Feedet

LOUD
Feedet

Feedet er Louds aktualitetsprogram, der sætter fokus på de historier, som betyder noget for dig. Vi  giver dig perspektiv, finder de aktuelle historiers hovedpersoner og leder efter løsninger på vores udfordringer, så vi sammen bliver klogere på den verden, vi lever i.

  1. 10/29/2021

    2910: FEEDET´s sidste udsendelse: Kandidattest, partistøtte, COP26, racisme og ikke mindst bloopers!

    I dagens udsendelse stiller vi skarpt på de kommunale kandidattest. For hvor retvisende er de egentlig? Hvis man svarer ”neutralt” til alle spørgsmålene i TV2´s kandidattest for Københavns Kommune, lander man på Christoffer Rosenkrands (A), og vi spørger ham derfor, om han overhovedet har en holdning til politik. Må man ødelægge racisters valgplakater? Hvis du spørger Magnus Møller Ziegler, der er Ph.d. studerende ved Aarhus Universitet og underviser ved Statskundskab på Københavns Universitet, er svaret ja. Ifølge ham er racisme nemlig ikke en legitim position. Men hvornår er man racist? Og må racister ikke ytre sig frit? Det spørger vi Ziegler om – og så diskuterer vi, hvad en underviser i Statskundskab må og ikke må ytre. På udlandsfronten varmer vi op til det kommende Klimatopmøde, COP26, i Glasgow. Vi taler med to eksperter, der gør os klogere på stormagternes klimainitiativer eller mangel på samme. Og så slutter vi den sidste udsendelse af FEEDET med lidt selvkritik, evaluering og ikke mindst bloopers. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Dagens medvirkende: Casper Wichman - Koordinator på Kina-tænketanken ThinkChina. Mathias Pedersen – Journalist og vært på programmet Mink-Pod. Poul Madsen – Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet. Sikandar Siddique – Politisk leder af Frie Grønne. Connie Hedegaard - Direktør for tænketanken CONCITO. Niels Eilif Hansen - Står bag et borgerforslag om at afskaffe partistøtte til partier, der ikke bliver valgt ind. Karina Kosiara-Pedersen – Lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Christoffer Rosenkrands – Byrådskandidat (A) i Københavns Kommune. Mads Sandemann - Chefredaktør hos JydskeVestkysten. Isabella Arendt – Partileder for Kristendemokraterne. Magnus Møller Ziegler - Ph.d.-studerende og underviser på Københavns Universitet. Lasse Tajmer - Byrådskandidat (A) i Assens Kommune. Lars Berg Andersen - Spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i Frederiksberg Kommune.

    2h 41m
  2. 10/28/2021

    2810: Polen og Tyrkiet udfordrer EU: Går unionen på kompromis med dens demokratiske grundværdier?

    Hvor vigtige er EU’s grundlæggende værdier EGENTLIG for unionens sammenhold? Og hvor meget kan og bør vi gå på kompromis med dem? De spørgsmål er blevet aktuelle, efter værdierne er blevet udfordret, dels indefra af medlemslandet Polen og dels udefra af kandidatlandet Tyrkiet. Vi folder debatten ud med Stinne Bosse, formand for Europabevægelsen, og EU-modstander og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Søren Espersen. Vi stiller også spørgsmålet om, hvorvidt det skal være forbudt at ryge på sin egen private altan. Svaret er ja ifølge Nanna Ravnborg, der er læge og formand i Kræftens Bekæmpelse København. Men er det overhovedet muligt at bestemme over rygere i deres eget hjem? Det undersøger vi i dagens udsendelse. Dagens medvirkende: Nanna Ravnborg – Læge og formand for Kræftens Bekæmpelse København. Mathias Pedersen – Journalist og vært på programmet Mink-pod. Cecilie Banke - Seniorforsker hos DIIS. Stine Bosse - Formand for Europabevægelsen. Søren Espersen – Medlem af folketinget for Dansk Folkeparti. Allan Anarcos – Stifter og mangeårigt medlem af kærlighedspartiet. Jesper Balle – Medlem af Død Hest. Michael Staal-Olsen - Stifter af Valgfest med mexicansk tema. Niels Eilif Hansen – Står bag et borgerforslag om afskaffelse af partistøtte. Lena Hartmann - Juridisk direktør hos Ejendom Danmark. Pola Rojan Bagger – Morgen- og udlandsredaktør på Radio Loud og tidligere Tyrkiet-korrespondent for Jyllands Posten. Jakob Brandt - Administrerende direktør i SMV Danmark.

    2h 42m
  3. 10/25/2021

    2510: Kan regeringen eliminere hjemløshed?

    I dagens udsendelse varmer vi op til regeringens kommende hjemløseudspil, der i dag bliver præsenteret af socialminister Astrid Kragh. Vi bliver derfor ved fredagens fokus på det stigende antal af unge hjemløse, der ender på landets herberger som følge af manglen på boliger. Vi vender endnu engang regeringens seneste boligudspil, der øremærker 2900 billige boliger til hjemløse og andre socialt udsatte, og så taler vi med en række eksperter, der IKKE mener, at udspillet er godt nok! Og så beder vi boligordførerne fra Enhedslisten og Radikale Venstre om at forholde sig til den massive mangel på boliger til samfundets allermest udsatte borgere. Dagens medvirkende: Nicki Timmermann – Beboer på unge-herberget Potentialehotellet i Herning. Søren Egge Rasmussen – Boligordfører for Enhedslisten. Mikael Bjørk Andersen - Ledende økonom ved KRAKA. Vibe Klarup - Formand for Rådet for Socialt udsatte og direktør for “Hjem til Alle Alliancen”. René Nielsen - Forstander på et unge-herberget Potentialehotellet i Herning. Louise Sandager - LOUD’s korrespondent i Frankrig. Susan Kronborg – Boligordfører for Radikale Venstre. Sofie Ørts – Journalist. Mulle Skouboe - Handicapaktivist. Tom Pedersen Rønning - Boligstrategisk konsulent i Odense Kommune. Lars Benjaminsen - Seniorforsker ved VIVE. Eva Riedel – Leder af ungeherberget Hellebro i Valby. Anton Gade-Nielsen - Vært på programmet ALL CAPS.

    2h 23m
  4. 10/25/2021

    2210: Eksperter: Regeringens boligudspil rækker ikke!

    Nicky Timmermann er hjemløs og har boet på herberget Potentialehotellet i Herning siden februar. Det er første og forhåbentligt sidste gang, at Nicky bor på herberg, men som det ser ud nu, kan der gå længe før, at han kan flytte derfra. I dagens udsendelse har vi fokus på det stigende antal af unge hjemløse, der sygner hen på landets herberger som følge af manglen på boliger. På herbergerne bliver de mange unge, der ellers er klar til at flytte i egen bolig, introduceret til et hårdt miljø med alkohol og stoffer. Vi dykker ned i regeringens seneste boligudspil, der øremærker 2900 billige boliger til hjemløse og andre socialt udsatte, og så taler vi med en række eksperter, der IKKE mener at udspillet er godt nok, hvis vi skal nedbringe antallet af hjemløse unge. Dagens medvirkende Mulle Skouboe - Handicapaktivist. Nicki Timmermann – Beboer på unge-herberget Potentialehotellet i Herning. Vibe Klarup - Formand for Rådet for Socialt udsatte og direktør for “Hjem til Alle Alliancen”. René Nielsen - Forstander på et unge-herberget Potentialehotellet i Herning. Ask Svejstrup - Sekretariatsleder for landsorganisationen for hjemløse, SAND. Anton Gade-Nielsen - Vært på programmet ALL-CAPS. Morten Bay - Lektor ved University of Southern California. Jannie Møller Hatley - Lektor fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Thyra Frank - Tidligere ældreminister for Liberal Alliance.

    2h 33m

About

Feedet er Louds aktualitetsprogram, der sætter fokus på de historier, som betyder noget for dig. Vi  giver dig perspektiv, finder de aktuelle historiers hovedpersoner og leder efter løsninger på vores udfordringer, så vi sammen bliver klogere på den verden, vi lever i.

You Might Also Like

To listen to explicit episodes, sign in.

Stay up to date with this show

Sign in or sign up to follow shows, save episodes, and get the latest updates.

Select a country or region

Africa, Middle East, and India

Asia Pacific

Europe

Latin America and the Caribbean

The United States and Canada