Brainstorm Videnskab.dk

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret.

Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel. 

I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.

De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme.

Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige. 

Du kan godt glæde dig!

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard.

Følg Brainstorm på Instagram.

Artikler, episoden er baseret på




‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år’, Videnskab.dk, 2024
‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen’, Videnskab.dk, 2024

Medvirkende

Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling
Redaktion 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studie

Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Lort på pille. 

Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi. 

Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse. 

I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere.

I episoden kan du også få svar på: 


Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker 
Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i
Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere
Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi



Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende



Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet
Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri



Redaktion 


Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov



Studier


Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere
Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere

... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:


Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’
Kan tarmen gøre din hjerne syg?

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode.

Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails.

Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne. 

Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers. 

Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover? 

Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan.

I episoden kan du også få svar på:


Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinære
Hvordan Richard Davidson mødte og blev nære venner med Dalai Lama
Om meditation kan være farligt for nogle mennesker
Hvordan du selv kan bruge meditation til at øge din trivsel, hvis du er nybegynder 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende


Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-Madison
Redaktion 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier


Studier der nævnes i podcasten:
Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagen
Studie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose)

Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-being’
Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitet

Studie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere






Andre studier:
Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerter
Videnskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelser
Videnskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter 
Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depression
Videnskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den? 
Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.

Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion. 

Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille?

Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum! 

Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får. 

Lyt med og bliv klogere på:


hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer
om vi overhovedet kan regne med noget af det, vi ser
hvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ ting

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:


Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Redaktion: 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:


Artikel om #kjolegate
Studie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcasten
Studie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede 
Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år! 

Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter. 

I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle... 

Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet. 

Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller?

Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:


Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet
Redaktion: 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:


Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson’s sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PD’, Cell Stem Cell, 2023


Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson’s patienter: 
Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product’, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021
Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease’, Nature Communications, 2020



Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges’, Stem Cells & Regeneration, 2024.

Musik:

‘Stem Cells - Science Revision Song’ af Hannah’s Science World på YouTube

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden. 

I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april. 

Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.

I episoden kan du også finde ud af: 


Hvordan aber driller hinanden
Om aprilsnarren er ved at uddø
Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:



Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS
Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek



Redaktion: 


Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov



Links:


Studiet om aber, der driller hinanden
… og den nuttede video med abe-drillerier

Marc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier 
Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserne
Brainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner