Sundhedsjunglen Heartbeats.dk

‘Sundhedsjunglen’ er produceret i samarbejde med Læger Formidler



Færre end 40 procent af danskerne kører med cykelhjelm. Jeg gør heller ikke, selvom jeg godt ved, jeg burde. Jeg har som læge på nært hold oplevet, hvor galt det kan gå, når man som cyklist kommer ud for voldsomme trafikuheld uden hjelm. Vi ved alle sammen godt, at cykelhjelmen i sidste ende kan være forskellen på liv og død, men hvorfor er der så mange af os, der alligevel lader den ligge derhjemme? Hvorfor vælger vi så ofte den nemme og bekvemme vej, frem for den rationelle? Hvad sker der egentlig, når vi som individer skal tage beslutninger, der kan påvirke vores helbred?



Vi har i tidligere episoder talt om, at vi lader os styre af personhistorier og følelser frem for fakta, når vi tager beslutninger. I dette, sæsonens sidste afsnit af ‘Sundhedsjunglen', skal vi tale om, hvorfor vi mennesker træffer irrationelle beslutninger – måske især når det gælder vores sundhed. Er mennesket slet ikke så rationelt, når det kommer til stykket?



Gæster:Klemens Kappel:Professor i filosofi.



Bjørn Hallsson:Forsker i psykologi.

‘Sundhedsjunglen’ er produceret i samarbejde med Læger Formidler



I 2015 sendte TV2 dokumentaren ‘De vaccinerede piger', hvor flere pigers personlige og meget følelsesladede beretninger om alvorlige sygdomstegn efter at have fået en HPV-vaccine blev fremført. Dokumentaren blev i første omgang nomineret til Cavling-prisen, men er siden da blevet voldsomt kritiseret for at være medvirkende årsag til det drastiske fald i antallet af HPV-vaccinerede.



Mistilliden til vaccinen blev så voldsom, at man vurderede – da det var værst – at op mod 100 kvinder nu risikerede at udvikle kræft, og 25 dø heraf, hvor en vaccine kunne have reddet dem. HPV-debatten viste os med største tydelighed, hvor galt det kan gå, når medierne viderebringer fordrejede fortællinger om sundhed og sygdom. Så galt går det heldigvis sjældent, men også det seneste år har flere medier været beskyldt for at viderebringe halve sandheder på sundhedsområdet. Og det er det, som ‘Sundhedsjunglen' skal handle om idag.



Gæster:Lars Igum Rasmussen: Sundhedsredaktør på Politiken.



Thomas Senderovitz: Direktør for lægemiddelstyrelsen

‘Sundhedsjunglen’ er produceret i samarbejde med Læger Formidler



Den 1. januar 2018 var en historisk dag i Danmark. Her blev det efter politisk beslutning muligt for læger at udskrive medicinsk cannabis til patienter, som led i en fireårig forsøgsordning, på trods af at cannabis ikke er godkendt som lægemiddel. Forsøgsordningen blev indført for at tilgodese patienter der stod uden alternativer til behandling af kroniske smerter, og som selv fortalte, at cannabis virkede lindrende. Men når cannabis ikke er godkendt, betyder det, at det ikke er testet i kliniske forsøg og der derfor heller ikke foreligger viden om effekt og bivirkninger. Medicinen kommer altså uden indlæggelsesseddel, og den enkelte læge må selv vurdere, hvilken dosis der synes at være bedst for patienten. Det er der ikke mange læger der føler sig trygge ved, og forsøgsordningen har derfor også vakt modstand blandt lægerne. Til det udtalte vores nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby:



’Jeg mener, at lægerne og videnskaben er bagud i forhold til befolkningen og globale trends. Og da jeg tiltrådte som minister, havde jeg for længst mistet tålmodigheden.’ 



