkte sammenhæng mellem at være ensom og at dø tidligt.
Men hvorfor er så mange ensomme?
Journalist Jonas Sejr Thomson har sat sig for at undersøge, hvordan man kommer ud af ensomheden, og det er et meget personligt projekt. For Jonas har ikke selv nogen nære venner.
Gæst: Jonas Sejr Thomson, journalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelægger: Mathias Bonde
Klip og produktion: Nicolai Dupont
See omnystudio.com/listener for privacy information.