Solomor

Elsine Lena Espensen
Solomor

Det kan være svært som solomor, at sige højt, når det er hårdt at være alene om alt. At du savner nogen at sparre med og tale med om dit barn/dine børn og solomor livet, og dele dine følelser og måske dårlig samvittighed over, at dit barn ingen far har eller måske er skilsmissebarn. I denne podcast taler vi om lige netop det, og hvordan det er at være alene om alt og turde sige det højt. Vi taler om moderskabet, om børn og hvordan vi kan stå ved og i os selv alene om alt. Det hele med et spirituelt tvist. Elsine er selvvalgt solomor til to piger, og i denne podcast deler hun ud af sine solomor erfaringer og sammen med sine gæster taler hun om alle udfordringerne og alt det vi helst ikke siger højt.

  1. ١٥ صفر

    Retten til identitet - samtale med forperson for Donorbørns Vilkår Bodil Skov

    Har donorbørn ret til viden om deres ophav? Altså ret til at vide hvem deres donor er? Ja, det mener Bodil Skov, som er forperson for Donorbørns Vilkår.   Donorbørns Vilkår er en forening stiftet af bl.a. Bodil Skov, som selv er kommet til verden vha sæddonation. Foreningen arbejder for at sikre at donorundfangede mennesker lovmæssigt sidestilles med andre mennesker, så de har ret til at få informationer om, hvem deres sæd- og/eller ægdonor er. Denne her ret mener de er et spørgsmål om ligestilling, og noget som er vigtig for det enkelte menneskers trivsel. Hvis den enkelte vel og mærke har et behov for at få oplyst hvem deres sæd- og/eller ægdonor er.   Retten til at have mulighed for at få oplyst donorens identitet, er iflg. Bodil Skov ikke nødvendigvis retten til at have kontakt til donoren. En definition af, hvad kontakten indeholder er nødvendig, mener Bodil, og udfolder at viden og information i sig selv kan være nok, ikke nødvendigvis en kontakt til eller relation med donoren. Det er altså ret til at vide hvem donoren er, hvad man kommer af, den enkeltes biologiske ophav.    Derfor er det et af de punkter Donorbørns Vilkår arbejder for at ændre, for som det er i dag, hvor det er muligt at vælge anonym sæd- og/eller ægdonor, eller non-release ID donor, mener foreningen ikke at mennesker med donorophav sikres ret til identitet. Bodil fortæller, hvordan det har været for hende ikke at have information om den sædonor som har hjulpet hendes forældre med at få hende, og hvor vigtigt det var for hendes bl.a. selvforståelse at få kendskab og kontakt til donoren, det gør indtryk på mig som mor til børn med donorophav.    Bodil beriger os også med fortællingen om, den betydning, det har haft for hende, at hendes forældre, i bedste mening, ventede med at fortælle hende, at hendes far ikke var hendes biologiske far, til før hun var i teen-age årene. Hun fortæller også om, hvordan det påvirkede hendes liv ikke at kende til sæddonoren, hvilket er en af hendes bevæggrunde for at stifte foreningen. Bodil understreger at for hende hænger forældreskab og biologi ikke nødvendigvis sammen, altså gode forældre og en lykkelig barndom er ikke betinget af om vores forældre er vores biologiske forældre.    Det som er vigtigt, er at forældre lytter til deres børns behov,  og så godt som muligt støtte op om, det som barnet ønsker, om det er at søge oplysninger og/eller kontakt med donor eller ikke. Derfor er en vigtig del af Donorbørns Vilkår at oplyse om vigtigheden at være åben overfor sine børn, og foreningen tilbyder rådgivning om hvordan man taler med sit barn. Her giver Bodil udtryk for bla. at være opmærksom på de ord og begreber vi bruger og hvilke forventninger og meninger der ligger i de ord vi bruger, når vi taler om vi vores børn. Bodils opfordring er også at følge og anerkende barnets behov, og kalde fx sæddonoren det som barnet kalder sæddonoren, om det er sæddonor eller andet. Uanset om du har valgt anonym donor eller ej, så råder Bodil til at du har en dialog med dit barn og støtter dit barn i hvad det nu ønsker, om det er at opsøge information om donor eller ikke.   Hele denne snak prikker til et følsomt emne. Hvordan vi forældre til donorbørn skal gribe hele det her svære emne an. Det gælder både snakken med vores børn om, hvordan de er kommet til verden og samtidig tackle og rumme vores børns spørgsmål, som kan prikke til det følsomme i os selv omkring det. Måske en dårlig samvittighed eller frygt for at skade vores relation til vores barn eller måske en ubevidst frygt for at blive beskyldt for at have taget valg som vores børn ikke bryder sig om. Til det har Bodil et vigtigt budskab. Som hun siger i vores samtale er det ikke foreningens intention at give forældre dårlig samvittighed eller klandre forældre for de valg de har taget, for det er jo det som er lovmæssigt muligt i dag. Det Donorbør