I afsnittet ses der også på politikernes holdning til området for behandling af stofskifte. Et område, der af mange kaldes for ‘den nye cannabis-sag' eftersom frustrerede patienter og politikere har rejst krav om egenkontrol over en behandling som de danske læger ikke vil tage behandlingsansvar over for. Behandlingen kan give god lindring af deres mange symptomer her og nu, men er kendt at give risiko for hjerteflimmer og brystkræft på sigt



Gæster:Liselott Blixt:Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti og formand for sundhedsudvalget



Mette Abildgaard:Gruppeformand og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti

‘Sundhedsjunglen' er produceret i samarbejde med Læger Formidler



Det seneste år er forskningsformidling for alvor kommet på dagsordenen i samfundsdebatten. Med studier der viste sammenhæng mellem p-piller og brystkræft, blodtryksmedicin og hudkræft og gravides indtag af gluten og risiko for diabetes hos deres børn, fik dansk forskning massiv medieomtale og opmærksomhed på de sociale medier.



Men forskernes fortællinger om deres resultater blev også udsat for kritik. Kritikken gik overordnet på, at resultaterne blev slået for stort op i pressen og skabte unødig bekymring hos befolkningen. At de bidrog til den generelle forvirring om, hvad der egentlig er sundt, og hvad der er farligt. Men har forskere ikke pligt til at fortælle om deres fund – og har vi andre ikke krav på at få besked, når ny viden kommer til? Det er det store spørgsmål for dagens debat i ‘Sundhedsjunglen'.



Gæster:Anton Pottegård:Forsker, som blandt andet har udgivet studier, der viste en sammenhæng mellem blodtryksmedicin og hudkræft



Anders Beich:Læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

‘Sundhedsjunglen' er produceret i samarbejde med Læger Formidler



13. juli 2017 opsøgte Erling Møllehave en alternativ behandler for at få akupunkturbehandling mod sin langvarige hikke. Men behandlingen måtte afbrydes undervejs, da han fik svært ved at trække vejret. Og blot 4 timer senere døde han. Obduktionen viste senere tegn på, at nålestikkene i brystet havde fået begge hans lunger til at klappe sammen.



Hver fjerde dansker bruger jævnligt alternativ behandling. Og mange oplever god effekt, trøst og lindring. Men alternativ behandling kan også være farlig.



Gæster:Nanna Cornelius:Forsker og projektleder for alternativ behandling hos Kræftens Bekæmpelse.



Stinus Lindgren:Forsker i bioinformatik og folketingskandidat for Radikale Venstre i Lyngby.

‘Sundhedsjunglen’ er produceret i samarbejde med Læger Formidler



Statens Serum Institut har netop meddelt, at Danmark er midt i et aktivt mæslingeudbrud. Da mæslingevaccinen blev indført af det danske børnevaccinationsprogram i 1986, var formodningen ellers, at mæslinger som sygdom kunne være elimineret i 2015, såfremt folk fulgte vaccinationsprogrammet. Sådan gik det som bekendt ikke. I 2018 blev 83.000 smittet med mæslinger i Europa, og 72 døde. Det skyldes, at vaccinationsdækning aldrig er blevet høj nok.



En voksende antivaccine-bevægelse verden over har haft held med at sprede antivaccine propaganda på sociale medier og bliver beskyldt for at være en af hovedårsagerne til det nuværende udbrud. Problemet er så stort, at WHO netop har udråbt vaccineskepsis til at være en af dette års 10 største udfordringer mod folkesundheden.



Men hvordan er vi kommet hertil? Hvorfor får antivaccine-propaganda og ikke myndighedernes anbefalinger lov at sætte sig fast i folks bevidsthed? Og hvilken rolle spiller internettet og de sociale medier i det nuværende mæslingeudbrud? Det handler dette afsnit af ‘Sundhedsjunglen' om.



Gæster:



Astrid Haug: Rådgiver indenfor strategisk brug af sociale medier.



Ane Katrine Gammelby: Forsker i brug af sociale medier i forbindelse med sundhed og sygdom.



Thomas Senderovitz: Direktør for lægemiddelstyrelsen.