5 år frem - En podcast af Holbæk Erhvervsforum

Holbæk Erhvervsforum
5 år frem - En podcast af Holbæk Erhvervsforum

Velkommen til Holbæk Erhvervsforums podcast, hvor vi tager dig med på en spændende rejse gennem Holbæks erhvervsliv. Erhvervsdirektør Jens Lerager vil med en praktisk og afslappet tilgang og tone til emnet dykke ned i de mange visioner, muligheder og udfordringer, som Holbæk står overfor. Hvor ser vi Holbæk om 5 år? Det er det centrale spørgsmål, vi stiller i hver episode, og som vi sammen med vores gæster forsøger at besvare. Så sæt dig godt til rette, tænd for din podcastafspiller og lad os tage dig med på en rejse gennem Holbæks spændende erhvervs- og kulturliv.

Episodes

  1. 5 år frem - E07 med Lars Petersson om det at være visionær og skubbe til udviklingen

    05/03/2024

    5 år frem - E07 med Lars Petersson om det at være visionær og skubbe til udviklingen

    Velkommen til syvende episode af "5 år frem" – podcasten, der udforsker fremtidens landskab for erhvervslivet i Holbækområdet. I dag har vi den ære at byde velkommen til Lars Petersson, administrerende direktør for Sparekassen Sjælland - Fyn A/S siden 2010. Det her afsnit handler især om det at være visionær og at skubbe til udviklingen.   Lars fortæller om at bo i sit job, om den røde mappe der altid er med på hans vej rundt og som indeholder køreplanen, hvis det hele går galt. Han fortæller om at ’være klar’ og om at være den der har til opgave at træffe de sværeste beslutninger. Og så vender han hele tiden tilbage til, hvor imponeret han er over hvad de unge kan og vil og tør.  Det er også den næsten klassiske fortælling om at starte helt fra grunden og til sidst ende med at stå i spidsen for et stort aktieselskab i den finansielle sektor. Og vel at mærke et selskab som har sit hovedsæde i Holbæk.  For Lars handler det om at skabe noget og at være med til at skabe noget der gør en forskel. Hvad enten det er småt eller stort.   Og ikke mindst er det historien om et Holbæk og et Sjælland der står i en helt speciel situation, hvor vi er ’all systems go’ for hvad der kan blive en hidtil uset vækst. Men som Lars formulerer det; ”Det her sker lige nu! Men det kræver at politikerne og erhvervslivet kender deres besøgstid. Ellers så smutter den fra os. Så flytter udviklingen et andet sted hen.”  Er du lige så nysgerrig som os på, hvor Holbæk befinder sig om 5 år? Abonner på "5 år frem" og bliv en del af samtalen! 🎙️

    1h 1m
  2. 5 år frem - E03 med Kelvin V. Thelin om ambitioner og viljen til at gøre tingene lidt anderledes

    11/15/2023

    5 år frem - E03 med Kelvin V. Thelin om ambitioner og viljen til at gøre tingene lidt anderledes

    Velkommen til tredje episode af "5 år frem" – podcasten, der udforsker fremtidens landskab for Erhvervs-Holbæk. I denne episode har vi fornøjelsen af at præsentere Kelvin V. Thelin, der er partner hos ADVODAN Holbæk København. Det er fortællingen om en ‘ung løve’ med et blødt hjerte, og om et ambitiøst menneske der vil meget og når det meste. Dette afsnit tager dig med ind i Kelvins verden, hvor vi dykker ned i: Ledelse under vanskelige forhold: Kelvin har været tvunget til at være leder på afstand, men valgte her at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Hør om hans erfaring med distanceledelse og viljen til at gøre tingene lidt anderledes. Dedikation og mantraer: Mød Kelvin fra en ny vinkel og hør, hvordan han kombinerer et hurtigt tempo og høje ambitioner med aktiv ledelse. Han vil også dele nogle af sine personlige mantraer. Holbæks fremtidige erhvervsklima: Vi diskuterer konkrete strategier for at gøre Holbæk til et endnu bedre sted for erhvervslivet. Fra DI’s erhvervsklimaanalyse til Kelvins personlige erfaringer, får vi indblik i, hvad der skal til for at drive virksomhed i Holbæk om fem år. … Og så er der Kelvins medbragte artefakt. En genstand, som er meget lidt køn, men som alligevel har en særlig betydning for hans karriere. Hvordan hænger hans medbragte genstand sammen med livet som advokat? Find ud af det i denne episode. Så læn dig tilbage, tænd for din podcastafspiller, og lad os tage dig med på en rejse gennem Holbæks erhvervsliv. Er du lige så nysgerrig som os på, hvor Holbæk befinder sig om 5 år? Abonner på "5 år frem" og bliv en del af samtalen!

    1h 9m

About

Velkommen til Holbæk Erhvervsforums podcast, hvor vi tager dig med på en spændende rejse gennem Holbæks erhvervsliv. Erhvervsdirektør Jens Lerager vil med en praktisk og afslappet tilgang og tone til emnet dykke ned i de mange visioner, muligheder og udfordringer, som Holbæk står overfor. Hvor ser vi Holbæk om 5 år? Det er det centrale spørgsmål, vi stiller i hver episode, og som vi sammen med vores gæster forsøger at besvare. Så sæt dig godt til rette, tænd for din podcastafspiller og lad os tage dig med på en rejse gennem Holbæks spændende erhvervs- og kulturliv.

To listen to explicit episodes, sign in.

Stay up to date with this show

Sign in or sign up to follow shows, save episodes, and get the latest updates.

Select a country or region

Africa, Middle East, and India

Asia Pacific

Europe

Latin America and the Caribbean

The United States and Canada