    ٥٥ من الدقائق
  2. ١١ ذو الحجة

    #31 Det ensomme, svære og sorgfyldte før, under og efter fertilitetsbehandling, en samtale med Fertility Care

    Det kan være ensomt, og det sætter en masse følelser og tanker i gang, når vi begynder at overveje og undersøge mulighederne for at påbegynde fertilitetsbehandling for at blive forældre, både alene eller med en partner. Som single kvinde er der ingen at tale med og den med at blive overmandet af ensomhed i det hele, kan mange sikkert genkende. Den følelsesmæssige rutchetur det kan være, den fortsætter mens vi er i behandling og når vi så er blevet forældre, kommer der et nyt lag af følelser og tanker. Det kan være svært at tale med andre om, som ikke er i behandling eller selv har prøvet det, og samtidig kan det være svært at gå med alt det alene. Det bliver ensomt. Vi tror måske vi har mest brug for en samtale om at være midt i et behandlingsforløb, og ofte af flere omgange, når det ikke lykkes og man prøver igen og igen, men det at overveje overhovedet at gå i behandling, det er i sig selv en svær proces fyldt med mange overvejelser og følelser som sorg forbundet med den smerte det kan være ikke at få børn ad naturlig vej, og som solomor  måske at give slip på drømmen om at få barn med en partner. Uanset om man bliver forældre eller ej, kan samtalen efter være mindst lige så vigtig for, hvordan bearbejder vi evt. sorgen og tabet, hvis det ikke lykkes eller hvordan forholder vi os til andre omkring os, hvordan kan vi tale med dem om det som er svært, også selvom vi er blevet lykkelige forældre. Derfor tilbyder Videnscentret Fertility Care gratis rådgivning før, under og efter fertilitetsbehandling, da vi kan have brug for en samtale med professionelle i hele vores forløb, uanset om vi bliver forældre eller ej. Det har Solomor en givende samtale med Fertility Cares daglige leder Maria Salomon om. Maria fortæller, hvordan Fertility Care støtter blandt andet kvinder, som vælger at gå i fertilitetsbehandling alene uden en partner med samtaler før, under og efter fertilitetsbehandlingen. Vi taler om, hvad der kan være svært, og hvordan vi bla. tackler sorg, vores egen og den sorg vores nærmeste måske har på vores vegne, når vi lever i et samfund, hvor vi ikke rigtig lærer at tale om sorg og være med sorgen i os selv og andre. Vi taler også om, det at tage beslutningen undervejs om måske at stoppe fertilitetsbehandling og fravælge at få børn. Noget som også kan være svært at tage en beslutning om og dernæst være åben omkring i et samfund som vores, hvor det nærmest anses en naturlov, at alle vil gøre alt for at få børn.  Lyt med til vores fine samtale om at være før, under og efter fertilitetsbehandling, om behovet for støtte og samtale med sundhedsfaglige om at være i behandling og alle følelserne omkring det. Du kan læse mere om Fertility Cares gratis landsdækkende rådgivningstilbud via linket her

    ٤٤ من الدقائق
  3. ١٨ شوال

    #30 The Mental load

    En familie anno 2024 er som en lille virksomhed med en projektleder, der har et forkromet overblik over helt vanvittig mange små og store opgaver der skal planlægges og eksekveres på. Der skal sørges for flere forskellige typer overtøj til enhver årstid til børnene, madpakker der skal ordnes, legeaftaler arrangeres, huslige pligter og AULA skal ikke bare læses, men huskes skal det man læser for der er vigtige datoer, beskeder om ture og den rette påklædning, bare for at nævne nogle af opgaverne, der skal planlægges og udføres af de voksne i familien. Traditionelt er det kvinden i familien, der har det hele oppe i sit hoved, det som kaldes The Mental Load, mental belastning. Så selvom en familie typisk består af en mor og far, er der trods større ligestilling mellem kønnen, stadig en tendens til, at det er moren som påtager sig at tænke på alt.   Mental load fænomenet er i skrivende stund pludselig vidt og bredt omdiskuteret pga en kvindelig præsts udtalelser om at kvinder skal stoppe med at klynke pga mental load. Lidt af et sammentræf. Den uge jeg endelig tager opfordringen op fra en solomor om at tale om mental (over) load i Solomor, er der heftig debat om metal load på alle medier og platforme. Klynker virkelig for meget, er mental load kun noget nogle få priviligerede kvinder har tid til at fokusere på? Er der noget om snakken og hvis der er, hvad gør vi så, når det rammer os, for det oplever jeg at det gør, rammer mig som solomor. Jeg er tit mentally totally overloaded med 117 millioner ting🤯🥹🥵    I denne episode taler jeg om præstens udsagn, en undersøgelse fra Canada om kvinders mange roller og undersøger om rådene til kvinder i parforhold, som er i en artikel fra iForm, er nyttige råd til Solomødre, der oplever mental load.

    ٢٣ من الدقائق
  4. ٢ رمضان

    #29 Er det nu også klogt at blive mor igen, alene?

    Regeringen barsler med et lovforslag, om ændring af fertilitetslovgivningen, så forældre vil kunne få mulighed for gratis fertilitetsbehandling ved barn nummer to. Deres forslag går på at det skal træde i kraft allerede i år, og at der skal følge et trecifret millionbeløb med lovforslaget. Intentionen med pengene er at de skal anvendes til at opbygge kapaciteten på fertilitetsklinikkerne. Det har fået Solomor podcast værtinde Elsine til at gå 6 år tilbage i tiden, da hun gik i gang med fertilitetsbehandling nr. 2. Meget er sket på kort tid indenfor både lovgivning og opmærksomhed omkring infertilitet, fertilitetsbehandlinger, sæd- og ægdonation mv.  I Solomor podcastens to første episoder fortæller Elsine om, hvordan hun tog den vigtigste beslutning i hendes liv, nemlig beslutningen om at forsøge at blive mor selvom hun ingen partner havde og selvom fertilitetsbehandling var noget hun havde svoret hun aldrig ville gøre. Det var en beslutnings proces, der var fyldt med tvivl, sorg og frygt for at vælge forkert fulgt af en indre stemme, der hviskede gør det nu. Beslutningen og alle de beslutninger som følger med blev kun flere da ægdonation hurtigt blev en realitet i Elsines fertilitetsbehandling. Det tog hende ud i en ny sorgproces, ny krise, nye valg og beslutninger, der skulle træffes. Alene. Nu med endnu større kontroltab, selvbebrejdelser og tvivl. I begge episoder fortæller Elsine, hvordan det jo ender godt, hun har i dag to piger på snart 5 og 8 år. Der mangler dog en fortælling. Nemlig fortælling om at gøre det hele en gang til. Set i lyset af debatten pt om ændring af lovgivningen … Når nu man har gennemgået fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel alene, blevet mor alene og været i hele den kæmpe livsforandrende periode i sit liv uden en partner, orker man så at gøre det hele en gang til. For nogle er den beslutning let, for andre er den svær. Elsine røg ud i alle de samme bekymringer, tvivlsspørgsmål og tankespekulationer for og i mod, som da hun skulle beslutte sig første gang. Alt sammen meget oppe i hovedet og skrækscenarier der føjede til en langsommelig beslutningsproces. Samtidig med en mavefornemmelse, der allerede viste svaret. Elsines yngste datter fyldte 5 år i februar og Elsine tager dig i nogle af hendes overvejelser, som hun var igennem inden hun endelig igen var klar til at få lagt æg op på klinikken i Grækenland, nu i selskab med sin 2 årige datter.

    ٢٤ من الدقائق
  5. ١٤‏/٠٥‏/١٤٤٥ هـ

    #26 Samtale med Donorbarn Emma Grønbæk

    Emma Grønbæk er donorbarn. Hvordan hendes opvækst har været og hvordan det har været og er for hende at være donorbarn, det deler hun generøst ud af i sin bog Donorbarn – et ønskebarn Den bog læste jeg da den udkom for et par siden, og siden da har jeg gået med ønsket om at interviewe Emma og høre hendes perspektiv på det at være donorbarn for at blive inspireret til at håndtere snakken med mine to krudtugler om deres særlige familie. Jeg kontaktede Emma i sensommeren og spurgte om hun ville være med i en live i min FB gruppe for solomødre. Det ville hun heldigvis gerne. Så denne episode er optaget og tiltænkt både til dig kære lytter og til solomødrene i min FB gruppe, som har stillet nogle konkrete spørgsmål til Emma. Det er derfor deres spørgsmål som jeg har med i samtalen med Emma.  Ja, og så har teknikken og et dødt computerbatteri drillet gevaldigt, så jeg har optaget vores samtale via min mobil og har givet op på at få videodelen ind i FB gruppen. Så vores samtale kan desværre ikke ses i FB gruppen, men heldigvis er den nu klar her i podcasten til glæde for endnu flere. Emma deler rigt ud af egne erfaringer og giver sådan nogle åbne, ærlige  og reflekterede svar på de rigtig gode spørgsmål fra Solomamma cirklens solomødre. TAK for det Emma og tak for alle de gode spørgsmål. Vi taler bl.a. om, hvor åben man skal være om sin familiebaggrund, om det med ikke at ligne alle fysisk i sin familie, men måske ligne hinanden på andre måder, om at blive kaldt donorbarn og forventninger til donorer og donorsøskende. Emma bekræfter på mange måder de resultater som den seneste undersøgelse af donorbørns trivsel har givet. En undersøgelse jeg fortæller om i episode 20. Du kan læse mere om Emma Grønbæk på Emmas hjemmeside  og du kan skrive direkte til Emma via hendes instagramprofil, hvor hun deler åbent ud om sine erfaringer og svarer på spørgsmål om bla. det at være donorbarn og fertilitetsbehandling. Overvejer du at blive solomor snup min gratis guide på min hjemmeside med ting at overveje i din beslutningsproces Jeg tilbyder også gratis sparringssamtaler a 15 min – skriv til mig elsine@solomamma.dk og vi finder et tidspunkt. Indtil nytårsaften 2023 har jeg introduktionspris på mit online forløb, intuitivt moderskab og handlekraft – træf beslutninger fra hjertet – læs mere på min hjemmeside solomamma.dk Du er velkommen til at følge mig på Instagram og  Facebook  og velkommen i facebookgruppen Solomamma cirkel Tilmeld dig Solomor inspirationsmail her og modtag inspiration, kanaliserede budskaber og nyheder m.m

    ٣٦ من الدقائق
  6. ٠٨‏/٠٤‏/١٤٤٥ هـ

    #25 De ældre mødre

    Solomor er podcasten om solomor familielivet. Hvordan det er at være alene om det hele, om alle følelserne, glæderne, udfordringer og alt det som vi måske ikke siger højt, for når nu man selv har valgt at være mor alene uden en partner, er det så ok, at brokke sig, at sige man er træt med træt på, at sige det trods alle glæderne også bare er benhårdt og til tider rigtig svært at være alene uden nogen at sparre med og dele det hele med? Alt det taler vi om i denne podcast. Vi taler om moderskabet, om børn og hvordan vi rummer os selv og børnene og tackler usikkerheden og tvivlen i de mange valg vi skal træffe alene. Alt det vi helst ikke siger højt. Kort efter sin 54 års fødselsdag bliver Elsine interviewet om det at være en såkaldt ældre mor. Det sætter gang i en masse tanker og refleksioner om at blive mor midt i 40'erne og især det at være småbørnsmor i starten af 50'erne og forbi overgangsalderen. Er det en god ide, at blive mor midt/slut 40'erne? Skal man lade være af frygt for at det bliver for krævende fysisk, mentalt og psykisk? Hør Elsines refleksioner om ældre morskab i denne episode af Solomor. Er du blevet mor midt/slut 40'erne og har du mod på at dele din historie og oplevelser som en ældre mor til inspiration for andre, så skriv til Elsine på elsine@solomamma.dk. Har du nogle kommentarer eller spørgsmål til Elsine om det at være blevet mor sidst i 40'erne og være småbørnsmor i start 50'erne så skriv til elsine@solomamma.dk eller til solomamma.dk på Facebook eller Instagram. Så besvarer Elsine dem i en ny episode. Du er velkommen til at følge Elsine på Instagram og  Facebook  og velkommen i facebookgruppen Solomamma cirkel Tilmeld dig Solomor inspirationsmail her og modtag inspiration, kanaliserede budskaber og nyheder m.m  Read moreQuick LinksGet Embed PlayerDownload Audio File

    ١٦ من الدقائق

حول

Det kan være svært som solomor, at sige højt, når det er hårdt at være alene om alt. At du savner nogen at sparre med og tale med om dit barn/dine børn og solomor livet, og dele dine følelser og måske dårlig samvittighed over, at dit barn ingen far har eller måske er skilsmissebarn. I denne podcast taler vi om lige netop det, og hvordan det er at være alene om alt og turde sige det højt. Vi taler om moderskabet, om børn og hvordan vi kan stå ved og i os selv alene om alt. Det hele med et spirituelt tvist. Elsine er selvvalgt solomor til to piger, og i denne podcast deler hun ud af sine solomor erfaringer og sammen med sine gæster taler hun om alle udfordringerne og alt det vi helst ikke siger højt.

قد يعجبك أيضًا

للاستماع إلى حلقات ذات محتوى فاضح، قم بتسجيل الدخول.

اطلع على آخر مستجدات هذا البرنامج

قم بتسجيل الدخول أو التسجيل لمتابعة البرامج وحفظ الحلقات والحصول على آخر التحديثات.

تحديد بلد أو منطقة

أفريقيا والشرق الأوسط، والهند

آسيا والمحيط الهادئ

أوروبا

أمريكا اللاتينية والكاريبي

الولايات المتحدة وكندا