SelvMål | En podcast om ADHD & Barndoms-PTSD

SelvMål er en podcast der bringer udfordringerne i livet med Barndoms-PTSD & ADHD frem i lyset. Det er også en podcast om altid at have følelsen af at være "late to the party" og bagud på points. Det er også en podcast om at være kvinde, at være enlig mor, være selvstændig, være i overgangsalder, med en ADHD-diagnose og med barndomstraumer i bagagen, og om at føle sig alene med det hele... Jeg er din vært, og mit navn er Hannah Paludan. Jeg har i mange år kæmpet med mig selv. Kæmpet for at sætte mål for mit liv, for min virksomhed, for min økonomi, for mit helbred og for mig selv. Men som regel er det endt med selvmål. HVORFOR SKAL DU LYTTE TIL DENNE PODCAST Denne her podcast skiller sig ud fra nogle af de andre podcasts om ADHD, ved også at have et fokus på Kompleks PTSD. (Det jeg kalder barndoms-PTSD). Mange af de symptomer man har når man har overlevet en traumatiserende opvækst, ligner til forveksling dem man har når man har en ADHD-diagnose. Denne podcast skiller sig ud fra andre ved at du her kommer til at følge en proces: I og med at jeg er sendiagnosticeret med ADHD, står jeg overfor at skulle se visse af mine udforinger i et nyt lys. Jeg er også blevet mor og gået i overgangsalderen samtidig og kæmper med at finde hoved og hale i: hvad der er traumerhvad der er ADHDhvad der er hormonerog hvad der er stress og overvældelseDels over det at være alenemor og selvstændig og dels over det at leve i en verden der slet ikke er skruet sammen til den måde mit hoved, mit sind, min krop, min sjæl eller min døgnrytme fungerer på. Et andet incitament til at lægge øre til denne podcast er, at den er skabt på den baggrund at jeg føler at der mangler noget som jeg kan spejle mig i, og når jeg har det sådan, så er der sikkert også andre. Her er lidt eksempler: -Jeg kan ikke identificere mig med super power narrativet omkring ADHD. For mig har det været, og er det, dybt invaliderende. -Jeg kan heller ikke genkende de hallelujah åbenbaringer andre beskriver efter at have fået diagnosen. For mig er det forbundet med en kæmpe sorg og stor ærgrelse over hvordan livet måske kunne have flasket sig anderledes. -Jeg synes heller ikke medicinen giver mig den kæmpe mirakuløse livsforandring andre taler om. Jeg havde et stort ønske om at det kunne hjælpe mig i forhold til mine udfordringer i mit arbejdsliv, så jeg kunne blive mere struktureret og effektiv og rent faktisk komme i mål med ting. Men særligt havde jeg også et dybfølt ønske om at medicinen ville gå ind og hjælpe i forhold til min rolle som mor. Jeg havde håbet at det ville gøre mig til bedre at kunne rumme høje lyde, bedre til at rumme at blive talt til konstant og til at skulle være "på" og tilgængelig hele tiden. Jeg havde håbet og troet at det ville skrue ned for de mange aktive kanaler i mit hoved så jeg kunne blive i stand til at være mere nærværende og at det ville hjælpe mig med lettere at "give slip” på ting så jeg kunne blive bedre til skift og overgange. Ingen af delene er sket. Sidst men ikke mindst er jeg alene med det hele… I andre podcasts hører jeg en masse om hvordan deres partner er deres klippe. Det får ensomhedsfølelsen til at eksplodere indeni. Jeg har ingen solid klippe jeg kan læsse af på når jeg kommer hjemIngen sparringspartner jeg kan tale med når jeg føler mig udfordretIngen der kan grine overbærende og give en hånd med når jeg faret forvirret rundt som en flue i en flaskeIngen der tager sig af mig når jeg er ked af detIngen der tager min side når relationerne ramlerIngen der har min ryg Kan du genkende bare noget af det, så tror jeg at denne podcast vil have værdi for dig, om ikke andet, så i det mindste give dig den opløftning der er i, at du ikke er alene i båden, omend det er en lidt nederen båd at sidde i. Velkommen i min båd. Lad os se om vi sammen kan få navigationssystemet til at styre os et godt sted