Vandet og varmen kommer Region Midtjylland

Vand-udfordringer på grund af klimaet er en megatrend. Hør hvorfor - og også hvilke greb, vi bør bruge i Danmark og verden, for at løse udfordringerne. Det er ikke nemt, men det er en af de vigtigste dagsordner globalt. Sådan siger Tom Heron, direktør for bæredygtighed, digitalisering, planlægning og miljø hos NIRAS.

Tom Heron er også med i styregruppen for det midtjyske EU-Life-klimatilpasnings-projekt "Coast to Coast Climate Challenge". Projektet, der har 30 partnere heriblandt 18 kommuner og med Region Midtjylland som lead, slutter med udgangen af 2022.

På afslutningskonferencen havde Tom Heron scenen med et oplæg om "mega-trends". En af dem er, at ca. 10 pct. af verden befolkning i 2100, vil bo fem meter over havet overflade eller derunder - altså i områder med oversvømmelsesrisiko.

- Vi taler om et helt realistisk potentiale på op mod en milliard mennesker, som vil flytte sig ud af eget land eller til et andet sted i eget land på grund af klimaforandringer. Dét er en megatrend, vi virkelig er nødt til at forholde os til, siger Tom Heron bl.a. i podcasten. Her drager han også konklusioner på læringen af Coast to Coast Climate Challenge-projektet:

Tom Heron fremhæver den systemiske tænkning - at vandudfordringer skal løses, hvor vandet kommer fra, og ikke hvor det gør skade. Og at projektet har vist, at der er brug for et rammeværk, som med lidt mere fast hånd påbyder og dikterer os at tænke mere helhedsorienteret i vandoplande.

Når Storåen løber over i Holstebro, så er det jo ikke et vandopland, der ligger i Holstebro Kommune. Vandet, der løber igennem og giver problemer, kommer jo helt nede fra Ikast-Brande og Herning kommuner.

Hvis man skal finde de rigtige løsninger, så skal man involvere alle relevante parter. Det betyder jo også, at man skal have dem med, der måske har nogle helt andre interesser end en selv.

I podcasten fortæller Dorthe Selmer om vand-klimatilpasnings-projektet med 31 partnere og 24 delprojekter, som slutter med udgangen af 2022. Det er det første klimatilpasnings-projekt, som EU LIFE-programmet (EU's klima- og miljøprogram) har støttet.

- Vi havde allerede i 2008 haft samlet parter, der har forskellige roller, når det kommer til klimatilpasning, for vi kunne se, at klimaforandringerne ville komme. Men der var ingen lovgivning i Danmark, ingen uddannelse – ikke nogen der kunne sige, hvordan man gør, når vandet kommer.

Der kommer til at blive konkurrence om at få adgang til vand, og de næste 10-15 år kommer vi helt sikkert til at drøfte, hvordan vi kan bruge behandlet spilde- og regnvand. Også selv om der er mange interesser på spil, fortæller Günter Langergraber i podcasten.

Professor Günter Langergraber, leder af afdelingen for Vand, Atmosfære og Miljø på BOKU (Universität für Bodenkultur) i Wien ar en del af afslutningskonferencen for EU Life-projektet Coast to Coast Climate Challenge, der har base i Region Midtjylland. Han er formand for EU's Circularity City-projekt, og på konference i september 2022 holdt han oplæg om at bruge vand i byer.

- Nye vand-løsninger opstår, når vi bliver presset. Vi har på det seneste set, hvordan de normale forsyningskæder svigter. I fremtidens byer kan en løsning være at bruge overfladevand til at dyrke grøntsager fx på husmure, så man er mindre afhængig af produkter udefra, siger Günter Langergraber.

Styregruppeformand for Coast to Coast Climate Challenge, kontorchef og hydrogeolog Rolf Johnsen medvirker i episode 4: I klimatilpasning skal en plus en give tre.

EU Life-projektet Coast to Coast Climate Challenge, der har base i Region Midtjylland blev afsluttet med udgangen af 2022. Men det betyder ikke, at regionen stoppet arbejdet med klimatilpasning. Tværtimod.

Nu skal der bygges videre på projekterne, hvadenten det handler om finansiering eller borgerinvolvering. Og så skal der fokus på at tænke flere løsninger sammen, når der laves klimatilpasning. Ifølge Rolf Johnsen skal en plus en skal give tre. (1 + 1 = 3)

Lokalt skal man finde ud af, om der er andre løsninger, man har mulighed for at tænke ind i en klimatilpasnings-løsning. Fx hvis man laver et dige for at undgå oversvømmelse, så kan man indbygge nogle varmeslanger, som kan trække varme ud og gå til bebyggelse, siger Rolf Johnsen.